CAPAC

Medens højresnoede, kristne amerikanere og danske frikirkekristne med alle kunstens midler forsøger at fortynde, underminere, relativere osv. darwinismen, så kommer det glade budskab om, at videnskabsmænd fra Cambridge University lægger hele Charles Darwins skriftlige produktion ud på nettet til almindelig oplysning for evt. interesserede. 50.000 sider søgbar tekst, tusindvis af billeder og en mængde ikke tidligere offentliggjorte skrifter, blandt andet Darwins notesbøger, dagbøger m.m. bliver tilgængelige. Det bliver også muligt at downloade audio-udgaver af de kendte værker. Offentliggørelsen sker efter Darwin-familiens ønske om at gøre mandens værk tilgængelig for alle. Og da ingen tidligere har besiddet Darwins samlede produktion må det siges at være et fremragende og forbilledligt projekt. Tænk hvis alle store tænkere blev alment tilgængelige… Projektets hjemmeside finder man her. Omtale af projektet i The Guardian.
Læs mere »

En af hverdagen små glæder (for blogbestyreren) er dagens post. Rudekuverternes tid er jo næsten talte i disse digitale tider, så hvis der kommer noget gennem sprækken, bortset fra den stadigt voksende bunke gratisaviser (når de altså kommer…) og reklamer, så er det som regel noget interessant. Cd’er, bøger, tidsskrifter. I dag bragte den røde post Obskuriøst nr. X, sendt fra Henrik ovre i København. Vi takker og bukker. En udførlig omtale vil følge, når vi har fornøjet os med læsningen.

Jiggly Room-bestyrer Bo har et indlæg om litteraturanmeldelser, foranlediget af en debat, der pågår i dagbladet Informations “sandkasse”… Bo læser ikke anmeldelser, og det kan der være gode grunde til ikke at gøre. Jeg læser stort set alle de anmeldelser af dansk og udenlandsk litteratur, som jeg kan komme i nærheden af. Primært for at holde mig orienteret inden for mit fagområde. Dermed ikke sagt, at det altid er en opløftende oplevelse.

Hvad kan man forvente af en anmeldelse? For mig at se, er en anmeldelse først og fremmest en produktbeskrivelse. Bogen er en vare, udsendt af et forlag, der forventer eller håber på, at den får en promoverende omtale i en avis eller – til nød – et tidskrift.

Det vigtigste i den forbindelse er, at bogen får en god beskrivelse, en ordentlig karakteristik, således at den potentielle læser får et indtryk af, hvad bogen har at byde på. Anmelderen må gerne komme med sin personlige vurdering og mening – til sidst. Men det vigtigste er forarbejdet. Læs mere »

Vi listomaner har svært ved at gå uden om en god liste. Og når nu The Observer spørger, hvilke engelsksprogede bøger, der har været de bedste gennem de seneste 25 år, så må vi da gå i tænkeboks? Er det mon Harry Potter-sagaen? Rushdie? Tænke-tænke…

Opdatering: Guardians nominerede er Læs mere »

Som allerede omtalt hos Filoffen Carsten, så er Michael Chabons 600-siders roman (ik’ no’et for Uffe…) om krig, kærlighed, udbryderkonger og – ikke mindst – tegneserier nu udkommet på dansk. Man kan få meget mere at vide på The Amazing Website of Kavalier and Clay.

Det var ikke meningen, at jeg skulle lægge vejen forbi det meget omtalte hollandske marked, som slutter i dag. Men et andet ærinde (se foregående indlæg) førte mig forbi – nej, direkte ind i Accord-markedet igen. Selv om der var tømt godt ud siden førstedagen, så var der stadigvæk metervis af litteratur. Det første jeg faldt over, men ikke købte, hvilket jeg nok skal komme til at fortryde snart, var en lille udvalg af H.C. Andersens eventyr. En lille gråmeleret sag i stift bind med de klassiske tegninger (fra 1950 på Flensteds Forlag). Jeg er ret sikker på, at det var den udgave min mor havde, da jeg var barn. Altså “min første H. C. Andersen”. Jeg skulle nok have købt den, men har i forvejen så meget af Andersen…

Næste fund var en slidt Tranebogsudgave af Erskine Caldwells Rejsende i Religion.

