CAPAC

I dagens aviser kan man læse, at 115.000 danskere har valgt at droppe a-kassen. De har angiveligt troet på regeringens prædiken om den “historisk lave arbejdsløshed” og tyrkertroen på, at det ikke kunne gå den anden vej. Det gør det altså nu. Og en række danskere må se i øjnene, at de ender på socialhjælp, når de får fyresedlen. Skal staten også gå ind og redde dem, lige som man reddede bankspekulanterne og alle dem med dristige lån i huset? Måske burde man i stedet overveje, at gøre det lovpligtigt som arbejdstager at være med i en offentlig a-kasse. Det ville være i god overensstemmelse med realiteterne i vores kapitalistiske økonomi.

I den borgerlige avis Weekendavisen har der de forløbne uger været en del indlæg om den aktuelle arbejdsmarkedspolitik på ledighedsområdet. Under overskriften “Arbejdsmoralisme” angriber cand. mag Mark Thornberg regeringens arbejdsmarkedspolitik, fordi den ikke vil differentiere i forhold til de lediges kvalifikationer. Thornberg har tidligere fremført argumenterne for en sådan differentiering (se indlægget her). Der er da også noget dybt absurd ved regeringens politik over for de ledige. Enhver der har søgt job ved, at man på arbejdsmarkedet skelner, differentierer mellem de arbejdssøgende. Man forskelsbehandler, med andre ord. Man bliver vejet på grundlag af sin uddannelse, sine erfaringer, sit cv og så videre. På godt og ondt. Fx kan man ofte opleve, at man får et afslag, fordi man er “overkvalificeret”. Det står måske ikke i selve afslaget, men en efterfølgende uforpligtende telefonsamtale kan sætte ord på problemet…
Netop fordi arbejdsmarkedet – arbejdsgiverne – differentierer, når de ansætter folk, så burde man vel kunne forvente, at ledighedssystemet gjorde det samme?! Men, nej. For beskæftigelsesministeren og hans regering er alt arbejde ét fedt. Ingen kan gøre krav på eller have forventning om, at der tages særlige hensyn til den faglige baggage eller erfaringsopsamling, han eller hun måtte have med. Der er dog et problem ved denne forsimplede anskuelse. De ledige er ikke ét fedt. Den person, der hele sit liv har været ufaglært, vil ikke – med mindre vedkommende bliver efteruddannet – kunne søge jobs, der kræver uddannelse og specifike kompetencer. Og det gælder i en vis forstand også den anden vej. Har du brugt de meste af dit liv som gymnasielærer, så er du ikke selvskrevet til et lagerjob, fordi andre har erfaring og kompetencer på det område.
Det danske arbejdsmarkedssystem er ofte blevet rost for sin fleksibilitet. Dagpengesystemet har været en god forudsætning for, at arbejdsgivere hurtigt kunne komme af med overflødig arbejdskraft – og få fat i ny, når det var nødvendigt.
Med regeringens firkantede, forældede, moralske arbejdsbegreb, der er et levn fra industrisamfundets tidligste dage, er man med til at gøre det danske arbejdsmarked mindre fleksibelt. Det er på tide, at venstrefløjen gør op med denne anakronisme. Og nej, det handler ikke om, at nogle er bedre end andre – eller at noget arbejde er finere end andet. Det handler om, at vores kvalifikationsstruktur – som samfundet har postet ressourcer i – er forskellig, og vi bør sørge for at bruge denne struktur optimalt til den enkeltes og samfundets bedste.

Som andetsteds understreget har capac ikke tænkt sig at holde sig tilbage med sin splittende kritik af den siddende beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen. Og også i dag leverer han stof til kritik. Jeg har tidligere været efter Frederiksens maniske aktiveringspolitik over for de ledige. Blandt andet det absurde krav om, at der skal søges fire stillinger om ugen.
Kravet viser sig nu – som forventeligt – at være en boomerang, der rammer ministeren – eller i hvert fald hans ministerium – lige i nakken. På DR-nyhederne kan man læse, at Beskæftigelsesministeriet de seneste seks måneder har modtaget hele 220 uopfordrede ansøgninger fra ledige. Noget lignende gør sig gældende for Arbejdsdirektoratet. Og begge steder gennemgår man seriøst de fremsendte ansøgninger og bruger meget tid og mange ressourcer på det. Måske man skulle overveje at sende nogle ansøgninger direkte til ministeren? Han må jo have brug for en spindoktor?!

