Indlæg tagget med Litteratur

Negationer – poesi…

10. april 2007

sneen giver op, ryster på hovedet, slår ud
med armene og går hjem, hvilket er: ned,
mens andre ting går op, blomster, halse,
køn, stilke i alm., buske og træer skyder
grene, knoppende kviste, ske noget skal
der nu snart, rejsegilder forberedes med
fællessang, dybt rørende, en ældre Irish
holder tankefuld tale fra sin papkasse på
plænen: hvad må der gøres? noget! fuldstændig
rigtig tænkt, tænker jeg: præcist

Per Aage Brandt har udsendt et nyt bind poesi – Negationer -på forlaget Basilisk.

Benblege hjerneskaller… tekst i påskens anledning

7. april 2007

PAASKESALME

Paasken er inde, Naaden er nær,
Menneskets Søn staar op fra de Døde,
Liljerne pranger i morgenhvidt Skær, –
kast nu, du stridende Verden, dit Sværd!
gaa din Herre, din Frelser, i Møde!

Nu har den Ende, den evige Nød,
Hverdagens møjsomme Trækken med Kærre,
Kvinden tør atter velsigne sit Skød,
nu er der Hvile, nu er der Brød!
Pris være Himlenes Herre!

Du tvivlende Verden! du smiler saa smaat! –
skrig Hosianna! saa Stjærnerne falder
om Ørene paa dig og svider din Spot! –
ser du for skinnende Gravliljer blot
benblege Hjærneskaller?

– af Viggo Stuckenberg (1886)

Herman Bang – for øjet og øret

3. april 2007


Den store danske forfatter Herman Bang er aktuel med firebindsudgivelsen Vekslende Themaer, der består af et 1796 sider stort udvalg af Bangs journalistik. Kronikker, feuilletoner m.m. giver et billede af Københavnerlivet i perioden 1879-1884. Det Danske Litteraturselskab står for udgivelsen, der kun koster 495,- kr.
Og så kan man – ganske gratis – via DR få et podcast, hvor Karin Nellemose oplæser de 14 afsnit af Herman Bangs Ludvigsbakke. De tre første afsnit er allerede klar.

Mere Bang: Befinder man sig i hovedstaden den 20. og 27. april vil man på Teatermuseet kunne høre skuespilleren Joen Bille læse op af Bangs ungdommelige erindringer om sine fiaskoer; og Bille vil fortælle om forfatterskabet…

Farshad Kholgi får Dan Turèll-prisen

16. marts 2007

Skuespilleren, komikeren, samfundsdebattøren m.m. Farshad Kholgi modtager Dan Turèll-prisen for “med mod og mandshjerte – og på et smukt dansk i både tale og skrift – tegner klare og tydelige storbybilleder, som er et humoristisk og berigende bidrag til både debat og kultur.”

Jeg er sikkert på, at Onkel Danny vil smile finurligt og nikke bejaende til denne handling…

Jean Baudrillard er død

7. marts 2007

En af de mest læseværdige og spændende franske intellektuelle op gennem tresserne, halvfjerdserne og frem, den velskrivende, provokerende kritiker og sociolog Jean Baudrillard er død i en alder af 77 år efter lang tids sygdom. Det var hans lod at blive indrulleret i den trend, man kaldte “post-modernismen”. Men det var langt fra dækkende for mandens dybt originale analyser af det moderne samfund. Med rødder i den marxistiske teoridannelse havde han et særdeles godt blik for forbrugersamfundets og medievirkelighedens forbandelser. Som da han i starten af halvfemserne udkastede teorien om, at Golf-krigen slet ikke havde fundet sted – andre steder end i medierne. Det var selvfølgelig provokerende og kontroversielt. Men samtidig åbnede han øjnene over for mediernes voldsomme og ofte manipulerende betydning for vores oplevelse af virkeligheden.
Baudrillards absolut læseværdige rejsebeskrivelse og kærlighedserklæring “Amerika” er i øvrigt med på det aktuelle bogudsalg. Og den er anbefalelsesværdig. Her oplever man mandens underdrejede sorte humor (der næsten nærmer sig dansk ironiseren…) og skarpe pen.

