30. maj 2019 arkiv

Dødsfald: Leon Redbone

30. maj 2019

Leon Redbone er død. Hvem han egentlig var og hvor gammel han var, har været lidt af et mysterie. Han gjorde en dyd af at omgærde sig med mystik. Lige fra sin fremtræden med Stetsonhat, mørke solbriller og en stor mustache til mystiske udtalelser i interviews, som fx at påstå, at han var 127 år. Og meget passende spillede ha en musik, der var gammeldags og alt andet end innovativ. Ragtime, blues, Tin Pan Alley og country var på repertoiret.

Hans storhedstid var i midten af halvfjerdserne, hvor album som Double Time og Champagne Charlie gjorde sig godt på hitlisterne. Og han blev ved med at optræde helt frem til 2015, hvor han trak sig tilbage med helbredsproblemer. Nu er han ikke mere, og endnu en original musiker mangler i musikkens store puslespil.

Back to the Garden – 50 år med Woodstock

30. maj 2019

Selvfølgelig kommer man ikke uden om Woodstock-festivalen på festivalens 50-års jubilæumsår. Og ud over et mere eller mindre vellykket forsøg på at stable en ny festival på benene, så udkommer der, hvad man nok må kalde den ultimative udgivelse med musik fra den oprindelige festival. Med hele 38 CD’er, 432 numre, hvoraf 267 ikke tidligere har været udsendt (bortset fra bootlegsene…), en Blue Ray-udgave af Woodstockfilmen og en bunke såkaldt ephemera, så overgår den musikalske fejring alt, hvad vi hidtil har set. Ca. 800 $ skal man af med for at få adgang til herlighederne. Men så får man nok også revl og krat af den begivenhed. Kan man nøjes med mindre, så kommer der også en 10 CD- og 2-CD-udgave og en 5-vinyl-udgave. Så der er noget for enhver fan af alle festivalers moder.

50: Billedpornografiens frigivelse

30. maj 2019

I dag er det nøjagtig halvtreds år siden folketinget frigav billedpornografien. Set fra den situation, vi er i i dag, hvor internettet flyder over med billedpornografisk materiale i alskens former og alle afskygninger og for enhver smag og lyst, kan det måske – måske især for yngre generationer – forekomme at være en ret ubetydelig ting, at det pludselig blev tilladt at afbillede seksuelle emner og oven i købet gøre det til genstand for kommerciel udnyttelse.

Men for ældre generationer, der er gamle nok til at huske årtierne før frigivelsen, var frigivelsen endnu et dæmningsskred i den frigørelsesbevægelse, der skyllede hen over den vestlige verden i tresserne. Pornografi har eksisiteret siden menneskehedens tidligste tider, men nu kom den så op over overfladen og blev legal, hvilket afslørede en voldsom interesse for emnet (selv om politikernes hensigt faktisk var at dæmpe nysgerrigheden og interessen). Og i løbet af ganske få år fik Danmark ry af at være pornografiens hjemland.

Meningerne om den legale pornografi har altid være delte, og er det fortsat i dag. Men man kan ikke komme uden om, at legaliseringen er et smukt udtryk for håndhævelsen af ytringsfriheden.

Billedet ovenfor viser maleren Wilhelm Freddies maleri Sex-paralyappeal, der i 1937 kostede kunstneren 10 dages fængsel, efter at have været udstillet og været et tilløbsstykke på udstillingen ”SEX-SURREAL, træk gaflen ud af øjet på sommerfuglen.”

Folketingsvalget – 21

30. maj 2019

Det er svært, ja umuligt, at lytte til de opstillede folketingskandidater uden at komme til at tænke på og forholde sig til fænomenet spin. Wikipedia forklarer spin som et “kommunikationsværktøj”, der har til formål “at dreje budskabet i en bestemt retning”. Et eksempel, jeg så i går: Pernille Skipper (Enhedslisten) spørger i folketinget Venstres ordfører Britt Bager om, hvorfor regeringen kun har formået at få ansat yderligere fire læger på de danske hospitaler, medens der er blevet fjernet adskillige sygeplejersker, sundhedsassistenter osv. Hvortil Bager svarer, at regeringen har investeret 55 milliarder på sundhedsområdet og at det er regionernes opgave at bruge dem. Underforstået, at det ikke er regeringens skyld, hvis regionerne bruger pengene på andet end nyansættelser. Bagers spin består i at dreje vores opmærksom hen på regeringens overordnede sundhedspolitik (de 55 milliarder), væk fra regeringens ansvar for politikens udmøntning – og ikke svare direkte på det, der bliver spurgt om. Man kan finde mange andre eksempler på denne manøvre. Prøv blot at følge et interview på tv. Det er nærmest reglen, at politikerne bruger spin. Spørgsmålet er måske dybest set, om fænomenet spin hører hjemme i en demokratisk debat? Forudsætter en demokratisk debat ikke, at deltagerne anstrenger sig for at være ærlige, troværdige og netop undgår retoriske/kommunikative manøvrer, der tjener andre formål – fx magt – end at lade holdninger og meninger brydes? I hvert fald synes jeg, man skal teste sine politikere (dem man påtænker at stemme på) for spin.