Indlæg tagget med nekrolog

The Barron Knights – pop og humor

26. maj 2009

I engelsk popmusik har man haft en lille, men markant, tradition for at blande humor og musik. Vi kan fx tænke på George Formby (hvis vi går længere tilbage), Scaffold, Bonzo Dog og så The Barron Knights. Sidstenævnte gruppe blev dannet ved indgangen til de kulørte tressere, hvor de også fik deres storhedstid. Selv om Barron Knights var et talentfuldt rock-band, som bl.a. Beatle-manager Brian Epstein havde et godt øje til og engagerede flere gange som opvarmningsband for bl.a. Beatles, så var det i kraft af deres parodier på andre kunstnere, de opnåede berømmelse. I 1964 slog de igennem med nummeret “Call up the Groups”, hvor de med talent parodierede navne som Searchers, Freddie and the Dreamers, Dave Clark Five, Bachelors, Stones og Beatles. Pladen nåede helt op på en tredjeplads i England. Frem til midten af halvfjerdserne fik de yderligere fire top 10 hits plus en del mindre. Barron Knights har været aktive helt frem til dette årti. Men nu er det måske slut, for i dagens engelske aviser kan man læse, at forsangeren gennem årene, Duke D’Mond er død i en alder af 66 år. Hvil i fred.

Pressefotografen Hugh Van Es er død

16. maj 2009

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at pressefotograferne har haft en afgørende betydning for den oplevelse af samtidshistorien, som vi almindelige borgere har fået. Bestemte fotos er mejslet ind i hjernebarken. Den unge napalmbrændende pige på landevejen i Vietnam. Saigon-politi-manden, der for underholdningens skyld skyder en mand gennem hovedet. Soldaterne, der rejser et flad over Iwojima i anden verdenskrigs sidste tid. Eller billederne af flygtende amerikanere på vej op i en helekopter på taget af en bygning i Saigon i de sidste timer af Vietnam-krigen. Sidstnævnte billede af amerikanerne forsmædelige nederlag i Sydøstasien er taget af hollænderen Hugh Van Es, der tog en række næste mytologiske billeder fra den krig. Nu er han død i en alder af 67 år.
Siden Vietnam-krigens dage har pressefotografiet nok mistet noget af sin betydning. Tv-mediets døgnrapportager – kanoniseret af CNNs programvirksomhed – har taget over og spørgsmålet er vel, om kommende generationer vil få det samme ikonisk-mytologiske forhold til historiens gang, som os, der er vokset op med pressefotografiet? Hvilke centrale billeder står tilbage fra Golf-krigen? Krigen i Irak? I min erindring flimrer det …

John King – ukulele-virtuos – er død, 55

27. april 2009

John King, der blandt ukulele-tilhængere betragtes som en af de store virtuoser, er pludselig død af et hjertetilfælde, kun 55 år gammel. Det var hans store fortjeneste at have overført teknikken fra barok-guitarspillet til ukulelen og have udsat J.S. Bach for det unseelige instrument med overbevisende talent. I New York Times citeres han for at have sagt følgende: “The sound of the ukulele is exquisitely well suited for Bach’s music, and I delight in this discovery.” Døm selv. Og hvil i fred, John King.

“Blind” Snooks Eaglin er død, 73

23. april 2009

En legende har forladt musikken verden. Snooks Eaglin, der bar tilnavnet “den menneskelige jukebox”, er død i en alder af 73. Hans hjerte ville ikke mere. Tilnavnet fik han, fordi han kunne et sted mellem 2000 og 3000 sange udenad og det gav hans koncerter en sjælden grad af uforudsigelighed, fordi han aldrig arbejde med playlister. Den akustiske blues var hans udgangspunkt og den stil, han altid vendte tilbage til, selv om han også kastede sig ud i rock, jazz, country o.a. Hvil i fred, du spillemand!

John Mayhew – trommeslager, ex-Genesis – er død

20. april 2009

Dagen før sin 63 års fødselsdag sagde trommeslageren John Mayhew farvel til denne verden. Problemer med hjertet og årelangt alkoholmisbrug angives som forklaringer i nekrologerne. I musikalsk sammenhæng sikrede Mayhew sig en varig plads i rockhistorien for sin korte tid i Genesis – fra august 1969 til juli 1970 – hvor han var med til at indspille et af bandet musikalske højdepunkter, albummet Tresspass, Genesis’ andet album, som for alvor placerede gruppen i forreste række blandt Englands førende progressive rockgrupper. Mayhew led af sceneskræk, og det var en af forklaringerne på hans korte tid i Genesis. En anden var, at han ikke syntes, han var teknisk god nok til at være med i det selskab. Nu er Mayhem ikke mere, og vi kan sætte pladen på grammofonen og forvisse os om, at han nok satte sit lys under en skæppe…