En smagsprøve (i engelsk oversættelse) fra ovennævnte Amerika-bog:

Anorexic culture: a culture of disgust, of expulsion, of anthropoemia, of rejection. Characteristic of a period of obesity, saturation, overabundance. The anorexic prefigures this culture in rather a poetic fashion by trying to keep it at bay. He refuses lack. He says: I lack nothing, therefore I shall not eat. With the overweight person, it is the opposite: he refuses fullness, repletion. He says: I lack everything, so I will eat anything at all. The anorexic staves off lack by emptiness, the overweight person staves off fullness by excess. Both are homeopathic final solutions, solutions by extermination.

Opdatering: Jeg faldt over denne danske Wikipedia-artikel om Baudrillard.

R.L.Stevenson – Ligrøveren

28. februar 2007


Som læsere af capac-bloggen vil vide, så har blogherren i lang tid været på jagt efter en omnibus-bog fra Carit Andersens Forlag, indeholdende R. L. Stevensons gyserfortælling “Ligrøveren”. I den gamle blog blev der fortalt i nostalgiske vendinger om denne histories betydning i capacs skoletid på Sædding Skole i tresserne. Og som læseren nok allerede har gættet, så er der sket nyt i sagen. Capac har fået fat i et endog meget velholdt, indbundet eksemplar af Tage la Cours gyserudvalg Gysere fra hele verden (u.å), hvor man finder Stevensons historie på s. 279 flg. Eneste minus ved indkøbet er, at det farvestrålende smudsomslag er bortkommet… Men samlere vil alligevel forstå, at det er en særlig dag og en særlig følelse…

SNE – Jens August Schade

23. februar 2007

Nå, så fik vi da sne,

og jeg, som troede, at vi ikke skulle have sne,

og så ser det virkelig ud til, at vi skal have en ordentlig

bunke sne,

og ikke gå og tænke på sne evig og altid, uden at den

kommer.

Og luften har sne i sig,

den er ligesom ladet med sne,

måske er der en snetykning langt borte,

som man sådan kan mærke i sig,

uden at man direkte ved det,

men som kommer, så man kan se det.

Jeg har hele tiden håbet på sne,

det er dog sjovt, at den kom.

Ja, nu ligger den der –

se, hvor hvid den er,

jeg er saftsusemig glad for den,

jeg har jo hele tiden nok tænkt, at den ville komme

Og så ligger den der lige med ét –

det er dog sjovt, at den sådan kommer.

uden at man gør noget som helst for det,

jeg har ikke halet den ud af luften,

det er kommet sådan af sig selv.

Hør Ghita Nørby læse digtet her.

Dagens tekst

22. februar 2007

er af St. St. Blicher. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange, jeg har sunget (dengang: brummet) denne sang i folkeskolen, og hver gang sneen ligger som en dyne over landet, så dukker sangen op i mit hoved sammen med forklaringen på, hvad kyndelmisse var for en mis…:

Det er hvidt herude,
kyndelmisse slår sin knude
overmåde hvas og hård,
hvidt forneden, hvidt foroven,
pudret tykt står træ i skoven
som udi min abildgård.

Det er tyst herude,
kun med sagte pik på rude
melder sig den små musvit.
Der er ingen fugl, der synger,
finken kun på kvisten gynger,
ser sig om og hvipper lidt.

Det er koldt herude,
ravne skrige, ugler tude,
søge føde, søge læ.
Kragen spanker om med skaden
højt på rygningen af laden,
skeler til det tamme kræ.

Hanen sig opsvinger
på en snemand, sine vinger
klaskende han sammenslår.
Krummer halsen stolt og galer –
hvad monstro han vil, den praler?
Hvis endda om tø han spår!

Inderlig jeg længes
efter vår, men vintren strænges,
atter vinden om til nord!
Kom, sydvest, som frosten tvinger,
kom med dine tågevinger,
kom og løs den bundne jord!

Anders Bodelsen fylder 70

10. februar 2007

Anders Bodelsen

Læs om denne fine prosaist her.

