Genhør: The International Submarine Band
28. april 2011
The International Submarine Band blev en af disse hersens små paranteser i musikhistorien, som i bagklogskabens gustne lys bliver til pionerer og forbilleder for senere og større navne.
Gruppen blev dannet af guitaristen John Nuese og den semiseriøse universitetsstuderende Gram Parsons i 1966. Parsons brugte i forvejen mest af sin tid på at spille på de lokale klubber i lokalområdet omkring Harvard Universitetet, hvor han var immatrikuleret som teologistuderende, og han var derfor nem at overtale til at bruge tid på ISB.
Det var uden tvivl Nueses fortjeneste, at ISB blev en af de første bands, der kastede sig over det, der senere blev kaldt country rock – og gav os bands som The Byrds, Poco, Flying Burrito Brothers, The Eagles m.fl. Og dermed også hans fortjeneste at få ledt Parsons ind på det spor, der siden ville gøre ham til en legende i countryrocken.
Gram Parsons var på dette tidspunkt grebet af den populære folkemusikbølge, men var vokset op med countrymusik i familiens radio. Men det var midlertidigt lagt på hylden eller skubbet ind under gulvtæppet, indtil Nuese fik ham tilbage på sporet igen. Nueses ord må have haft vægt, for i hvert fald droppede Parsons de teologiske tekster til fordel for et job i ISB. Og samme med Ian Dunlop på bas og Mickey Gauvin på trommer kastede de sig så ud i det projekt, der skulle lægge grunden for megen af de kommende års country rock.
Parsons og co. flyttede til New York, hvor de indspillede nogle singleplader og musik nok til et album, der dog ikke blev udsendt dengang. Successen udeblev, men Parsons var blevet så hooked på countryrocken, at han overtalte de andre til at følge med sig til Los Angeles for at prøve lykken der, bl.a. gennem filmindustrien. Det projekt resulterede i at ISB fik deres navn på creditlisten på Roger Cormans film “The Trip” med Peter Fonda i en af hovedrollerne, men deres musikalske bidrag blev ikke brugt i filmen…
International Submarine Band blev ikke nogen succes, men Parsons havde fundet en musikstil for livet. I 1966 gik ISB i opløsning i al venskabelighed og sammen med Dunlop og Gauvin lagde Parsons grunden til The Flying Burrito Brothers.
Men næppe var ISB opløst, før det blev gendannet på foranledning af Lee Hazelwood, som ejede pladeselskabet LHI. Sammen med Nuese samlede Parsons en ny udgave af ISB med sessionmusikerne Jon Corneal (trommer), Joes Osborne (bas), Earl Ball (piano) og Jay Dee Maness (pedal steel guitar) og sammen indspillede de en single med numrene “Luxury Liner” og “Blue Eyes” og senere det ene album, som gruppen fik udsendt: “Safe at Home”.
Pladen blev dog forsinket så meget, at Parsons i mellemtiden forlod bandet for at spille med Byrds på deres Sweetheat of the Rodeo, som fik æren for at have grundlagt countryrocken. I foråret 1968, hvor ISB var ophørt med at eksistere, blev “Safe at Home” udsendt efter en del kontraktligt bøvl med Lee Hazelwood og hans selskab.
Når man lytter til pladen i dag, så er der to ting, der slår en. For det første, at Parsons var en fin sangskriver af countrysange. For det andet, at nok fik Byrds æren for countryficeringen af rocken, men Crosby og co. kan ikke løbe fra, at de havde et audiofonisk forbillede i International Submarine Band, som fortjener at få en meget stor del af æren…
