Indlæg tagget med ungdom

Personlighed som kvalifikation

20. januar 2008

I mange herrens Ã¥r har vi i det danske uddannelsessystem haft et udskillelsessystem, der byggede pÃ¥: karakterer. Adgangen til gymnasieuddannelser og længerevarende uddannelser har været reguleret af karaktergennemsnit. NÃ¥r man ser bort fra perioder, hvor der har været fri adgang. I dagens avis kan man sÃ¥ læse, at det ikke længere skal være tilstrækkeligt at have gode karakterer for at blive  – for eksempel – lægestuderende. Nu skal der skeles til ansøgerens personlighed, fx dennes evne til “empati” (altsÃ¥ en psykologisk vurdering) eller evne til at træffe beslutninger og lede.
Umiddelbart lyder det jo besnærende. For hvem vil ikke helst have en læge, der kan sætte sig ind i patientens situation? Eller for den sags skyld: En advokat, en dyrlæge eller en jordmoder?
Karaktersystemets fordel er, nÃ¥r vi ser bort fra de ofte pÃ¥pegede svagheder et sÃ¥dan system indebærer, at det i en eller anden forstand er en mÃ¥lestok for den enkeltes faglige kvalifikationer. Gennem uddannelsessystemet tilegner den enkelte sig en sum af faglige kvalifikationer, der bliver en nøgle til den videre færd i systemet. SpørgsmÃ¥let er, om man ikke  med det nye tiltag underminerer det gamle system ved at indføre et element af vilkÃ¥rlighed og dermed uretfærdighed? For hvem kan med sikkerhed vurdere om det unge menneske, der sidder over for en med gode karakterer, men mÃ¥ske ogsÃ¥ med ungdommelig usikkerhed osv., engang vil kunne blive en fremragende læge? Og kan vi udelukke, at tilfældige personlige anti- og sympatier vil kunne komme pÃ¥ spil, nÃ¥r et sÃ¥dant udvælgelsessystem iværksættes? Man kan frygte, at ideen vil bane vejen for den form for fordomsfuldhed, man ogsÃ¥ ser i rekrutteringen af arbejdskraft pÃ¥ arbejdsmarkedet. I nyhedsbrevet kan man læse følgende: “Et skævt ansøgningsmønster har fÃ¥et den veterinære uddannelse til atændre optagelsesproceduren, sÃ¥ det bliver nemmere at vurdere ansøgerne ud fra de unges interesser og arbejdsmarkedets behov.I dag er 90 procent af de studerende kvinder, og samtidig er der mangel pÃ¥ dyrlæger til produktionsdyr og fødevaresikkerhedsomrÃ¥det.” Vil det være rimeligt at afvise en veluddannet kvinde, blot fordi hun fx vil være dyrlæge pÃ¥ et dyrehospital? 

Julen små glæder 2: Sund rødvin

4. december 2007

Frøkenen kom ind pÃ¥ kontoret (ogsÃ¥ kaldet “hulen”) for at hente mig. Jeg skulle se noget pÃ¥ tv om rødvin. Frøkenen har et kritisk øje pÃ¥ mit forbrug af rødvin. Jeg holder meget af rødvin, specielt de mørke af slagsen. Fx god Amarone eller gode latinamerikanske vine. I skolen har hun haft en stærk afholdskvinde som lærer, og hun har indoktrineret ungerne med hensyn til alkoholens skadelige virkninger. Jeg fornemmede, at Frøkenen ville udsætte mig for televisionsbelæring om noget i den retning. SÃ¥dan er det jo med unger i løsrivelsesalderen. Ægget vil belære hønen.
Men, men, tv-lægen, Geisling, fremhævede tværtom det sunde ved moderat, kontinuerlig indtagelse af specielt mørk og kraftig rødvin, og kom med en lang udredning om de gavnlige ingredienser (blandt andet: polyfenoler).
Herefter kastede vi os over matematikkens glæder. Emnet var “familieøkonomi”. Helt uden forbindelse til det foregÃ¥ende, som ikke blev kommenteret yderligere.

Ungdomshuset, Ritt og de borgerlige forsteninger

28. november 2007

»Helt forudsigeligt møder Socialdemokraterne kritik fra borgerlige politikere og meningsdannere. Det er snart svært at finde de borgerlige, der ikke har opgivet ævret og meldt sig helt ud af den konstruktive del af københavnsk politik. Men uenige kan de da stadig være enige om at være«.

»Der er tosserne med brostenene, der kræver ind, og der er de stejle borgerlige, med deres lige sÃ¥ tunge og firkantede verdenssyn. De kalder os vattede og eftergivne. Men hvem er det egentlig, der er vattede? Er det dem, der tager de svære valg og finder løsningerne – eller er det de kategoriske gratister – med eller uden hættetrøje – pÃ¥ sidelinien?«

En rammende analogi – de borgerlige som verbale brostenskastere! Hep Ritt!

