Indlæg tagget med Samleri

Karen Dalton

19. november 2006

Jeg har tidligere omtalt folksangeren Karen Dalton, der blandt andet har inspireret Bob Dylan, Nick Cave og Devendra Benhart. Nu er hendes plade In My Own Time fra 1971 (Just Sunshine Records) blevet genudgivet pÃ¥ Light in the Attic. Pladen har været collector’s item gennem de forgangne Ã¥r. NÃ¥r man hører Karen synge (pÃ¥ pladeselskabet side er der smagsprøver), kan man godt undre sig over, at hun gik i glemmebogen, og forstÃ¥ at hun har gjort indtryk pÃ¥ Dylan og Cave. Hør fx hendes skrabede udgave af Katie Cruel, hvor hendes særprægede, excentriske stemme kommer helt til sin ret, og hvor hendes banjospil passer perfekt. Den kan downloades som mp3-fil. Det er godt at endnu en (næsten) glemt kunstner fra denne periode er hevet frem i lyset. Fortsæt med de “arkæologiske” opgravninger!
Karen Dalton

Den lille grønne rejsegrammofon 2

18. november 2006

Jeg er kommet lidt nærmere min lille grønne rejsegrammofon. Jeg er nu ret sikker pÃ¥, at det var en amerikansk Garrard. Her er et billede af en Garrard 4SP, der har mange lighedstræk til fælles med min: de runde hjørner, plasthÃ¥ndtaget der er fæstnet i nogle metalslutninger og lukkemekanismerne i siderne. Men pladetallerknen var ikke sÃ¥ høj, og pickuparmen var anderledes. Der var heller ikke kontrolknapper, bortset fra dem, der kunne bestemme om det var 16, 33, 45 eller 78 omdrejninger…

Garrard

Min lille grønne rejsegrammofon

16. november 2006

I sin fortrinlige selvbiografi X-Ray fortæller Ray Davies meget underholdende, hvordan lyden pÃ¥ de første Kinks-plader kom i stand. Hjemme hos far og mor havde brødrene en lille forstærker kaldet the little green amp, som udgjorde hele Kinks-lyden. De var dog ikke tilfredse med det, der kom ud af højtaleren, og derfor perforerede de membranen med en kuglepen. Det hjalp… You really got me ville have lydt anderledes, hvis ikke…
Min barndoms svar pÃ¥ the little green amp var en lille grøn og lys beige rejsegrammofon med hÃ¥ndtag, som min musikglade mor forærede mig, da jeg var ni Ã¥r gammel. Hun købte den i den lokale radioforretning (med navnet Lindvig Poulsen), der lÃ¥ i Strandbygade. Jeg kan huske, at han havde en fransk bulldog i ved navn Finette (af fin afstamning…), der vogtede i forretningen. Der var fÃ¥, men udvalgte radioer og musikanlæg. Og altsÃ¥ min lille rejsegrammofon. Butiksejeren havde Ã¥benbart forstÃ¥else for det unge menneskes spirende musikinteresse. I hvert fald fik jeg to singleplader med i købet. Den ene en plade med Louis Armstrong (Basin Street Blues), den anden med Elvis Presley (Teddy Bear). Derhjemme blev den omhyggeligt koblet til familiens store Philips dampradio, og sÃ¥ gik det ellers derud af…
Desværre har jeg ikke et billede af den og har ikke kunnet finde det pÃ¥ nettet. Men det lykkes mÃ¥ske en dag. NÃ¥, men rejsegrammofonen var solid og holdt i mange Ã¥r, indtil jeg fik en B&O – Beogram1000 – i palisander, som fulgte mig helt frem til gymnasietiden, hvor den blev skiftet ud med en Beogram2000, der ogsÃ¥ holdt længe med diverse udskiftninger af pickupper… Resten er historie, som man siger.
Beogram 1000Beogram 2000