Gunnar Ekel̦f Рigen

12. januar 2007

Søge et fast punkt i tilværelsen.
Alt flyder. Alt bedrager os, alt lokker os i fælder, til misforståelser, vildfarelser. De eneste punkt, der er fast, ikke vakler, er døden. At tænke på døden, se livet gennem døden er at forsyne den svimlende, usikre melodi, vi lever, med et orgelpunkt […]

(1930-31)

Tag og skriv. Digte og notater. Arena 1977

Dødsfuga – endnu et erindringsglimt

6. januar 2007

Paul Celan – Dødsfuga

Gryets sorte mælk vi drikker den om aftenen
vi drikker den om middagen og om morgenen vi drikker den om natten
vi drikker og drikker
vi graver en grav i luften der ligger man ej tæt
En mand bor i huset han leger med slangerne som skriver
som skriver når det skumrer til Tyskland dit gyldne hår Margarete
han skriver det og træder udenfor huset og der blitzer stjernerne han fløjter
efter sine hunde
han fløjter sine jøder frem lader dem grave en grav i jorden
han befaler os spil op nu til dans

Gryets sorte mælk vi drikker dig om nætten
vi drikker dig om morgenen og om middagen vi drikker dig om aftenen
vi drikker og drikker
En mand bor i huset og leger med slangerne som skriver
som skriver når det skumrer til Tyskland dit gyldne hår Margarete
Dit askehår Sulamith vi graver en grav i luften der ligger man ej tæt

Han råber stik dybere i jorden I dér I andre syng og spil
han griber efter jernet i remmen han svinger det hans øjne er blå
stik dybere med spaden I dér I andre spil op til dans

Gryets sorte mælk vi drikker dig om natten
vi drikker dig om morgenen og om middagen vi drikker dig om aftenen
vi drikker og drikker
en mand bor i huset dit gyldne hår Margarete
dit askehår Sulamith han leger med slangerne
Han råber spil Døden sødere Døden er en mester fra Tyskland
han råber stryg violinen dunklere så stiger I som røg i luften
så får I en grav i skyerne der ligger man ej tæt

Gryets sorte mælk vi drikker dig om natten
vi drikker dig om middagen Døden er en mester fra Tyskland
vi drikker dig om aftenen og om morgenen vi drikker og drikker
Døden er en mester fra Tyskland blåt er hans øje
han træffer dig med en kugle af bly han træffer dig nøje
en mand bor i huset dit gyldne hår Margarete
han jager sine hunde efter os han skænker os en grav i luften
han leger med slangerne og drømmer Døden er en mester fra Tyskland

dit gyldne hår Margarete
dit askehår Sulamith

Takket være Henning kan vi høre et fragment af digtet, oplæst af celan selv:

[audio:tf.mp3]
—————

Ovenstående digt af den store tyske poet Paul Celan er oversat af 1.p fra Vesthimmerlands HF & VUC, Ranum, Danmark (årg. 2002), og det er at finde på en side, der er helliget poeten. Her kan man også læse originaldigtet og flere andre oversættelsesforsøg m.m.
Det er herligt at se, at man stadigvæk knokler med Celan rundt omkring på de danske gymnasier. Jeg var for mange år siden oppe i Todefuga til studentereksamen i tysk. Og det var en ønsketrækning, fordi jeg havde fået smag for denne stærke lyriker. Og det gik godt. Siden har fragmenter af digtet været lagret i mit hovede og dukker med mellemrum op i bevidstheden.
Celan, der var af jødisk afstamning og var mærket af erfaringerne fra Shoah (Holocaust), begik selvmord ved at drukne sig i Seinen i 1970. Han blev 50 år gammel. Og sit forhold til sproget/digtningen efter Auswitz sagde han: “Only one thing remained reachable, close and secure amid all losses: language. Yes, language. In spite of everything, it remained secure against loss. But it had to go through its own lack of answers, through terrifying silence, through the thousand darknesses of murderous speech. It went through. It gave me no words for what was happening, but went through it. Went through and could resurface, ‘enriched’ by it all.” (Rosemary Waldrops oversættelse fra tysk).

Paul Celan læser...

PS. En del af Celans digte er oversat til dansk af andre digtere, fx Paul Celan: Du behøver hvert strå, udvalgte digte oversat af Peter Nielsen.