Selv om capac for tiden arbejder mere end 45 timer om ugen, så er arbejdsløshedens spøgelse ikke forsvundet fra min horisont. I går snakkede jeg med en god nabo, der er kommet i vridemaskinen. Selv om hun er veluddannet akademiker er hun endt nederst i systempyramiden som socialklient. Og man har “tilbudt” hende en ulønnet, femmåneders erhvervspraktik som kassedame – uden løfte om ansættelse bagefter. Hvordan var det nu, det var: Der er masser af jobs derude! Ikke? Men man har ikke tillid til, at en akademiker kan klare mosten som kassedame!?
Og så hørte jeg en socialdemokrat i radioen. Han kunne ikke afvise, at det gamle lønmodtagerparti igen vil være med til at forringe de lediges situation. Hvis bare det gav mere arbejdskraft. Hvis interesser er det nu lige Socialdemokraterne tjener? Jeg spørger bare.
Og endelig kunne man i det seneste nummer af Magisterbladet læse en absurd københavernerhistorie om individuel jobvejledning, der blev forvandlet til masseinformationsmøde og vilkårlig nedladende behandling af de fremmødte.
Så længe politikerne mener, at det er i orden at behandle mennesker på den måde, man behandler ledige på, så bliver verden sandsynligvis ikke et bedre sted at være i…

Vi har haft en kortvarig periode med såkaldt ‘historisk lav arbejdsløshed’ (vi tillader os lige at se bort fra bagateller som, hvordan arbejdsløshed defineres, og hvordan ledighedsprocenten udregnes…). Og hvis man var godtroende nok, så kunne man forledes til at tro, at beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen var ved helt at afskaffe arbejdsløheden – for godt.

Men så kommer Nationalbankdirektør Nils Bernstein og river os ud af vores dagdrøm. Han ønsker, at ledigheden skal stige! Af hensyn til ‘balancen i økonomien’. Og det er meget upassende i en tid, hvor regeringen har reduceret store dele af socialpolitiken til arbejdsmarkedspolitik ud fra devisen, at arbejde er godt for snart sagt alt. Bernsteins utidige kommentar er et vidnesbyrd om, at ledighed primært er en økonomisk kategori, et økonomisk værktøj, i den kapitalistiske markedsøkonomi. Og ikke først og fremmest et social og kulturelt problem.
Man kan selvfølgelig godt forstå, at Claus Hjorth Frederiksen afviser Nationalbankdirektørens ønske, for hvis man således vil acceptere arbejdsløsheden som en nødvendig del af samfundsøkonomien, så nytter det vel ikke at blive ved med at forringe de lediges situation ud fra en illusion om, at ledigheden blot er et forbigående fænomen? Det ville jo være uanstændigt, ikke?! Og det er netop, hvad Frederiksen siger. Det er ‘dybt uanstændigt’ at ønske mere arbejdsløshed. Spørgsmålet er blot, om Frederiksens idealisme på dette område ikke kommer til kort over for de økonomiske realiteter – og at konsekvenserne kommer til at regne ned over dem, der uheldigvis er ledige, når krisen sætter ind?