Langsommelige studerende

19. november 2007

Det er mere end 30 Ã¥r siden, capac pÃ¥begyndte en universitetsuddannelse. Og siden dengang har han igen og igen hørt klagesange om de studerendes langsommelighed, deres springen fra studie til studie og irrationelle drop-outs. Dengang kunne man læse i mange Ã¥r uden de store problemer. Jeg kan huske, at jeg som nystartet læste en oversigt over gennemførselstider pÃ¥ de forskellige studier, og pÃ¥ teologi lÃ¥ den pÃ¥ 13 Ã¥r. AltsÃ¥ gennemsnittet…
Siden er studietiderne blevet reduceret, der indført SU-stramninger, stop-prøver og Fanden og hans pumpestok for at holde de unge til ilden. Og alligevel kan man i dagens avis læse, at de unge mennesker fortsat fjumrer rundt og springer fra en ene studietue til den næste efter forgodtbefindende. Og i den nuværende regerings regeringsperiode – fra 2000 til 2005 – er gennemførselstiden blevet forlænget med syv mÃ¥neder. Gennemsnitligt.
Det har – forventeligt – fÃ¥et undervisningsminister Bertel Haarder til at skyde skylden pÃ¥ universiteterne. De er ikke gode nok til at overføre merit. Universiteterne udøver “institutionel protektionisme”, fordi de ikke vil anerkende anden uddannelse, end den de selv repræsenterer. PÃ¥stÃ¥r Haarder. Endnu engang er man vidne til, at undervisningsministeren tørrer problemerne af pÃ¥ de institutioner, han burde tjene. Endnu engang hænger han en uddannelsesinstitution ud i medierne, i stedet for at give plads for eftertanke og selvkritik. Selvkritik er Ã¥benlyst ikke en egenskab, den mand besidder.
SÃ¥ er det jo godt, at ungdommen selv kan fremføre kritikken. Næstformand for DSF, danske studerende fællesrÃ¥d, Rune Møller Stahl peger pÃ¥, at den uddannelsespolitiske strategi – der kort fortalt gÃ¥r ud pÃ¥ at piske de unge til at makke ret – ikke virker. MÃ¥ske man skulle tage denne strategi op til overvejelse i regeringen?! MÃ¥ske flere ressourcer til universiteterne, bedre studieforhold, bedre vejledning osv. kunne afhjælpe problemet lidt!? Det ville selvfølgelig forudsætte, at undervisningsministeren og hans regering korrigerede sit menneskesyn. Opfattelsen af mennesket som et æsel.

Udenadslære

17. november 2007

Da capac var en lille purk, der gik i Vestre Skole i Esbjerg, var udenadslære en del af indlæringsmetodikken. Jeg husker især alle de salmevers, vi fra dag til dag skulle repetere som smÃ¥ robotter. Abraham sad i Mamrelund… Og sÃ¥ var der kongerækken og købstæderne pÃ¥ Fyn. I dag kan jeg ikke huske mange af de salmevers, jeg memorerede dengang.
Udenadslære kan være en god ting i visse sammenhænge. Fx kan det være endog særdeles befordrende for sprogindlæring, at man har styr på grammatiske regler, eller matematikindlæring, at man kan huske formler og læresætninger. Men udenadslære for udenadslærens egen skyld er ufrugtbar.
Noget tyder pÃ¥, at udenadslæren i dens ufrugtbare form er ved at vende tilbage til folkeskolen. Regeringen har indført de sÃ¥kaldte “nationale tests”, hvis formÃ¥l er at højne det faglige niveau. Effekten af sÃ¥danne obligatoriske tests er Ã¥benlys.