At skrive…

5. januar 2007

At skrive er en genvej til enten døden eller livet. Jeg skriver for at holde op med at skrive, og for at kunne holde op med at skrive må jeg begynde. Jeg vil dø eller begynde at leve. Noget så ufuldstændigt som mit nuværende liv kan jeg ikke forestille mig, og det forudsætter netop en underbevidst anelse om noget bedre. Jeg føler at jeg sover, drømmer. Maren rider mig. Jeg vil vågne. Jeg finde noget der får mig til at føle at jeg har udrettet noget. Hele mit liv er gået uden at jeg har haft den følelse; jeg har aldrig udrettet noget, jeg har prøvet at udrette noget. Det har taget på nerverne, jeg er fortvivlet, jeg skriver.’

Gunnar Ekelöf: Tag og skriv, Arena 1977

Kriminalistisk viden

19. december 2006

Som nævnt skal man høre/hore meget, før ørerne falder af. Engang var det underlødigt at læse kriminallitteratur. Men efter de udskældte halvfjerdsere, hvor danskstudiet og andre litteraturstudier kastede sig over andet end finlitteraturen, kom krimierne i søgelyset som seriøse forskningsobjekter. Nu er der i følge DR Nyhederne afsat 2.9 millioner kroner til forskning i krimistoffets betydning. Antagelsen er, at vi alle sammen bliver klogere (på virkeligheden) af at læse kriminallitteratur. Selv finder jeg, at man kan lære noget af al – god – litteratur…

Hvordan man skriver en forbandet god kriminalroman

En tiger i huset

17. december 2006

Det var Gravhundens fødselsdag i går. Og i den forbindelse blev morgenturen lidt længere end sædvanligt. Han skal jo også mærke osv. Og på vores vej gennem de stille villaveje mødte vi Katten. En langhåret race, som jeg ikke kender. Men Katten kender vi. Den er nemlig ekstremt socialt anlagt og kommer os løbende i møde. Gravhunden kan godt lide den. Så de snuser til hinanden og Katten gnider sig kælent op ad Gravhundens sider. Derefter går vi videre, og Katten følger efter os i lang tid.
Der er, som bekendt, stor forskel på hunde og katte. Og der er dem, der sværger til enten den ene eller anden art. Selv er jeg hundemand, men kan vældig godt lide katte. Ligesom andre bloggere som kattevennen Regitze og (skabs?)katteejeren(?) Uffe. Og som bloglæsere vil vide, kan jeg også godt lide at læse om dyr. Senest købte jeg en hundebog i Berlin. En vældig god bog. Og nu har jeg så set, at der er udkommet en yderst interessant bog om kattenes kulturhistorie med titlen The Tiger in the House. Bogen er skrevet af Carl Van Vechten, der er romanforfatter, fotograf, kritiker, kender af modernisme og renæssance – og altså en stor katteelsker. Mon man kan nå at ønske sig den til jul? Bogen har fået lutter gode anmeldelser. Bogen er en genudgivelse, og hvis man kan nøjes med en gammel udgave, så kan man finde den antikvarisk til små penge…

 

Klaus Rifbjerg fylder 75 år

9. december 2006

Udkast: Livet i badeværelset

Den danske forfatter og digter m.m. Klaus Rifbjerg fylder år d. 15. december. Han bliver 75. Omtrent 160 bøger af blandet observans – digte, romaner, journalistik, filmmanus, radiospil osv. – har Store Klaus på samvittigheden. Og i 50 år har han været på banen. Nok til, at han burde være mere berømt i udlandet, end tilfældet er. Som kulturradikal humanist har Rifbjerg altid været – og er det stadigvæk – en torn i øjet på den indgroede, puritanske borgerlighed, der stadigvæk den dag i dag stortrives i lille Dannevang. Venstresnoet fredselsker, der altid har troet på det gode i sine medmennesker og altid har ment, at fornuften er at foretrække frem for ideologiske vildfarelser, deres fortegn ufortalt. Et kritisk arving efter Brandes og PH. Vi må håbe, at nogen kan løfte arven efter ham, når det kommer så vidt. Men heldigvis ser han ud til at være still-going-strong, og kender jeg ham ret, vil han fortsat blande sig og kommentere verdens skæve gang lige til den dag, hvor han drager sit sidste suk. Til lykke med dagen i næste uge. [Ovenfor et udkast til Rifbjergs kendte digt om Livet i badeværelset, som mangen en gymnasieelev har været udsat for…]. Dagbladet Information har et stort interview med Klaus Rifbjerg i dag. Og mon ikke der kommer flere i den kommende tid?!