Den siddende regering sidder uhjælpeligt fast i industrisamfundets ideologi. Det ser man tydeligt på det arbejdsmarkedspolitiske område, hvor beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksens kongstanke – “Arbejde-til-alle” er løsningen på alle problemer, inkl. de socialpolitiske – dominerer. Og man ser det på den såkaldte Arbejdsmarkedskommisions velfærdsløsningsmodel: Arbejde, arbejde og mere arbejde.
Derfor er det ganske interessant at læse, hvad en dansk “karriereekspert” har at sige. Til DR Nyhederne slår Alexander Kjerulf til lyd for, at arbejdsgiverne skal give deres ansatte en fridag en gang imellem. Han kritiserer arbejdsgivere for at have en forkert opfattelse af arbejde og arbejdstid. Han siger: “Alt for mange sætter lighedstegn mellem, hvor lang tid man er på arbejde, og hvor meget man får lavet. Men når man arbejder mange timer om ugen, så begynder man at lave alt muligt andet også. Det handler ikke om, at man skal arbejde mere. Det handler om, hvor meget man når. Det er der mange ledere, der ikke har forstået”.
Selv om Kjerulfs tanker egentlig ikke burde overraske nogen, der har berøring med arbejdslivet, så er det alligevel kættersk tankegods i et samfund, hvor der er prestige i at arbejde over og sukke over, hvor mange timer, man har arbejdet. Et kvalitativt arbejdsbegreb ville være sprængstof i den standende politiske diskussion om arbejdsmarkedets indretning. Og et sådant begreb ville måske hjælpe politikerne på tinge på vej ind i det viden(s)samfund, de selv mener at befinde sig i….

Via vores mere eller mindre arbejdsledige medblogger Carsten – filoffen blandt bloggere – er jeg blevet gjort opmærk som en artikel i Politiken. Den drejer sig om arbejdsløsheden og de lediges pligt til at skrive fire jobansøgninger om ugen og logge sig ind på www.jobnet.dk en gang om ugen (hvis de ellers ønsker at modtage dagpenge). Som tidligere omtalt har en mand, Søren W. Rasmussen, udfærdiget et program, der automatisk kan sørge for, at man husker at logge på hver uge og får sendt fire standardiserede ansøgninger om job. Indtil videre har 42.000 været inde på Rasmussens side og hente programmet. Så det må siges at være en succes.
Så vidt, så godt.
Artiklens overskrift (rubrik) lyder: “Snydeprogram til ledige har stor succes”. At tale om snydeprogram må siges at være udtryk for tendentiøs journalistik. Der er på ingen måde tale om snyd. Blot om forenkling. De afsendte ansøgninger er, som Rasmussen understreger, bindende. Og reagerer en arbejdsgiver på en sådan ansøgning, skal man som ledig møde op til jobsamtale. Det kan heller ikke siges at være snyd, at man anvender moderne teknologi til at aktivere sit cv på www.jobnet.dk. Der findes et hav af tilsvarende programmer, der sørger for at holde en underrettet om, hvornår man skal hvad og hvor. Elektroniske kalendere osv.
Det uheldige ved overskriften er, at den kæler for den indgroede fordom, som også regeringen plejer, nemlig, at ledige i bund og grund er en flok dovne labaner, der ikke ønsker at arbejde og derfor skal holdes til ilden hele tiden med mere eller mindre meningsløse aktiviteter – kaldet aktivering.
Så længe beskæftigelsesministeren farer frem med absurde krav til de ledige, så er det på sin plads, at andre bruger deres sunde fornuft og hjælper de ledige med en praktisk løsning på de absurde problemer. HK har – som man kan se på deres hjemmeside – bakket helt op om programmet.
Nu venter vi bare på, at arbejdsløsheden vil stige brat igen (de første økonomiske tegn har allerede meldt sig…). Så vil arbejdsgivere drukne i automatiserede ansøgninger, og absurditeten stå klar for enhver, der kan åbne øjnene…
Andre indlæg om emnet: klik på kategorien aktivering og scroll ned.

Beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen fortsætter med at sætte krav til de ledige. I disse dage iværksættes et såkaldt forsøg med “intensiv kontaktforløb”. Foreløbig skal 2000 kontanthjælpsmodtagere hver uge møde op på de lokale jobcenter. Hvis forsøgene har blot den mindste effekt, så vil beskæftigelsesministeren med garanti udvide forsøgsordningen til alle andre ledige uden hensyn til deres faglige eller personlige baggrund. Nu er i advaret!