Skolelærerne indretter deres undervisning efter testen. I min datters klasse har det blandt andet medført at anden undervisning – oven i købet obligatorisk sÃ¥dan – er blevet droppet, fordi der ikke er timer til det hele… Hvad, der derimod ikke er evident, er, om disse test overhovedet virker efter hensigten, dvs. om de overhovedet højner det faglige niveau.
Professor Sven Erik Nordbo, der har været med til at undersøge testen og dens faglige betydning siger til Jyllands-Posten:
Jeg hører fra mange lærere, at de lægger meget stor vægt pÃ¥ testene, fordi resultaterne bliver sendt videre til skoleledelsen, forældrene og kommunalbestyrelsen. Og vi ved fra udlandet, at sÃ¥dan et pres ofte fÃ¥r den konsekvens, at lærerne begynder at indrette undervisningen direkte efter testene. SÃ¥ bliver det klassisk udenadslære, uden at eleverne fÃ¥r den selvstændighed og kreativitet med, som vi ellers er sÃ¥ berømte for. Noget kunne tyde pÃ¥, at det ogsÃ¥ er ved at ske i Danmark, og i det mindste burde vi undersøge det“.
Selvfølgelig indretter lærerne sig på kravene. Ellers ville de hurtigt få ørerne i maskinen. Og derfor undervises der med henblik på test. Og hele det pædagogiske arbejde i undervisningen kommer i anden række.
Hvad,  tests kan, er at skabe målbarhed, evidens, transparens og konkurrence. Skolerne kan (skal!) fremlægge deres testresultater på nettet og bryste sig af at have de bedste testresultater. Men det siger ikke noget om, hvad ungerne har lært. Eller om, hvilke færdigheder og kundskaber, du får med sig ud i den såkaldt virkelige verden.
Den nuværende regering – og, ikke at forglemme, den foregÃ¥ende – tror, at test, mÃ¥ling, kontrol, evaluering, rapportering, dokumentation osv. sikrer kvalitet, ja, endda højner kvalitet. Men er der noget, der tyder pÃ¥ det? Er ældreomsorgen blevet bedre, fordi de ansatte bruger tid pÃ¥ at registrere sig selv i hoved og røv? Er jobcentrenes arbejde blevet bedre (kommer der flere i arbejde?), fordi de ansatte bruger 75% af tiden pÃ¥ papirarbejde? Og hvad med socialrÃ¥dgivernes arbejde? Er kvaliteten vokset, fordi de bruger trefjerdedele af deres arbejdsdag pÃ¥ kontorarbejde? Osv.
Abraham sad i Mamrelund…

Johanne vs. Bertel: Brugerbetaling

11. november 2007

Vi har hermed fornøjelsen af at bringe en video med bloggens politiske kæledægge, Johanne Schmidt Nielsen fra Enhedslisten. Hun skal nok blive til noget….

I den forgangne uge har der været opstandelse omkring brugerbetaling pÃ¥ visse videregÃ¥ende uddannelser i dette land. Hvad mon regeringens politik er – som hidden agenda ? Se den smÃ¥ Johanne fange Bertel pÃ¥ det forkerte ben (venstrebenet mÃ¥ det vel være). Her.

Læs ogsÃ¥ denne artikel om Haarders tvetungede tale…

Holocaust-benægtelse og gymnasial ungdom

31. oktober 2007

I gÃ¥r kom det frem, at unge gymnasieelever, der bruger internettet i forbindelse med opgaver, kan komme i tvivl om, hvorvidt holocaust har foregÃ¥et eller ikke. PÃ¥ internettets informationshav er der nemlig mange sider, der benægter eksistensen af nazisternes udryddelse af jøder, anderledestænkende, homoseksuelle, “ikke-ariske” mennesker m.fl.
PÃ¥ DRs hjemmeside bringes samme nyhed i dag, og af artiklen fremgÃ¥r det, at nogle gymnasielærere Ã¥benbart har henvendt sig til “Dansk Instut for Internationale Studier”, fordi deres elever sÃ¥ledes er blevet “snydt” i deres informationssøgning pÃ¥ nettet. En gymnasielærer fra Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF, Peder Wiben, fortæller, hvordan nogle grupper af gymnasieelever var blevet forledt til at tro, at bombardementet af Dresden under krigen var det rigtige Holocaust – og ikke det, der foregik i lejrene.
For mig at se peger denne “sag” pÃ¥ nogle gevaldige mangler i undervisningen. Som det fremgÃ¥r af artiklen er internettet de unges foretrukne informationskilde. Men hvordan stÃ¥r det til med undervisningen i brugen af internettet? Er lærerne godt nok rustet? Hvordan stÃ¥r det til med discipliner som medie- og kildekritik? Lærer de unge at skille skæg fra snot? Lærer de fx at kende forskel pÃ¥ et udgivet historisk værk og sÃ¥ tilfældige hjemmesider pÃ¥ nettet? Bliver de vejledt af en lærer, nÃ¥r de foretager deres søgninger? Osv. De unges vildfarelser pÃ¥ nettet indebærer en kritik af uddannelsessystemet.

Lektiernes afskaffelse

17. oktober 2007

En interessant artikel i dagens aviser. Såkaldte eksperter mener, at lektierne skal ud af skolen, hvis den uddannelsespolitiske målsætning om, at 95% af alle unge skal have en ungdomsuddannelse, skal nås. Grundtanken er, at lektier ødelægger læringens grundlag: lysten og interessen. Tankegangen, som blandt andet forfægtes af professor Per Fibæk Laursen fra Danmarks Pædagogiske Universitet, angribes da også straks af samme institutions forvalter af regeringens uddannelsesideologiske tanker, professor Niels Egelund, der mener, at danske børn går for lidt i skole og derfor skal terpe lektier for overhovedet at lære noget.