J. G. Ballard, forfatter, er død 78 år

20. april 2009

Den engelske forfatter J. G. Ballard har ladet pennen falde, har slukket pc’en, i en alder af 78 år. Dødsårsagen angives at være følgerne af en prostata-kræftsygdom.
Ballard har især skrevet romaner og noveller og betragtes som en af fornyerne af science-fiction-genren. Jeg har ikke læst alt, hvad Ballard har skrevet, men to af hans romaner har været store læseoplevelser for undertegnede. Eller rettere: læse- og filmoplevelser. Det drejer sig om den selvbiografisk funderede Empire of the Sun fra 1984, hvori han fortæller om en drengs oplevelser i Shanghai i årene under anden verdenskrig. Steven Spielberg leverede en fremragende filmatisering af bogen i 1987.
Den anden bog er Crash fra 1973. Også denne bog er blevet filmatiseret, nemlig af David Cronenberg. Efter min mening er det en af de allerbedste film fra de seneste 25 års filmkunst. En tankevækkende, allegorisk fortælling om menneskets fetichistiske dyrkelse og afhængighed af teknologien (i form af automobilet). Den dysforisk-kritisk fremstilling af mennesket i den moderne tidsalder, hvor mennesket er i sine teknologifikserede drifters vold.
Tak for oplevelserne Ballard. Og hvil i fred.

Opdatering: Klaus gør mig opmærksom på, at Ballard skrev sine tekster på en gammel Remington – og derfor ikke på en PC. Vi bekagler.

Steve Dullaghan – The Primitives – er død, 43 år

13. april 2009

The Primitives var sammen med The Wedding Present og Primal Scream blandt de indie-grupper, der i firserne fik vind i sejlene, blandt andet i kraft af en voldsom eksponering af New Musical Express’ utrættelige markedsføring af nye spændende navne. Med det blonde blikfang, den australske sangerinde Tracy Tracy, i forgrunden og bag hende guitaristen Paul Court, trommeslageren Pete og så Steve Dullaghan på bas gjorde de sig bemærket på den engelske top-40 liste i årene 1988-92 med en lille håndfuld singleplader. Især power-pop-sangen “Crash”, der nåede en femteplads, vil blive stående som den lille perle, den er.
Primitives startede på deres eget pladeselskab, Lazy Records, og gik derefter over til det store etablerede RCA.
Dullaghan forlod bandet i 1992 og arbejdede en længere periode som roadie for andre bands, bl.a. Pulp. Han forblev aktiv i musiklivet i hjembyen Coventry til det sidste. Nu er han ikke mere. Hvil i fred.

Duane Jarvis – sangskriver og guitarist – 1957-2009

5. april 2009

Duane Jarvis tabte i den forgangne uge kampen mod kræften. Dermed har musikken mistet en talentfuld guitarist og begavet sangskriver. Ud over nogle fortræffelige soloalbums – senest Certified Miracle – spillede han sammen med en række fremtrædende musikere: Dwigth Yokam, Lucinda Williams, Peter Case, John Prine, Frank Black, bandet Giant Sand m.fl. Hvil i fred.

Duane Jarvis på MySpace

PS. Jeg havde lejlighed til at høre Duane Jarvis, da han besøgte århus sammen med legenden P. F. Sloan.

Kent Henry – Steppenwolf-guitarist er død

31. marts 2009

Da guitaristen Mike Pinera i 1970 forlod Iron “In-a-gada-da-vida” Butterfly til fordel for Steppenwolf, trådte Kent Henry ind i stedet for. Henry kom fra det mindre kendte foretagende Blues Image og havde sammen med Pinera været med til at indspille denne gruppes største hit “Ride Captain Ride”. Kent Henry – eller Henry Plischke, som han egentlig hed – vandt anerkendelse i musikerkredse for sit guitarspil og arbejdede sammen med folk som Led Zeppelin og Screaming Lord Sutch. Hos Steppenwolf var det især albummet “For ladies only”, han satte sit tydelige præg på. Det var i 1971. Han spillede også med på forsangeren John Kays soloplader. Han ville være blevet 61 år i næste måned. Hvil i fred.

Peter Rindal – Rindalismens fader – er død, 89

1. marts 2009

Magister Gaasegaek gjorde mig her til morgen opmærksom på, at Peter Rindal er død i den høje alder af 89 år.

Rindal, der kom fra en fattig familie – og siden som købmand blev offer for supermarkedernes udradering af de små handlende – blev landskendt, da han i 1965 gjorde sig til talerør for et småborgerligt oprør mod finkulturen i Danmark. På det tidspunkt arbejdede Rindal som lagerforvalter på Kolding Hørfabrik.

Rindal stod i spidsen for en underskriftindsamling mod Statens Kunstfond og gav dermed startskuddet til en småborgerlig, folkelig protestbevægelse, der kun på overfladen drejede sig om kunststøtten, men dybest set var et frontalangreb på det såkaldte “velfærdssamfunds” fundamentale idé: At vi betaler skat af solidariske årsager. Med Rindal fik talemåder som “pengene har det bedst i borgernes lommer” og lignende politisk sprængkraft.