Som tidligere beskrevet i denne blog skal ledige fra og med 1. januar i år hver uge bekræfte deres jobsøgning ved at aktivere deres cv på www.jobnet.dk. Og da denne absurde, pavlovske regel blev indført forudså flere, at det ville føre til en yderligere administrativ belastning af jobcentrene og til frustration hos alle de ledige, der ikke havde tilstrækkeligt med it-kompetencer osv. I dagens avis kan man læse, at Københavns jobcenter er blevet “bestormet” af ledige, der ville sikre sig, at deres tilmelding var i orden. 10.000 flere henvendelser i januar måned. Og det skal ses i lyset af, at jobcenteret har ansat fire (!) ekstra medarbejdere til at klare “problemet”. Jeg kan mageligt forestille mig den frustration, som arbejdssøgende ledige med utilstrækkelige it-kundskaber føler i den situation. Det er absurd og uværdigt.

I den fortsatte saga om den lovløshed, vilkårlighed og nedværdigende behandling, som ledige medborgere møder i dagens Danmark, så vil jeg gerne henvise til Fru Møllers seneste beretninger fra sine egne erfaringer. Beretninger, der med al ønskelig tydelighed viser, hvor horrible, hvor absurde, hvor latterlige de betingelser, ledige stilles over for, er. Læs med hos Fru Møller – også kaldet Valkyrien.

De just omtalte skærpede krav til de arbejdsledige møder nu kritik fra de store faglige organisationer FTF og LO. Bente Sorgenfrey angriber beskæftigelsesministeren for at tilsidesætte lovgivningen i sin enerådige skærpelse af de lediges rådighedspligter. Beskæftigelsesrådet har ikke været rådført i sagen. Arbejdsmarkedsdirektoratet mener, at der kun er tale om en “vejledning”, hvilket man må sige er en yderst tendentiøs fortolkning af det påbud, de ledige møder. Interessant er det også, at Michael Svarer, professor i økonomi ved århus Universitet, vurderer, at de nye krav slet ikke behøver at blive fulgt. De ledige vil fortsat kunne nøjes med at søge fire jobs pr. måned – uden at møde sanktioner. Holder denne fortolkning mon?

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen har drejet på tommelskruerne igen over for de ledige. Ledige skal “med øjeblikkelig virkning” søge fire fuldtidsstillinger om ugen, mod fire om måneden før. Strategien er lysende klar: Vi – dvs. beskæftigelsesministeren – skal blot blive ved med at presse de ledige med flere aktiverende regler og forordninger, så vil den sidste rest af ledighed sikkert forsvinde. Hjorth Frederiksens våde drøm: Et kapitalistisk samfund, der har afskaffet ledigheden. Men konjunkturerne er ved at vende – der tales om recession etc. – og Frederiksen vil blive revet ud af sine dagdrømme, ledigheden vil stige igen – og det vil stå tydeligt for enhver, at det eneste hr. Frederiksen har opnået er at skabe helt urimelige forhold for de ledige (og dem, der skal kontrollere dem…) og ikke har sørget for, at virksomhederne får fat i de kvalifikationer, der gået til spilde, fordi akademikere overlever som postbude, hjemme- og pædagogmedhjælpere osv.

Læs Arbejdsliv og klapjagt – og Det arbejdende folk. Lad protesterne blomstre!

Så kom den da. Undersøgelsen, der dokumenterer ikke mindst jobcentrenes afmagt, når det handler om kvalificeret støtte og rådgivning til ledige akademikere.
Medens den generelle arbejdsløshed er faldet til under 75.000, svarende til 2.7 % (vi ser lige bort fra udregningsmetoden her…), så er akademikerarbejdsløsheden kun faldet til 4.3 %. Og en af forklaringerne er, at jobcentrene – som det var tilfældet med forgængeren Arbejdsformidlingen – ikke er, som det udtrykkes, gearet til at hjælpe ledige akademikere, hvilket enhver ledig akademiker vil kunne skrive under på. Tværtimod oplever man at blive modarbejdet (jf. mine egne tidligere beskrevne erfaringer) og demotiveret.
De nye undersøgelser, der er foretaget af henholdsvis Gads Research og Akademikernes Centralorganisation, afslører, at akademikerne føler sig på Herrens Mark, når de møder jobcentrene, men også a-kasserne og de private konsulenter (trejdepartsaktørerne).
Hvad akademikerne møder til hudløshed er: informationer en masse om ledighedsreglerne og – kontrol af deres jobsøgning.
Igen skinner det igennem, at alle behandles ens i systemet. Nemlig som arbejdskraft slet og ret. Alle er “et fedt”.
Sådan var det måske relevant at betragte de ledige i industrisamfundet. Men i det såkaldte viden(s)samfund, hvor folks kvalifikationer, “kompetencer” og erfaringer står helt centralt er det en arbejdsmarkedpolitisk anakronisme.

