Indlæg om Musik

Mere Sinéad…

29. juli 2023

Ved Bob Dylans 30års jubilæumskoncert i Madison Square Garden blev Sinéad O’Connor buet ud af publikum, fordi hun forinden havde formastet sig til at rive et billede af paven i stykker for åben skærm. Og nogle arrangører forsøgte at få hende væk fra scenen, men det ville Kris Kristofferson ikke høre tale om. I stedet sagde han til hende, at hun skulle glemme de skiderikker (Bastards) nede i salen. Sådan optræder en rigtig hæders- og gentleman. I et land, der officielt går ind for ytringsfrihed og respekt for anderledestænkende. Hatten af for Kris Kristofferson.

Fødselsdag: Bobbie Gentry – 81 år

28. juli 2023

Fortsat

27. juli 2023

Seneste nyt vedrørende Sinéad O’Connors død er, at hun blev fundet livløs i sin lejlighed i London, hvor hun var flyttet til for nylig. Og at der ikke er fundet grund til at betragte dødsfaldet som mistænkeligt. Der bliver foretaget obduktion, så vidt vides.

Sinéad O’Connor er død – 56 år gammel

27. juli 2023

Nothing compares to you hed Sinéads store hit i  1990. Og man fristes til kvikt at bemærke at der heller ikke var nogen, der kunne sammenlignes med kunstneren Sinéad O’Connor. En smuk, rebelsk ung kvinde, der havde det umådeligt svært ved at finde sig til rette i den kaotiske verden, hun kom ind i og måtte dele med alle os andre. Kunstnerisk, politisk, seksuelt, religiøst osv. var hun ud til bens og i opposition til det samfund, hun var en del af. Og helbredet kunne heller ikke følge med; det kostede både fysisk og psykisk. Dødsårsagen er ikke offentliggjort.

Men Sinéad efterlader sig et opus – omkring 10 albums – af høj kunstnerisk format; eksperimenterende og kompromisløse plader, der vil stå forbilledligt i mange år frem. Men hvordan kunne hun finde på at dø samme dag som Jagger fyldte 80…

Mick Jagger – 80 år

26. juli 2023

“It’s like a marriage with no divorce”

“There’s no possibility of divorce. We have to take care of the Baby”

“Mick’s rock. I’m roll”

“I once saw Mick outside Dartford Library selling ice creams from a refrigerated trolley. Summer job. I hope he remembers the moves.”

(Keith Richard – Mick Jaggers alter ego og Glimmer Twin – om sin bedre halvdel)

https://www.youtube.com/watch?v=F5cYa5i4Ge4&pp=ygUabWljayBqYWdnZXIgaSBjYW4ndCBnZXQgbm8%3D

Præsentation burde være unødvendig. Mick Jagger of the Rolling Stones, der stadigvæk ruller ad sted. Firs år – hvem skulle have troet det dengang i de spæde tressere…!?

På radaren: Ke$ha

25. juli 2023

Jeg burde vel egentlig ikke kunne lide Ke$ha, der meget sigende elsker at skrive sit navn med et dollartegn i stedet for et “s”. Hendes stil er en meget moderne blanding af ørehænger-pop, rock, rap og tidens fremtræden-fokuserede føren-sig-frem. Men jeg synes faktisk at den unge dame har noget at byde på. Hendes hits har bestemt fængende kvaliteter (modsat flere af hendes konkurrenter) og hun er et barn af sin tid – med en selvbevidst udstråling og fræk iscenesættelse. Omtalte Lydia Loveless er efter sigende en stor fan af hende, og det er forståeligt, hvis man leder efter en slags rollemodel, der forstår at blande tidens dominerende kommercialisme ($) med klassiske popkvaliteter og tiden toner. Om jeg så skal have en  plade med Ke$ha er en helt anden sag; jeg er ikke sikker på, at jeg vil kunne holde ud at have hende kørende og bankende i højtalerne i en hel albums længde. Men jeg er også en gammel mand… ;)

På radaren: Lydia Loveless – Runaway

25. juli 2023

Alternativ country med elementer af honky tonk, punk rock m.m. Og et godt stykke fra mainstream-countryen.

Shuffle

24. juli 2023

Dans først, tænk senere – mener Jiggy. Måske – i hvert fald er det smittende, når de flytter fødderne i et forrygende tempo her i nummeret “Fiery Arrow”.