Siden var Rindal med til at stifte det parti, der blev det første officielle politiske udtryk for det småborgerlige oprør: Fremskridtspartiet, som netop gjorde kampen mod skatten til et centralt politisk projekt.


Med Rindal blev den småskårne, egoistiske, nærsynede småborgelige svinehund sluppet løs i dansk politik og siden er den – som bekendt – blevet stueren og halvofficiel medlem af den siddende regering, hvor den sidder og glammer. At Rindal senere trak lidt i land i forhold til statslig kunststøtte ændrede ikke meget ved sagen. Skaden var sket…

Til Peters forsvar skal det understreges, at det politiske establishment og det finkulturelle parnas selv gødede jorden for det småborgerlige oprør ved dels at svigte skattepolitisk med en misundelsesskabende omvendt Robin Hood-politik og dels at glemme den folkelige kunst i dyrkelsen af det elitært-esoteriske…


Hvil i fred, Peter.

Kelly Groucutt, basist i E.L.O, er død, 63

26. februar 2009

Den engelske basist Kelly Groucutt slog igennem hos et større publikum, da han i 1974 blev hentet ind i Electric Light Orchestra af Jeff Lynne og Roy Wood, bandets to grundlæggere. På det tidspunkt var Kelly medlem af Sight and Sound. Han var med i E.L.O.’s storhedstid op gennem halvfjerdersen og de første par år af 1980’erne, men forlod gruppe i 1983. Hvil i fred.

Electric Light Orchestra – Livin’ Thing (HQ Audio)

Guitaristen Snooks Eaglin er død, 72

21. februar 2009

Den blinde, autodidakte guitarist Snooks Eaglin er død, 72 år gammel. Han lærte sig at spille guitar ved at lytte til radioen tilbage i barndomsårene og startede sin karriere som gademusiker i New Orleans. Siden kastede han sig over elektriske rythm and blues og spillede sammen med navne som Allan Toussaint og Professor Longhair. Hans varierede guitarspil har efter sigende inspireret blandt andet Eric “Slowhand” Clapton… Hvil i fred.

Sam Taylor, blueskunstner er død, 74

17. februar 2009

Soulsangeren Otis Redding døde som bekendt i en flyulykke i 1967. Af samme grund nåede han aldrig at høre den færdige udgave af sit eget hit “Dock of the Bay”. Produceren Steve Cropper (kendt fra Booker T & the MGs) fik til opgave af mikse nummeret færdig og fik blandt andet den idé at få bluesmanden Sam Taylor til at fløjte lidt på sangen. Enhver der kender nummeret ved, at Taylors fløjt tilfører Redding et særligt anstrøg af hverdagsagtig lethed. Nu er Sam Taylor død, 74 år gammel.

Ud over at arbejde sammen med Redding som guitarist og bandleder, arbejdede han også sammen med andre kendte musikere inden for blues og R&B, fx Sam & Dave, Isley Brothers og The Drifters. Han nåede også at udsende ti album i eget navn. Alle blues-plader.

Estelle Bennett – The Ronettes – er død, 67

13. februar 2009

Estelle Bennett udgjorde sammen med sin søster Ronnie Spector og kusinen Nedra Talley den Phil Spector-producerede legendariske pigevokalgruppe The Ronettes. Efter at have sunget som backingsangerinder og i gruppen The Darling Sisters tog Phil Spector dem under sine vinger og iscenesatte dem som skrappe duller med beehive-frisurer, masser af mascara og korte kjoler. Det var i 1963, og gruppen slog straks igennem med albummet Presenting The Fabulous Ronettes Featuring Veronica året efter. Deres største singlehits blev “Be My Baby” og “Baby I Love You”, der var med til at sikre dem et ry som stilskabende vokalgruppe med plads i Vocal Group Hall Of Fame og Rock And Roll Hall Of Fame. Gruppen gik i opløsning i 1966, da populariteten faldt. Nu er Estelle altså død. Dødsårsagen kendes endnu ikke. Hvil i fred.

The Ronettes

Blossom Diarie er død, 83

9. februar 2009

Blosssom Diarie – amerikansk jazz-sangerinde og pianist – havde en af de der bløde, behagelige pigede stemmer, der smyger sig om trommehinderne og får en til at falde i staver. Ud over at virke i USA i de tidlige halvtredsere havde hun en karriere i Frankrig som del af vokalgruppen The Blue Stars, der hittede med “Lullaby of Birdland” i 1954. Blue Stars blev senere til de kendte Swingle Singers. Nu synger Blossom kun på plade. Hvil i fred. Nyd stemmen her – og nyd det lille filmklip med Audrey Hepburn – og hav så en god dag derude…