Capac har flere gange harcelleret over Beskæftigelsesministeriets seneste stramning over for de ledige: At de som pavlovske hunde skal aktivere deres cv på jobnet.dk for at få deres dagpenge. Senest fandt en fornuftig mand ud af at lave et computerprogram, der kunne gøre det meningsløse arbejde med at aktivere cv’en en gang om ugen.
Men-men… Nu kan man læse, at jobnettets nye system slet ikke fungerer. Man skal i princippet bare trykke på en knap, men knappen findes ikke på siden! Alligevel er de pligtopfyldende ledige blevet overhældt med trusler om tab af dagpenge etc. Fordi de ikke trykkede på den knap, der altså ikke er der…
Nu er de ledige så henvist til, at telefonere til jobcenterne for at fortælle dem, at de – altså jobcentrene – ikke har installeret den knap, der skal bruges, og derfor ikke kan trække folk i dagpenge.
Situationen illustrerer vist med al ønskelig tydelighed jobcentrenes impotens og aktiveringshysteriets dybe absurditet. Enhver rettænkende politiker – uanset politisk orientering – burde sætte en stopper for det her cirkus og den udvikling, der i gang omkring “aktiveringen”.

Som tidligere omtalt er ledige fra 1. januar forpligtet på,at gå ind på jobcentrenes hjemmeside jobnet.dk og aktivere deres obligatoriske cv. Glemmer de det en enkelt gang, så falder der brænde ned i form af udeblivende dagpenge. Denne nye regel illustrerer med største tydelighed aktiveringens idioti, myndighedernes tunnelsynede fokuseren på kontrol og på at indføre at indføre regler, der har til hensigt at forhindre ledige i at foretage sig andet (fx efteruddanne sig) end at søge jobs og sidde og glo på jobnet.dk
Den nye regel er allerede blevet kritiseret for at glemme alle de borgere, der ingen edb-erfaringer har. Men kritikken er blevet afvist ved at sende disse mennesker til de i forvejen overbebyrdede medarbejdere på jobcentrene og a-kasserne. Derfor måtte det jo ske: En edb-kyndig, dr. scient Søren W. Rasmussen, har udfærdiget et program, der automatisk kan foretage aktiveringen af den enkeltes cv. Programmet er lagt ud på www.checkjobnet.dk og kan hentes her. Til Metro Xpress udtaler skaberen af programmet som begrundelse for opfindelsen: ” De svageste ledige har mere end svært ved at honorere kravene. Nogle af dem har overhovedet ingen erfaring med it. Og man gør dem næppe mere arbejdsparate ved at fortælle dem, at de er kvaj­pander til it”. Men det må nok betragtes som en macguffin, for hvad skal it-kvajpander med et program, når de end ikke kan bruge en computer? Rasmussen har selv smagt ledighedens ubehagelige situation, og det er nok i denne sammenhæng den rette begrundelse skal findes. Han påpeger nemlig også det absurde i, at ingen kan kontrollere, hvem der faktisk aktiverer den enkeltes cv. Måske er det konen, datteren, en ven eller en helt fjerde, der gør det for den ledige.
Beskæftigelsesministeren er selvfølgelig rasende på programmet og vil undersøge om det er ulovligt og evt. forbyde det. Det er forstemmende, at beskæftigelsesministeren ikke kan se reglens groteske karakter. Den ændrer ikke en tøddel ved den lediges jobsøgning, men blot er med til at gøre det paranoide aktiverings-idioti endnu mere udtalt. Det bliver mere og mere klart at regeringen ikke har andet at tilbyde de ledige end at gøre livet surt for dem, så længe de er på dagpenge. Og det må være ethvert fornuftigt tænkende menneskes ret at protestere mod og modarbejde sådanne absurde tiltag.