Rudolf løb igen..

23. december 2021

Det siger nok en hel del om, hvor kedelig mine før-juledage har været, at jeg fordrev aftenen med endnu en ombæring af Alene Hjemme-serien. Nærmere bestemt den anden del af serien, som er et ret uopfindsom opkog af etteren. Fortællingens rammer er lidt anderledes – denne gang er knægten Kevin blevet alene i New York, medens familien er taget til Florida – men ellers er plottet næsten identisk med etterens. Kevin skal opleve, at han alligevel elsker sin familie, selv om den går ham på nerverne det meste af året, og for at genforenes med familien skal han besejre de to skurke, Harry og Marv. Og det gør ham med midler vi kender alt for godt i forvejen. Man satser på, at genkendelsens glæde vil sælge, og det gjorde den vist også.

Nå men undervejs citerer instruktøren Chuck Berry og “Run Rudolp run” ganske kort. Det virkede jo i etteren, så hvorfor ikke alludere til den?!

Nå, men om ikke andet, så kan citatet da bruges til at opspore nogle af de mange Berry-sange, der aldrig blev hits, men som funkler af rock og rul, som fx  instrumentalnummere “In go” fra 1958 (findes på Berry andet album One dozen Berrys).

20 har læst indlægget

Endnu et dødsfald: Ole Andkjær Olsen – 73 år

23. december 2021

Endnu et markant navn i dansk humaniora er blevet revet bort i dette hersens morbide 2021. Ole Andkjær Olsen er død i en alder af kun 73 år.

Ole Andkjær Olsen, der var uddannet magister i sammenlignende litteratur fra Københavns Universitet, var en af de unge forskere, der i kølvandet på studenteroprøret og “1968”, brød med den herskende humanistiske forskning og søgte og fandt inspiration uden for de politisk korrekte rammer. I hans tilfælde var det Sigmund Freuds psykoanalyse, der blev genstand for seriøs fordybelse og beundringsværdig formidling. Det resulterede i værker som “Freuds psykoanalyse” fra 1981 (skrevet sammen med åndsfællen Simo Køppe), disputatsen om ødipuskomplekset (1988), det store tobindsværk om Pskykoanalysen efter Freud fra 1995 (også sammen med Simo Køppe) og leksikonet Psykodynamisk Leksikon (2002). Med sin seriøse fordybelse i Sigmund Freuds tekster og sin fortsatte insisteren på, at psykoanalysen havde noget at byde ind med i de humanistiske discipliner og forskningsområder, var Andkjær Olsen et vigtigt orienterings- og inspirationspunkt for mange studerende og forskere i flere årtier efter “1968”.

88 har læst indlægget

Løb Rudolf

22. december 2021

I går aftes genså jeg den amerikanske film Home Alone (1990) om drengen Kevin, der bliver glemt i hjemmet, da familien tager på ferie i Paris. Filmen er ikke mindst kendt for en række scener, hvor Kevin gør op med to vaneforbrydere, der har tænkt sig at tømme huset for værdier, medens familie er borte. Filmen er en blanding af klassisk amerikansk familiedyrkende underholdning kombineret med omtalte scener, der dels står i gæld til klassisk slap-stick-komedier (Gøg og Gokke, Charlie Chaplin m.fl.) og den amerikanske tradition for voldelige action-indslag. Og filmens underholdningværdi står og falder med disse sceners effektivitet – derfor er den første film i serien også den bedste, medens opfølgerne udvander idegrundlaget.

Og så sneg julen sig også ind i filmen, idet Chuck Berrys “Run Rudolph Run” (1958) får lov til akkompagnere familiens bestræbelser på at nå flyet i tide. En klar julesang, men bestemt ikke  en af Berrys allerbedste sange. Dertil ligger den for tæt op af både “Johnnie B. Goode” og “Little Queenie”. Til Berrys forsvar skal det dog tilføjes, at sangen om Rudolf er skrevet af Johnnie Marks og Marvin Brodie.

27 har læst indlægget

Lonely Avenue

21. december 2021

“Lonely Avenue” er indspillet af mange kunstnere. Men det var Ray Charles’ udgave fra 1956, der sikrede sangskrivparret Doc Pomus og Mort Shuman deres egentlige gennembrud. Og Charles’ udgave er stadigvæk svær at overgå.

61 har læst indlægget

50: David Bowie – Hunky Dory

20. december 2021

Det var den første plade med Bowie, jeg købte. Og det er stadigvæk den, jeg holder mest af. Måske, fordi den bærer præg af halvfjerdsernes pop- og folklyd. Jeg ved det ikke. Pladen fik blandet modtagelse af pressen og solgte ikke overvældende.

Da pladen fyldte 40 skrev jeg lidt mere udførligt om den. Her.

40 har læst indlægget

Sebastian – 72

19. december 2021

38 har læst indlægget

Keith Richard – 78

18. december 2021

54 har læst indlægget

The Cookies – I’m into something good

17. december 2021

En af mine yndlingspophits. “I’m into something good”, som Herman’s Hermits gjorde til et stort hit i 1964. Og som i øvrigt var gruppens første hit og gennembrud, skrevet af makkerparret Carole King og Gerry Goffin. Og som siden er blevet kopieret af mange andre kunstnere.

Men originalen var med pigegruppen The Cookies – eller rettere: Earl Jean fra gruppen – kom allerede i 1964 og blev et mindre hit. The Cookies, der blev dannet i 1961, havde pæn succes, bl.a. som backingsanggruppe for tidens store kunstnere, som  fx Neil Sedaka (“Breaking up is hard to do”) og Little Eva (“The Loco-motion”). I 1962 hittede de med sangen “Chains”, som The Beatles lavede en coververison af på deres debutalbum Please Please Me.

