3. juni 2023 arkiv

Noget om nekrologer

3. juni 2023

Jeg er kommet i den alder, hvor man læser dødsannoncer og nekrologer. Sådan hed det sig i hvert fald, da mine forældre levede. Men sådan er det ikke mere. Avisdød og internettets pest har gjort det nærmest umuligt at læse dagens annoncer om dem, der ikke er mere. Ja, man kan ikke engang finde dem i online-aviserne, fordi man først skal gennem en betalingsmur for at få muligheden.

Digteren Peter Laugesen skrev følgende i forbindelse med en afdød, fælles bekendts bortgang:

Nærværende avis har ikke ordentlige dødsannoncer. Det er en alvorlig fejl. De er det
første, man læser om morgenen, eller i hvert fald lader det læsende blik i al dets
koncentrerede distraktion løbe igennem. Oftest rammer det intet. Ind imellem gør
det.

Den pågældende avis er Information. Men som sagt er det ikke sådan længere. Det er ikke nogen selvfølge, at man i sin fremskredne alder kan følge lidt med i, hvem der træder ud af det menneskelige fælleskab. Og jeg synes, det er et tab (ikke kun af personen!), og en mangel på kulturel konduite, at medierne er så nøjeregnende (netop -regnende, for det er penge, aviserne vil have…), hvor man skulle være stolte af at give et afdød menneske nogle velmente ord med på vejen og i det mindste sætte dødsannoncens lakoniske informationer frem til fælles skue. Endnu en uskyld er  taget.

Og jeg vil lade dette indslag akkompagnere af Paul Simon, der for nylig gav udtryk for, at hans generations tid var ved at være forbi. Det er også en måde at tage afsked på – eller hur?

Skrevet i Musik | 2 kommentarer »

Nostalglimt: Filmklubber

3. juni 2023

I går så jeg den australske film Hotel Mumbai, der er en fortælling om et faktisk terrorangreb på den indiske storby Mumbai tilbage i 2008. En ganske vellykket og dramatisk film. Men det var ikke så meget denne film, det her skal dreje sig. For undervejs slog det mig, at det er for længe siden, jeg har været i biografen. Og jeg blev grebet af en let lede ved den dovenskab, der ligger i, at vi alle kan se næsten hvad vi vil på internettet, bare vi betaler lidt for det. Og mine nostaligiske tanker gled tilbage til mine utallige timer i Esbjergs og Århus’ biografer. Og derfra var der kun et lille spring til tankerne om de filmklubber, jeg har været medlem af og dyrket.

I min studietid var det primært Århusstudenternes Filmklub, der huserede på Matematisk Institut og viste masser af film af allerhøjeste kvalitet. Dertil kom, at klubben havde sit eget velredigerede og højst læseværdige tidsskrift, som gav en ekstra dimension til filmoplevelserne. Jeg ikke, om klubben og tidsskriftet eksisterer mere.

Og så endte mine tanker ved Esbjerg Filmklub, der – kan jeg læse mig til på nettet – blev stiftet i 1970 og som jeg var  medlem af frem til 1973, hvor jeg forlod byen. Det var også en filmklub, der satsede på kvalitet. Og jeg har siddet mangen en lørdag formiddag i Esa Bios sal og set film, som jeg i dag skal finde på biblioteket eller på mere eller mindre obskure dvd’er og blu ray-skiver. Film af japanske, indiske, østeuropæiske, mellemøstlige og europæiske instruktører. Film, der alle var store filmoplevelser og som fortjener at bliver vist igen og igen på danske tv-kanaler. Klassikere og oversete mesterværker i en skønsom blanding. Og det var en fryd at sidde der og indtage dem, lade sig overraske og forføre af filmens kunstart. Jeg kunne godt unde vor tids unge, at de fik den særlige oplevelse med i deres erfaringsbagage. Esbjerg Filmklub holdt ikke mange år, men der er vist kommet en anden tid, som jeg ikke kender noget til.

Skrevet i Musik | Ingen kommentarer »