Tanken om at lyst og interesse driver læringen er ukorrekt politisk tale. Tænk, hvis nu eleverne fik den idé, at de kun ville lave det, de havde lyst og interesse for? Hvilket samfund ville vi sÃ¥ ikke ende med at fÃ¥? I hvert fald ikke det nuværende…

Et andet spørgsmÃ¥l, som er værd at overveje, er vel, om lektiernes afskaffelse ikke indebærer skolens afskaffelse? Som det fremgÃ¥r af artiklen, sÃ¥ er lektier en sÃ¥ grundliggende aktivitet i skolen, at vi sjældent overvejer dens rimelighed. I øvrigt kommer ordet “lektie” af lat. legere, der betyder at læse…

Lærerflugt på de tekniske skoler

8. oktober 2007

Dagbladet Politiken bringer endnu en historie om elendigheden i det danske uddannelsessystem under regeringen Fogh. Det er Landsorganisationens Ugebrevet A4, der står bag undersøgelsen, der viser, at mere end hver anden lærer på de tekniske skoler inden for det seneste år har overvejet at skifte job. Det omfatter også lærerene over 50. Årsagerne angives til at være: dårlig ledelse, stress og dårlige lønforhold. Som A4 påpeger, så harmonerer disse forhold meget dårligt med regeringens målsætning om at få 95% af ungdomsårgangene igennem en ungdomsuddannelse.
Det mest horrible er dog undervisningsminister Bertel Haarders reaktion. I Politiken citeres han for at sige følgende: “Danskerne har i gennemsnit haft deres nuværende job i seks Ã¥r. Det vil sige, at det altsÃ¥ er almindeligt, at man skifter job i dagens Danmark, og der sker jo ikke noget ved en vis vandring frem og tilbage mellem den offentlige sektor og det private. Det er faktisk sundt, og man kan ikke forlange, at lærere skal fødes og dø pÃ¥ den samme skole. Problemet er, hvis der er flere, der vandrer ud end ind”.
Haarder forholder sig overhovedet ikke til årsagerne for den truende lærerflugt! Men alene til mobiliteten på dette område af arbejdsmarkedet. Det afslører en rystende mangel på forståelse for, hvad uddannelse drejer sig om. Man fristes til at tilføje: Man kunne godt ønske sig, at mobiliteten var meget større i det job, Haarder bestrider pt. Det ville sikkert være sundt.

Noget om lussinger – erindringstumper

4. oktober 2007

Sædding Skole med de tre skolegårde

Donald bringer emnet på bane: Lussinger. Ikke just noget der er i centrum for nostalgikken. Men, når man er fra før revselsrettens afskaffelse (hvilket for lærernes vedkommende skete så sent som 1967!), så hører endefulde og lussinger jo med til historieskrivningen.
Jeg har aldrig fået en lussing, hverken af mine forældre eller af de skolelærere, jeg har mødt på min vej. Det skyldes nok mest, at jeg ikke var den store ballademager. Snarere det modsatte. Bortset fra en enkelt bemærkning i min første karakterbog om, at jeg havde svært ved at sidde stille i timerne, så var det mest flinkeskole over hele linjen.
I femte klasse skiftede jeg skole fra den lille, gamle byskole i Esbjergs hjerte – Vestre Skole – til den meget store forstadsskole i Sædding. Her var der tre skolegÃ¥rde og – sÃ¥ vidt jeg husker – op mod 1400 elever, da tilstrømningen var størst. Det var “nybygger”-tider i midten af tresserne. Mange forlod de smÃ¥ lejligheder i den indre by og etablerede sig som husejere i de efterhÃ¥nden enorme parcelhusomrÃ¥der, der bredte sig rundt om byen som ringe i vandet.
På Sædding Skole var de nye tider med moderne pædagogiske ideer på vej, men endnu var der i første halvdel af tresserne autoritære elementer.
Når vi mødte om morgene skulle hver klasse stille sig op to og to i rækker i skolegården og vente på, at læreren kom, hentede os og førte os op i klasseværelset, hvor vi så skulle stå skoleret bag vores stole, indtil vi fik besked om at sætte os. Nogle gange skulle vi også gennem en gang morgensang i aulaen, inden turen gik til klasseværelset.
Det var i skolegården, lussingerne kom ind. For mellem de mange rækker af skoleelever gik et par gårdvagter og holdt orden. Jeg husker specielt den ene. Han havde en -sen-navn, havde sort fuldskæg og var i vinterhalvåret iført en mørkeblå duffelcoat og store strikvanter. Med stor nidkærhed sørgede han for, at der var ro i rækkerne. Han havde det med at snige sig ind på de urolige elementer bagfra. Som en høg slog han ned på dem og langede dem en lussing med sin store hånd, så de trimlede omkuld. Taktikken var effektiv. Jeg kan endnu i min krop mærke den ængstelse, der var forbundet med situationen, og den lettelse, der lå i at blive hentet af sin klasselærer.

Donalds lussing.