Godt nyt fra – Jimi Hendrix

10. august 2010

Medens vi venter på en ny udgave af Jimi Hendrix’ “Electric Ladyland” (med det originale cover!), så kan vi glæde os over, at folkene bag boet nu udsender andre plader med Hendrix i udvidede og forbedrede udgaver. Det gælder albummet “Blues“, der første gang udkom i 1994 og rummer optagelser med Hendrix fra årene 1966 til 1970. Den nye udvidede udgave vil ikke blot indeholde Hendrix’ udforskning af bluesen, men også en udvidet udgave filmen “Jimi Hendrix and the Blues”, kendt fra Martin Scorseses filmserie “Martin Scorsese presents the Blues”.

Også Hendrix’ BBC-optagelser fra 1967 til 1969 med Jimi Hendrix Experience kommer i en ny udvidet og forbedret udgave, inkl. en dokumentardvd med sjældne optagelser. På udgivelsen kan man høre fortolkninger af Beatles, Cream, Dylan, Muddy Water m.fl.

Også Jimis Live At Woodstock album har været en tur gennem fornyelsesmaskinen og er kommet ud som en dobbeltcd med alskens tilbehør.

Også Merry Christmas & Happy New Year, Jimi Hendrix’ sæsonudgivelse fra 1969 kommer i en ny udgave.

Og som det sig hør og bør kan alle udgivelserne også fås i vinyludgaver. Og alle udgivelserne er optakten til den længe ventede boks: West Coast Seattle Boy – The Jimi Hendrix Anthology, en fire cd stor udgivelse, der viser Jimis vej fra ukendt sideman til stjernestatus som guitares.

Once I Had A Woman

5 kommentarer

  1. mb kommentarer:

    Hvad mener du med det originale cover?
    Det originale er det med hans ansigt i rødt sort og gult. Det andet, det ‘frække’ var til europa, og Hendrix var ikke vild med det.
    http://en.wikipedia.org/wiki/Electric_Ladyland

    Selv synes jeg der kommet for meget ud. Hans egne udgivelser er geniale, og ind imellem kommer der da perler, men han optog jo det meste, og det var ikke tænkt til udgivelse, og en del lyder derefter.

  2. Claus1 kommentarer:

    @mb..du har bestemt ret i at der er kommet For meget trash ud..& Hendrix er en af de afdøde artister..der har været udsat for det mest brutale ligrøveri

  3. capac kommentarer:

    @mb: Ja, jeg tænker selvfølgelig pÃ¥ det europæiske, som var originale dengang for mig. Jeg ved da godt, Hendrix og boet ikke brød sig om det. Men bordet fanger. Det var det, der blev udsendt dengang…
    Hvad de nye udgivelser rummer af godbidder, må vi jo vente og se. Men ellers har du jo ret. Meget af det lugter mere af penge end af musikalsk interesse.

  4. Jens kommentarer:

    Jeg kan huske i 68, femte klasse, hvor der kom en ‘langhÃ¥ret’ vikar i vores sangtime, han spillede Electric Ladyland for os pÃ¥ skolens udmærkede anlæg, og sendte det europæiske cover rundt, om det var musikken eller coveret ved jeg ikke men det stÃ¥r ret klart her 42 Ã¥r senere.

  5. capac kommentarer:

    @Jens: Det har sikkert været begge dele!

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

310 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62