Berlin – rejseindtryk 4

12. november 2006

Das Hunde Buch
Læsere af denne blog vil nok have bemærket, at mine rejseindtryk beskæftiger sig med de smÃ¥ ting i hverdagen. Jeg har sÃ¥ledes ikke skrevet om de store bygningsværker, museer osv., som Berlin ogsÃ¥ byder pÃ¥, og som jeg – det skal understreges – ogsÃ¥ brugte en del tid pÃ¥. MÃ¥ske kommer det senere.
Det eneste, jeg fik købt med hjem, ud over en “fodformet”, økologisk minded bomuldsindkøbspose til 1 euro (jeg er ikke til plastikposer) fra det lokale supermarked, hvor man kunne fÃ¥ 50 cl Erdinger Weisbier til 0.75 euro, og – for at afbalancere den økologiske pose – en tilsvarende grafisk flot, nærmest sofistikeret bomuldsindkøbspose fra en stor boghandel, hvis navn jeg i skrivende stund har glemt, var ovenstÃ¥ende bog: Das Hunde Buch. En stor indbundet sag. Udgivet af J. C. Suarès pÃ¥ forlaget Knesebeck.
Som den hundeven, jeg unægtelig er, faldt mit blik selvfølgelig straks pÃ¥ den vÃ¥de hund pÃ¥ forsiden. Det skal tilføjes, at bøger om hunde efterhÃ¥nden er blevet et samlerobjekt herhjemme. Lige som andre samler pÃ¥ plastikbadeænder o. lign. PÃ¥ den anden side, sÃ¥ er vi kræsne og kritiske. Det er ikke enhver hundebog, der kommer i kurven. SÃ¥ Politikens Store bog om hunde lÃ¥nes kun pÃ¥ biblioteket. Den sidste hundebog, jeg købte, fandt jeg i Aros’ – det Ã¥rhusianske kunstmuseeums – boghandel. En diger fotobog med billeder af især amerikanere med deres hunde. Da det viste sig, at ogsÃ¥ denne tyske Das Hunde Buch ogsÃ¥ bød pÃ¥ sort-hvide fotos, der lige var til at falde i staver over ( jeg holder meget af fotografi ), og oven i købet en række filosofiske og poetiske tekster, sÃ¥ var valget ikke sÃ¥ svært. I øvrigt var det netop problemet i denne boghandel: at vælge. Boghandlen var i syv etager og havde en stor café midt i det hele, hvor man kunne sidde og læse i bøger og blade samtidig med, at man nedsvælgede en cafe latte med tilhørende Kuchen. Ellers var der bøger m.v. fra gulv til loft og pÃ¥ diverse standere i rummene. Overskueligt, opstillet med tysk grundighed og systematik (det skal forstÃ¥s som en ros!), og i rigelige mængder. Der var næsten alt. Foyles gÃ¥ hjem og vug. Problemet er sÃ¥, at jeg gÃ¥r i baglÃ¥s, nÃ¥r jeg sÃ¥dan stÃ¥r over for sÃ¥danne valgmuligheder. Det er mÃ¥ske et tvangsneurotiske karaktertræk, hvem ved? Det er svært at vælge mellem Kafkas samlede værker i paperback til kun 15 euro eller spændende nye bøger om Freud-familien i lækker indbinding eller filosofiske værker ad libitum eller et hav af spændende digtbøger eller… Derfor blev det kun til hundebogen i denne omgang. Den lÃ¥ pÃ¥ en stander ved udgangen. Noget mÃ¥tte jeg have med, sÃ¥ det blev den. Den er til gengæld ogsÃ¥ god.

Øst for Paradis – endnu engang!

