Apropos folketingsvalget – kommentar nr. 8

17. maj 2019

Jeg så gerne, at der kom et opgør med journalistfaget dominans i de store medier – tv, radio og aviser. Hvem siger, at journalister er bedst til at fortælle om de nyheder, der opstår i den store verden, endsige forholde sig til dem – kritisk, historisk, kulturelt osv. Jeg er sikker på, at en uddannet historiker kunne få meget mere ud af at interviewe Lars Løkke Rasmussen om SV-regeringsideen end flertallet af journalister.

Det bliver tydeligere og tydeligere, at journalistfaget er fanget i en særlig selvbekræftende dogmatik – herunder: nyhedsbegrebet – der er bedst egnet til at bekræfte og konsolidere den herskende verdensorden.

4 har læst indlægget

50: Neil Young & Crazy Horse – Everybody knows this is nowhere

16. maj 2019

Som fortalt er Neil Young og Crazy Horse blevet genforenet og indspiller musik. Og 50 er gået, siden de debuterede som konstellation med det slidstærke album Everybody knows this i nowhere med klassiske sange som “Cinnamon girl”, “Down by the river” og “Cowgirl in the sand”. De får svært ved at overgården plade. Så er det sagt.

8 har læst indlægget

Apropos folketingsvalget – kommentar nr. 7

16. maj 2019

Meningsmålingerne kommer næsten dagligt og antyder et regeringsskifte. Ofte har meningsmålingerne været til genstand for kritik, fordi nogen mente, at de forstyrrede valgkampens forløb. Men det samme kunne man passende sige om mediernes ustoppelige kommenteren. Så lad endelig opinionsmålingerne blomstre.

9 har læst indlægget

Rolling Stone set fra kanten

15. maj 2019

Medierne – ikke mindst de elektroniske – flyder over med valgemne, blandet godt op med livsstilsprogrammer og genudsendelser af gamle serier. Spå som gammel fjernsynsnarkoman kan det undertiden være svært at finde noget seværdigt, når valgtrætheden melder sig. Men heldigvis er den døende tv-kanal DRK (der jo desværre forsvinder med det nye medieforlig…) på mærkerne og sender for tiden en del programmer af interesse for os musikelskere. S

Således sendte kanalen i går dokumentaren Rolling Stone Magazine: Stories from the Edge, der har fået den lidt mere sensationalistiske titel Rolling Stone: 50 år med sex, musik og politik.

Filmen er lavet af den Oscarvindende dokumentarfilminstruktør Alex Gibney og har mange kvaliteter, som man som musikelsker kan ønske sig. Den fortæller historien om magasinets tilblivelse og udvikling med fokus på såvel folkene bag – redaktører, journalister, fotografer osv. – og på de personer fra kulturlivet, og ikke mindst rocken, som bladet har skrevet om. Med masser af anekdoter. Lige fra historien om Bruce Springsteens fornyelse af amerikansk rock over de næsten kammeratlige forhold, som bladet får til  ægteparret Yoko og John Lennon, til historien om bandet Led Zeppelin, der i begyndelsen hader Rolling Stone, fordi bladet laver en meget negativ anmeldelse af gruppens første album, til den langsomme forsoning. Dokumentaren er bundsolid og forfalder ikke til nogen form for glorificering af det legendariske magasin, men har hele tiden et kritisk blik på det. Og man bliver bekræftet i, at magasinet har været helt centralt i ikke alene amerikansk kultur men især i rockens opblomstring og udvikling. Så alt i alt en dokumentar, det er værd at bruge tid på.

2 har læst indlægget

Apropos folketingsvalget – kommentar nr. 6

15. maj 2019

I forbindelse med det kommende valg, så er der mange politiske profiler, der forlader tinget. En af dem  er Enhedslistens populære Johanne Schmidt Nielsen, der har fået et privilegeret job som leder af Red Barnet (og til lykke med det…). I forbindelse med Nielsens afgang er der, som altid, nogen, der begræder den og skylder skylden på Enhedslistens rotationsprincip, der sikrer, at ingen folkevalgt kan sidde længere en to valgperioder. Men som Preben Wilhjelm gjorde opmærksom på forleden i et interview med Kaare R. Schou på DK4, så ville samme Nielsen måske slet ikke være blevet valgt ind, hvis rotationsreglen ikke var gældende.

Noget andet er, at samme Johanne, så vidt jeg er orienteret, er en af dem, der var imod, at Enhedslisten brugte ordet “socialisme” i deres partiprogram. Jeg har ikke kunne finde hendes begrundelse for det, men under alle omstændigheder synes jeg, at partiet med den historie, det har, skal vedstår arv og gæld fra de socialistiske partier og bevægelser, det er rundet af. Og være stolt af det – og bruge ordet i den daglige politiske kamp. Sådan som hendes partifælle Pelle Dragsted gør – her. Og det er ekstra vigtigt, når det sker i en polemik med en bagstræberisk tidligere spindoktor for socialdemokraten Helle Thorning Schmidt, nemlig Noah Reddington, der helt har glemt sit partis politiske forhistorie og ikke forstår, at de socialistiske tanker faktisk er aktuelle og nødvendige i en situation, hvor vort livsgrundlag er alvorligt truet af kapitalismens ødelæggelse af naturen, hvor uligheden har nået hidtil utænkelig størrelse og hvor menneskeheden står over for teknologiske trusler, fx bioteknologiens indgriben i reproduktionen og arvemassen.

6 har læst indlægget
6 har læst indlægget