Hvad ville Keith Richard gøre?

3. juli 2009

Det siger måske ikke så lidt om rockens kulturelle status i vort århundrede, at man kan udgive en 240 sider tyk bog om den notoriske levemand, Keith Richards, “livsvisdom”. På den anden side: Er det ikke netop fra folk, der har levet livet til grænsen, man kan forvente at få et par visdomsord med på vejen? I hvert fald har en inkarneret fan, Jessica Pallington West, brygget en bog sammen med den sigende titel What Would Keith Richards Do? Daily Affirmations from a Rock ‘n’ Roll Survivor, en slags håndbog eller guide eller måske anti-selvhjælpsbog, der forsøger at kondensere de tanker og bonmoter, som det Jack Daniels-forfaldne guitares har kastet om sig gennem de sidste mange herrens år. Ud fra de udsnit jeg har læst på nettet, så er der noget at hente for os utilpassede, der er godt gammeldags trætte af selvhøjtidelige gulerodsgnaskende sundhedsapostle, hysteriske nypuritanere med benene over kors og “kvindeundertrykkelse” som mantra, frelste spirituelle luftvæsner, politiske løgnhalse, fanatiske motionsmasokister osv. Jeg har allerede bestilt den. Og lad mig slutte af med et par befriende Keefismer: “Hvis jeg vidste, hvad den anden arvesynd var, så ville jeg begå den”. Og “Jeg har aldrig haft noget problem med stoffer. Jeg har kun haft problemer med politimænd”. Flere smagsprøver her.
Og så lader vi Keith komme lidt i skole hos Chuck Berry….

2 kommentarer

  1. Regitze kommentarer:

    vidunderligt filmklip, Capac. tak for det.
    Keith Richards og Joe Strummer. mine to yndlings.
    jeg er så glad for at jeg endte med C, som kender op og ned på en tandbørste.

  2. capac kommentarer:

    @Regitze: Jeg er sikker på, at du er bedst tjent med C derhjemme. Strummer og Richard kan så være på afspilleren.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

250 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62