7. november 2006

Øst for Paradis
Flere gode nyheder pÃ¥ denne smukke efterÃ¥rsdag: Indsamlingen til den lukningstruede – se evt. min gamle blog – Ã¥rhusianske kultbiograf Øst for Paradis gÃ¥r strygende. Der er iflg. DR Østjylland kommet 70.000 kroner i kassen, og der er lovning pÃ¥ yderligere 200.000. Indsamlingen startede sÃ¥ sent som den 24. oktober, sÃ¥ der mÃ¥ være hÃ¥b om, at biografen nÃ¥r sit mÃ¥l, 700.000, og dermed sin del af omkostningerne til en renovering af det lille kulturpalads. Hvis man ønsker at være en af Paradisets Engle, som støttepersonerne er blevet døbt, sÃ¥ kan man indbetale et støttebeløb “pÃ¥ en konto hos advokat Hans Kjellund, Advokaterne Sankt Knuds Torv, 8000 Ã…rhus C. Kontoen er hos Nordea, reg. Nr.: 2211, kontonr.:. Indbetalingen skal mærkes: PARADISETS ENGLE.” (citat fra biografens hjemmeside). Mindste beløb er kr. 500,-. Til gengæld bliver man B-aktionær i A/S Øst for Paradis, som dannes, sÃ¥ snart de 700.000 er indsamlet. Læs mere pÃ¥ biografens hjemmeside.
Man kan selvfølgelig ogsÃ¥ støtte biografen i det smÃ¥ ved at se de mange gode film, der vises dernede. For øjeblikket er det sÃ¥ledes muligt at se Fellinis uomgængelige mesterværk 8½, Jacques Tatis Playtime, Aldomovars seneste opus Volver og flere andre. Dertil kommer, at biografen for tiden har udsalg af VHS- og DVD-versioner af mange af de film, biografen har vist gennem tiden. Her kan man gøre gode køb til priser fra kr. 25, – og op.

Biblio-tendenser og -abstinenser

31. oktober 2006

Kom forbi en tom kælderbutik i dag. Udenfor stod en stor flyttekasse, der var trekvartfuld med bøger, hvoraf nogle – kunne jeg se, da jeg passerede forbi i rasende fart til fods – var indbundne. Nu tænker jeg pÃ¥, hvad der mon var i den kasse? Skulle de bare pÃ¥ lossen? Var de bare stillet ud, sÃ¥ folk kunne tage, hvad de ville have? MÃ¥ske var der sjældenheder iblandt, mÃ¥ske endda bøger, jeg har søgt i Ã¥revis uden held! Det er ikke nemt at lide af bibliofili…


Opdatering: Foranlediget af Carstens indlæg om biblio-tendenser, sÃ¥ mÃ¥ jeg nok indrømme, at der er tale om mere end en -fili, ogsÃ¥ en -mani og mÃ¥ske endda en -pati. Og hvad filien angÃ¥r, sÃ¥ gælder den ikke fortrinsvis dyre, sjældne, indbundne bøger, men bøger af enhver slags, der rammer inden for mine alt for omfattende interesseomrÃ¥der…

Shaun the Sheep

19. oktober 2006

Hvis man er til stop-motion-animation, og hvis man er til Wallace and Gromit [da. Walter og Trofast] i særdeleshed, sÃ¥ er der for tiden mulighed for pÃ¥ DR1 – godt gemt af vejen i ungdomsprogrammet Barracuda – mulighed for at se en række smÃ¥ film med Shaun the Sheep.
Shaun the Sheep
Kendere vil vide, at Shaun har en birolle i Walter and Gromit-filmen A Close Shave [da. Barberingen, der er udkommet pÃ¥ DVD’en: Walter og Trofasts utrolige eventyr], hvor han udsættes for Walter’s “Knit-o-matic”! Shaun har fÃ¥et sin egen serie pÃ¥ 40 afsnit, som forhÃ¥bentlig ogsÃ¥ kommer pÃ¥ DVD, nÃ¥r det bliver muligt. En sÃ¥dan DVD-serie er et must for stop-motion-freaks…

At gÃ¥ pÃ¥ Accord…

29. september 2006

Det var ikke meningen, at jeg skulle lægge vejen forbi det meget omtalte hollandske marked, som slutter i dag. Men et andet ærinde (se foregÃ¥ende indlæg) førte mig forbi – nej, direkte ind i Accord-markedet igen. Selv om der var tømt godt ud siden førstedagen, sÃ¥ var der stadigvæk metervis af litteratur. Det første jeg faldt over, men ikke købte, hvilket jeg nok skal komme til at fortryde snart, var en lille udvalg af H.C. Andersens eventyr. En lille grÃ¥meleret sag i stift bind med de klassiske tegninger (fra 1950 pÃ¥ Flensteds Forlag). Jeg er ret sikker pÃ¥, at det var den udgave min mor havde, da jeg var barn. AltsÃ¥ “min første H. C. Andersen”. Jeg skulle nok have købt den, men har i forvejen sÃ¥ meget af Andersen…

Næste fund var en slidt Tranebogsudgave af Erskine Caldwells Rejsende i Religion.