Fødselar: Nanna – 60

23. juli 2023

Hun blev for alvor populær med sangen om”Buster” og indsamlingslandeplagen “Afrika”. Og var en efterspurgt korsangerinde på danske pop- og rockplader. Siden var successens vinde ikke rigtig med Nanna Lüders Jensen, som hendes borgerlige navn er. Sorg og personlige problemer spændte ben for den kreative løbebane; men alligevel er det da blevet til et dusin albums i eget navn. Og i dag fylder hun så tres år; og det er jo ingen alder for en musikkunstner i dag.

AGF – Vejle: 1-0

23. juli 2023

 

Så lykkedes det omsider at opleve byens fodboldhold numero Uno, AGF, spille en kamp på hjemmebanen på Ceres Stadion. En god ven havde kapret nogle VIP-billetter, der sørgede for, at vi hverken gik sultne til kamp eller manglede kaffe og kage i pausen. Og kampen var velspillet af begge hold, selv om resultatet var helt fortjent for De Hvide. En særlig oplevelse var det at opleve den imponerende opbakning, som AGF fik fra sit publikum og ikke mindst sin super-fan-sektion på stadion. Ikke underligt, hvis nogle gæster vil føle sig lidt til overs på banen. Vejle lod sig dog ikke mærke af det og gik overbevisende til stålet i samtlige halvfems minutter.

PS. Jeg har dog set AGF spille før; især opvarmningskampe og deslige på træningsanlægget i Fredensvang og mod lokale klubber – fx Brabrand – på deres baner i lokalområdet. Men det er noget særligt at se dem på det fine Ceres.

McCartney: A Life in Lyrics

22. juli 2023

Paul McCartney er især kendt som sangsmeden – i Beatles og i sin tid med Wings og som solist. Men hans arbejde med teksterne har måske stået lidt i skyggen af alle de fine melodier og finurlige musikalske ideer. Så derfor er det oplagt at lytte til den nye podcast-serie, som Macca laver med digteren Paul Muldoon, McCartney: A Life in Lyrics. Endnu et bidrag til forståelsen af mystikken Beatles’ og McCartneys musik.

Dødsfald: Tony Bennett – 96 år

21. juli 2023

Tony Bennett var en af den store crooner-generations store stemmer. På linje med Frank Sinatra, Bing Crosby og andre var han fra halvtredserne og frem med til at tegne den genre. Og efter en vis nedgang i successen i tresserne, fik han en renæssance, da han fra starten af firserne begyndte at synge duetter med andre stor stjerner. Senest nåede han at indspille med Lady Gaga, lige som han gjorde et stort indtryk, da han allierede sig med nu afdøde Amy Winehouse.

De sidste år af sit liv, led Bennett af den stærkt invaliderende demens-lidelse Alzheimer og han måttet af samme grund trække sig fra scenen allerede i 2016; meget til sin egen fortrydelse, efter sigende. Men hans stemme lever videre på alle de optagelser, der findes med ham. Heldigvis.

Capac anbefaler: Marie Fjeldsted – Keep it alive

21. juli 2023

Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Og det gælder også for den ganske lange pandemi, vi alle har været igennem, og som nødvendiggjorde, at vi alle i større eller mindre omfang måtte minimere vores aktiviteter og afstå fra mangen en social udfoldelse. Og i Marie Fjeldsteds tilfælde betød den tid, at hendes kunstneriske skaben – der tidligere havde udfoldet sig under dæknavnet Penny Police – fik en saltvandsindsprøjtning og blev genstartet.

Hvad der skulle have været to projekter – et for Marie og et for Linus Valdemar – endte med at blive et fælles projekt med Marie som dominerende tekstforfatter og medkomponist på albummets ialt ni numre.

Keep it alive er titlen. Og hvad der skal holdes i live fremgår af sangteksterne. I titelsangen hedder det: “Try to let it in, try to let it out, try/ Try to keep it alive/ Try to let it in, try to let it out/ try”. Og hvad det er, er slet ikke så mystisk. Det er åndedrættet; og som det videre hedder i sangen “Got to love”: “A heart is pumping blood easily/ keeping us alive”. Det er – forenklet sagt – livet, det drejer sig om. At holde sig i live. Trække vejret, være til, leve.

Det er med andre ord et livsbekræftende budskab, albummet gemmer i sin sangskat. Trods pandemi-isolation og dertil hørende depressive tilstande, så er de negative følelser her fejet ganske godt til side til fordel for en oprigtig hyldest til livet i dets enkelhed. På den måde adskiller Marie Fjeldsteds plade sig en del fra meget af den vemodige pop, der i disse år kommer ud på plade. Og det er et sundhedstegn.