37 har læst indlægget

Ache – genopstået og i øveren

16. december 2021

Coronapandemien byder ikke kun på dårlige nyheder i musiklivet. Blandt de gode er dagens om, at det hæderkronede danske band Ache er gået i øvelseslokalet. I næsten 100% oprindelig form: August Ussing, Finn Olafsson, Peter Mellin, Torsten Olafsson, Jacob Smedegaard.

Ache blev senest gendannet i 2019, men coronapandemien smed lidt grus i maskineriet. Men medlemmerne har holdt fast og sammen og er nu på rette spor. Oven i købet med den oprindelige tangentspiller Peter Mellin, der afløser Per Wium, der også har en fortid i bandet. Sammen med brødrene Olafsson udgør Mellin den gamle kerne i gruppe, som suppleres med Jacob Smedegaard på trommer (søn af den oprindelige trommeslager Gert Smedegaard) og August Ussing, der bidrager med sang, guitar og tangenter. Læs mere her.

Så nu er der bare tilbage at håbe på mange kommende koncerter og måske også noget musik på plade.

 

 

 

 

 

55 har læst indlægget

Dødsfald: Ebbe Rossander – 73 år

14. december 2021

Helt tilfældigt læser jeg, at Ebbe Rossander er død. Der er nok mange læsere, der ikke ved, hvem Ebbe Rossander var. Men hvis man har fulgt med i musikken siden tresserne og frem, vil man med stor sandsynlighed have stødt på hans navn – i hans egenskab af anmelder, redaktør, oversætter m.m. Ebbe var – på linje med vennen Torben Bille – en af dem, hvis kærlighed til musikken kom til udtryk gennem det skrevne ord. Ja, det siger sikkert noget om dette engagement, at han blev en slags “ferieafløser” på Torben Billes blog Midt i en beattid. To sjæle en tanke. Og hans skriverier om musik var af den slags – igen som vennen Billes – at de altid gjorde indtryk – også når man ikke var enig med ham. Og sådan skal det jo helst være.

 

 

 

 

 

 

4.125 har læst indlægget

Gæt engang…

14. december 2021

48 har læst indlægget

Atlantic soul – når kød og religiøsitet går hånd i hånd

11. december 2021

Det var Linda Ronstadt, der fik mine ører op for sangen “Dark End of the Street” (på albummet Heart like a Wheel – se videoen nedenfor. Og jeg vidste dengang ikke, at originalen var med blues- og soulsangeren Clarence George Carter, der fik den ud på single i 1969 på plademærket Atlantic. Forklaringen er nok, at den dengang ikke blev noget hit.

Men originalen er interessant som eksempel på den særlige soulstil, som man dyrkede hos Atlantic, hvor man gerne blandede soulmusikkens religiøse side – the gospel – med den verdslige side. Her handler sangen om kærlighed på bagsædet af en bil – eller rettere: om sex – endda udenomsægteskabelig sex – i biler for enden af vejen, hvor det er mørkt.

Carter bruger det meste af nummeret på at – ja – prædike om den kødelige udenomsægteskabelige kærlighed inden han til allersidst lader prædiken glide over i sang. Den sang, som Ronstadt siden hen rendyrkede uden at forfalde til religiøse falbelader.

Tak til Dave Marsh for at have åbnet mine ører for originalen.

Opdatering, søn. 12/12-21:

Man kan være for hurtig på aftrækkeren. Clarence Carters udgave af sangen er ikke den første. Det er derimod James Carrs fra 1967, som Thorstein Namake gør mig opmærksom på i mail. Og tak for det Thorstein. Og mon ikke det er denne udgave, Ronstadt har ladet sig inspirere af!?

59 har læst indlægget

Em monkee er død – Mike Neshsmith – 74 år

11. december 2021

Sangskriver, sanger, musiker Mike Neshmith, der døde d. 10. December, 74 år gammel, var den egentlige sangskriver i den kunstfærdigt konstruerede, men ganske talentfulde, popgruppe The Monkees, som var et amerikansk svar på The Beatles (et af mange…). Og han var også den første, der forlod bandet – for siden at blive genforenet med det.

Efter Monkees havde han en fornem karriere med countryrockensemblet First National Band og som solist.

Han skrev en række sange til The Monkees. Ikke deres største hits, for de var udliciteret til professionelle sangskrivere, men mange perler, som man kan finde på gruppens albums.

36 har læst indlægget

Dødsfald: Robbie Shakespeare – 68 år

10. december 2021

Bassisten Robbie Shakespeare døde den 8. december. Dødsårsagen er ikke angivet, men det vides, at han har været indlagt med nyreproblemer.

Sammen med vennen og kollegaen, trommeslageren Sly Dynbar, var Robbie med til at promoverer reggaes, da den for alvor slog internationalt igennem i halvfjerdserne, og også udvikle og forny den i en helt uhørt retning. Noget kendte kunstnere som Bob Dylan, Mick Jagger m.fl. har nydt godt af.

36 har læst indlægget

Spencer Davies Group – anno 1966: On the Green Light

9. december 2021

Ville den være gået i dag? Med en go-go-pige, der ‘jagtes’ rundt i lokalet? Måske ikke, men musikken fejler ikke det fjerneste. Stevie Winwoods orgelspil er i en klasse for sig.

28 har læst indlægget
28 har læst indlægget