Erskine Prestone Caldwell (1903-87) læses nok ikke sÃ¥ meget mere. Og det er lidt en skam, for præstesønnen fra Georgia er en god fortæller. Da hans mest kendte bøger – Guds lille ager og Tobaksvejen – udkom i 1930’erne blev de nærmest bandlyst, sikkert pÃ¥ grund af sit frisprog og bøgernes usødede realisme. En smagsprøve: “En oversprøjtet rumlekasse af en bil drejede af fra vejen og standsede brat ved siden af magnoliatræet. Den højre, magre mand, der sÃ¥ ud, som om han havde levet livet pÃ¥ halve rationer, siden han blev vænnet fra, sad brysk og ubevægelig og holdt om rattet med hænderne. Hans blik hvilede pÃ¥ den faldefærdige række hegnspæle foran ham...”. SÃ¥ er tonen slÃ¥et an.  Bogen er oversat af selveste litteraturprofessor Sven Møller Kristensen, der ogsÃ¥ – pÃ¥ bagsiden – sammenligner Caldwell med Mark Twain (samme djærve humor). Min gamle – tidligere omtalte – regnelærer i folkeskolen var en stor fan af Caldwell og havde en anseelig samling af hans bøger, som han nu og da – mest ved juletid – læse smagsprøver fra. Caldwell er hermed ophøjet til samlerobjekt hos blogbestyreren.

Det andet fund var endnu et bind fra den tidligere omtalte Ekstrabladskonkurrence om “Bedste danske erotiske roman”: Men i morgen vil jeg le af Anne Haller. Hvor mange der kom i den serie, gad jeg nok vide. Interessant ved denne roman er, at den er skrevet af en kvinde eller (mÃ¥ske) under et kvindeligt pseudonym. I hvert fald har jeg ikke hørt om Anne Haller i anden sammenhæng. Bagsidetekster fortæller “Det hele begyndte, da Anne Terese var seks Ã¥r gammel; hun sÃ¥ sin far sammen med stuepigen. han holdt den unge, yppige kvinde tæt ind til sig, knappede hendes bluse op og greb begærligt om…”. Det er næsten som at læse C. E. Soya…

John (Cougar) Mellencamp – encore

29. september 2006

Som bloggens læsere vil vide, sÃ¥ har jeg fÃ¥et øjnene – eller snarere: ørerne – op for den amerikanske sanger og sangskriver John Cougar Mellencamp. PÃ¥ det hollandske marked, der vist lukkede i gÃ¥r (pyh!), fandt jeg hans cirkusplade, og i gÃ¥r kom jeg forbi en nærliggende pladeforretning, hvor de havde stillet en bunke cd’er til 25 kr./stk. frem for at lokke svage sjæle i fordærv. Og hvad fandt jeg sÃ¥ her: Dance Naked, Mellencamps opus fra 1994. Coveret er helt anderledes minimalistisk end cirkuspladen. En nøgen mandeoverkrop og noget pigtrÃ¥d i grÃ¥-hvide nuancer, men musikken er umiskendelig Mellemcamp-rock. Higlight pÃ¥ denne plade, der efter sigende skulle være hans største pladesucces i 1990’erne, er duetten Wild Night med Me’shell Ndegéocello. Anbefales.

Mere markedsafkast

23. september 2006

Det blev ikke kun til musik og erotik pÃ¥ det hollandske marked, hvor den flinke mand ved døren forsikrede mig om, at der ikke blev fyldt mere pÃ¥ bordene denne gang… Godt sÃ¥. Lidt faglighed kom der ogsÃ¥ ind i billedet. Faldt over Sven Møller Kristensens klassiske Digtning og livssyn fra 1959 (1. udgave, indbundet med næste helt smudsomslag og med et ex libris, der viser en munk fordybet i læsning i sit refugium – bep regeur…). Kristensen læser I.P. Jacobsen, Pontoppidan, Johs.V.Jensen, Jakob Knudsen, Nexø – og som den yngste, den desværre lidt glemte, H.C. Branner. Læs mere »