Og de ni sange er helt i denne positive ånd en god håndfuld smægtende, iørefaldende popsange. Bløde og indsmigrende og fremført af Marie Fjeldstads blide og bløde vokal, der smagfuldt og fint er indlejret i arrangementer, der er tilsvarende imødekommende og forførende. Med Anders Haanings kongenialt afdæmpede, men alligevel markante trommespil; diskrete synths, der mere fremhæver stemning og emotioner, end modsiger dem; smagfulde backingvokaler (af Linus Valdemar, Sebastian Martin Munk Autzen og Christian Hjelm), der støtter Maries forgrundsvokal; lige som de øvrige instrumenter – guitar, piano, bas m. fl. – nærmest ømt omslutter Maries stemmepragt.

Albummet er fuld af sange, der er selvskrevne til enhver popplayliste i dette land og som alle har et klart hitpotentiale. I det hele taget er Keep it alive et bevis på, at den enkle, iørefaldende pop, der taler på egne veje og uden store udenomsværker, stadigvæk er aktuel og relevant i disse tider, hvor udadvendthed og iscenesættelse nogle gange truer med at overtage og overdøve det kunstneriske. Tag godt imod Marie Fjeldsteds nye plade, der er fuld af håb for fremtiden. For musikken og for dens publikum og udøvere. Hermed varmt anbefalet.

Marie Fjeldsted. Keep it alive. Produceret af: Linus Valdemar. Celebration Records. Udkom den 26. 5. 2023

 

Dansk blues anno dazumal

20. juli 2023

På P 8 Jazz, DRs jazz-program, hørte jeg Johannes Wahls “Græsenkemandens blues” fra 1952. Og lidt research afslører, at Wahl faktisk har planket den fra en svensker, nemlig den navnkundige Povel Ramel, der året før lavede sin svenske udgave “Gräsenkling Blues”

Yderligere research giver ikke svar på, om der er tale om en banal forsvenskning eller -danskning af en original blues-sang, men den lyder sådan og ikke, som nogen mener, som en parodi på ægte blues. Jeg tror, at både Ramel og Wahl tog det helt alvorligt med den græsenkeblues.

Capac anbefaler: GRO – Better be yours

20. juli 2023

Da jeg i november 2021 anbefalede GROs debutalbum Columna så og hørte jeg straks et svagt ekko af fortidens – tressernes og halvfjerdsernes – primært akustiske, guitarbårne sanger-sangskriver-pop, der var som en tyk rød tråd gennem GROs sange, selv om det hele var vævet ind i vor tids elektroniske lydlandskab. Men sådan er det ikke mere. Sagt på en anden måde, så er den røde tråd blevet noget kortere, fordi GRO på sin opfølger Better be yours, som hun har lavet med stor hjælp fra vennen Mads Kinnerup, har overgivet sig mere til vor tids elektronica. Så de referencer, der måtte være bagud går især et par årtier tilbage – uden at nævne bestemte navne.

Det betyder dog ikke, at det melodiske og poppede er fraværende. Slet ikke. Men melodierne og de dansante tiltag er vævet diskret ind i de digitale lydlandskaber, der præger pladen fra start til slut. Det digitale dominerer uden at kvæle den enkle pop.

Lige som debutalbummet har også toeren tematisk baggrund i GROs personlige oplevelser. Dengang var det moderens selvmord, der gav inspiration til Julie Møller Christensen sange. Denne gang er der tale om en skilsmisseplade, hvor hun og eks-kærestens Mads Kinnerup bearbejder og tematiserer deres kæresteforhold og dets endeligt i en fornyet venskab. En klassisk tematik, der op gennem pop- og rockhistorien har givet stof til eftertanke og musikalsk skaben på mangen et album. Og som sikkert – sådan som tilfældet også vil være med GROs nye plade – vil medføre genkendelse og refleksion blandt lytterne – de gamle såvel som de nye.

Better be yours lever til fulde op til de forventninger om “mere lytteværdig pop”, som Columna genererede i lytteren for et par år siden. Selv om tematikken er alvorlig nok, så gør det ikke musikken tung eller depressiv. Snarere tværtimod. Det er et album, der sagtens kan indtages som det, den primært er – en moderne popplade, der er skabt til at fornøje sine lyttere, sådan som god pop er, og måske endda få dem ud på dansegulvet. GRO er bestemt kommet for at blive på den danske popscene. Velkommen og hermed varmt anbefalet.

GRO. Better be yours. Produktion: GRO, Mads Kinnerup og Mads Bjørn. Celebration Records. Udkom den 2. juni.