29. november 2023 arkiv

Randy Newman – 80

29. november 2023

En ener i amerikansk populærmusik fylder 80 år – Randy Newman.  Som barn i en familie med lutter filmkomponister på fædrene side lå det i kortene, at Randy skulle blive noget ved musikken. Og det begyndte for ham med at skrive sange til andre – i stort omfang og med succes – inden han selv kastede sig over en karriere som udøvende kunstner med en perlerække af album med fine sange og – typisk for ham – tekster, der gav lytteren noget at gruble over. Noget så uamerikansk som ironi, sarkasme og kritisk underforståelse har været vandmærket i mange af hans sange. Selv om jeg på sporet af Newman for mange år siden, hvor en DR-studievært havde en forkærlighed for netop Newmans sange, og jeg blev fanget ind af hans tekster, hans særlige stemme og New Orleans-prægede klaverspil. I de senere år er han gået i fædrenes fodspor med filmmusik og lignende, men udsender stadigvæk plader, selv om der kan gå lidt tid mellem dem.

The Ink Spots – I don’t want to set the world on fire

29. november 2023

En af de mange ting, man kan klandre tv-kanalerne – de danske ikke mindst – er, at de ofte glemmer at fortælle seerne om den musik, de gladeligt bruger i udsendelserne. Lad os tage bare et eksempel – udsendelsesrækken om “bonderøven” på DR1. Her har man en svaghed for musik fra halvfjerdserne og deromkring og nøjes med at nævne navnene på kunstnerne til allersidst, hvor de kort figurerer i rullerteksten.

Men heldigvis er der råd for den slags mangler i vores digitale tidsalder. Programmer, der kan genkende og identificerer selv små lydstumper. Således kom jeg hurtigt på sporet af The Ink Spots og deres sang “I don’t want to set the world on fire”, som bruges i et reklame-forskræp til en ny sæson i en engelske serie om 2. Verdenskrig.

Still got the Blues – John Mayall fylder 90

29. november 2023

For et par år siden trappede han sine koncertaktiviteter ned til det mest lokale dér hvor han bor i Californien. Men ellers fortsatte han – John Mayall – med at spille sin musik, sådan som han har gjort siden de tidliger tressere. Den første plade kom i 1965 og siden er det blevet til et hav af albums – og ikke færre koncerter. Og hele vejen igennem har Mayall indtaget rollen som band-leder. Leder for bands, der hele tiden var genstand for udskiftninger og derfor blev en slags drivhuse for talenter; især engelske talenter – som fx Peter Green, Mick Taylor og Eric Clapton. Sammen med Alexis Corner har Mayall været generator for britisk R&B gennem alle årene. Og i dag fylder han så 90 og vil sikkert bruge noget af dagen på at hive i strengene.