6. maj 2019 arkiv

Capac anbefaler: Jan Olsen – Vagabond Trail

6. maj 2019

I marts 2015 omtalte og anbefalede jeg Jan Olsens debutplade Fairground og noterede mig dengang at kunstneren var traditionalist. At Jan Olsen ikke fulgte tidens dominerende strømninger inden for musikken, hvor al det moderne isenkram præger og nogle gange spænder ben for det musikalske udtryk. I stedet tager Olsen sit udgangspunkt i de popmusikalske rødder i folk, blues og elementær rock. Og denne grundholdning skinner også tydeligt igennem på den nye plade Vagabond trail, hvor kunstneren som titlen antyder har ladet sig inspirere af landstrygerens ubundne strejfen omkring.

På coverfotoet kan man se kunstneren gå ad trådte stier med læderjakken over skulderen. Og i pladens fem sange trædes der også ad allerede trådte stier. Det er gammeldags sangskriverkunst med vægt på fængende melodier og arrangementer, hvor brugen af akustiske instrumenter er garant for, at lytteren får et homogent udtryk, der smager af både americana og den nordiske variant. Olsens rå stemme får et fint, let, feminint modspil af Trine Lunaus og Karin Malmstrøms kor, der sørger for, at det samlede lydbilede ikke vender den tunge ende nedad.

Vagabond trail er voksenpoprock af den slags, der lever højt på solid sangskrivning og en tro på at gammeldags musikalske dyder ikke er ensbetydende med anakronistisk uddatering, men tværtimod garant for slidstyrke og langtidsholdbarhed. Hermed anbefalet.

Jan Olsen. Vagabond trail. Produceret af: Peter Sund. Gateway Music. Er lige udkommet.

 

Capac anbefaler: Little Winter

6. maj 2019

Med deres debutplade tager århusianske LIttle Winter temperaturen på tiden melankolske tilstand med fem skarpe poprocksange. Om hjemve (“Mt Egmont”, “Moment of your time”), ensomhed (“Summer never ends”) og kedsomhed (“Something cool”). Men også en lille portion livsappetit som modvægt (fx i “My Garden”).

Teksterne er forfattet af Nikolai Ryan, der også synger for med en stemme og stemmeføring, der passer helt fint til den fundamentalt melankolske stemning, der præger sangene. Men ellers får stemningen et godt modspil af de kollektivt skrevne sange, der besidder et overbevisende pophitpotentiale. Jo, Århus har fået en sangskriverteam, som vi bør holde øje med fremover – på plade og på scene. Det er poprocksange, der er indspillet live i studiet, hvilket giver dem en særlig friskhed og autenticitet, der ikke skjules, men indrammes af de ekstra lag let støjende og stemningsskabende lyd, der er tilføjet bagefter.

Alt i alt er LIttle Winters EP en overbevisende debut, der vil have let ved at ramme ethvert pophjerte som Amors pil. Hvis Nikolaj Johansaen Sodemann, Alexander Mirz, Daniel Clifton, Martin Welling & Nikolai Ryan forfølger det spor, de har lagt, så skal det nok gå dem godt i musik-Danmark. Hermed anbefalet.

Little Winter. Little Winder. EP. Produceret af: Daniel Clinton. Celebration Records. Er lige udkommet.

50: Young Flowers – 2

6. maj 2019

Efter debuten med Blomsterpistolen kom No.2 i 1969, på denne dag. Et langt mere beskedent cover, men med saftig bluesinspireret, psykedelisk rock af bedste danske skuffe. Og som omtalt flere gange i bloggen, så turnerer de stadigvæk og trykker disse dejlige sange af rundt omkring.