Erskine Prestone Caldwell (1903-87) læses nok ikke så meget mere. Og det er lidt en skam, for præstesønnen fra Georgia er en god fortæller. Da hans mest kendte bøger – Guds lille ager og Tobaksvejen – udkom i 1930’erne blev de nærmest bandlyst, sikkert på grund af sit frisprog og bøgernes usødede realisme. En smagsprøve: “En oversprøjtet rumlekasse af en bil drejede af fra vejen og standsede brat ved siden af magnoliatræet. Den højre, magre mand, der så ud, som om han havde levet livet på halve rationer, siden han blev vænnet fra, sad brysk og ubevægelig og holdt om rattet med hænderne. Hans blik hvilede på den faldefærdige række hegnspæle foran ham...”. Så er tonen slået an.  Bogen er oversat af selveste litteraturprofessor Sven Møller Kristensen, der også – på bagsiden – sammenligner Caldwell med Mark Twain (samme djærve humor). Min gamle – tidligere omtalte – regnelærer i folkeskolen var en stor fan af Caldwell og havde en anseelig samling af hans bøger, som han nu og da – mest ved juletid – læse smagsprøver fra. Caldwell er hermed ophøjet til samlerobjekt hos blogbestyreren.

Det andet fund var endnu et bind fra den tidligere omtalte Ekstrabladskonkurrence om “Bedste danske erotiske roman”: Men i morgen vil jeg le af Anne Haller. Hvor mange der kom i den serie, gad jeg nok vide. Interessant ved denne roman er, at den er skrevet af en kvinde eller (måske) under et kvindeligt pseudonym. I hvert fald har jeg ikke hørt om Anne Haller i anden sammenhæng. Bagsidetekster fortæller “Det hele begyndte, da Anne Terese var seks år gammel; hun så sin far sammen med stuepigen. han holdt den unge, yppige kvinde tæt ind til sig, knappede hendes bluse op og greb begærligt om…”. Det er næsten som at læse C. E. Soya…

Frøknen er ved at lære tysk, og læreren – en moden herre – har på det seneste forældremøde kraftigt foreslået, at vi – dvs. podernes forældre – anskaffede en gramdisk til ungerne. Så jeg drog til staden i dag for at få en gramdisk. I min forestilling så jeg en nymodens cd til installation på pigebarnets bærbare. Men så kommer den unge boghandlerekspedient slæbende med en papskive! Den minder mest af alt om en kaloriemåler, jeg engang så for mange år siden. Så vidt jeg huske, kunne man ikke få en sådan gramdisk, da jeg gennem mange år hersede med de tyske gloser og den tyske grammatik. Vi måtte nøjes med diverse bogudgaver af den germanske grammatik. Alligevel virker gramdisken som et levn fra Arild tid. Ikke alt er digitaliseret åbenbart…

Min gode medblogger Uffe har gjort det igen, skrevet et indlæg, som jeg ikke kommer uden om at kommentere. Indlægget hedder Litterære bekendelser og handler om Uffes kærlighed til bøgerne og hans måde at læse på m.m. Absolut læseværdig for bibliofile og andre bogorme!

Jeg vil da gerne bidrage til bekendelserne, til bekendelseslitteraturen, om man vil. Også jeg har det som Uffe: Jeg læser gerne flere bøger på samme tid. 5-6 stykker er ikke noget problem. Selv om der er en øvre grænse – lad os sige 10. Så længe min hukommelse er så god, som den er, er det en lise at læse flere gode bøger på samme tid. Læs mere »

Med-voksenblogger og -gamling Uffe har just skrevet et indlæg med titlen Alfabetisme. Ordet alfabetisme kan man ikke slå op i ODS, så Uffe har nok ret i, at det er sproglig nydannelse på dansk, selv om det da findes på andre europæiske sprog. Indlægget handler om skriftkulturens – eller snarere: læsekulturens – forfald. Amerikansk fjernsyn har fået Uffe til at mene, at selv veluddannede unge mennesker ikke længere læser bøger. Og det skyldes vel uddannelsessystemernes generelle elendighed og det visuelles dominans i medierne. Og Uffe argumenterer for, at læsekulturen jo ikke har ret lang tid på bagen, og at den nok skal ses som en glorværdig epoke i menneskenes historie. Men – en snart svunden epoke

Der er dog noget, der taler imod alfabetismens forsvinden. Dels er der flere undersøgelser, der har påvist, at mange unge stadigvæk læser bøger til trods for alt det moderne isenkram (var der nogen, der sagde Harry Potter?!). Dels er der ingen tvivl om, at mængden af skrift, som vi bombarderes med (tænk blot på gratisaviserne!) aldrig har været større end nu. Som analfabet er du virkelig på Herrens Mark i vor tid!

Alligevel har Uffe fat i noget. Jeg tror, at det handler om forholdene i Amerika – og måske om de europæiske uddannelsessystemers udvikling i almindelighed. For nogle år siden – jeg mener, at det var i 1998 – var jeg i København i embeds medfør og havde der lejlighed til at spise morgenmad med en amerikansk litteraturprofessor – eller snarere: forhenværende litteraturprofessor. Det, der førte os sammen over kaffe og rundstykker, var vores fælles interesse for musik. Han ville snakke jazz. Det gjorde vi så, men vi snakkede også – sådan er det jo, når fagfæller mødes – litteratur, undervisning og lærdom.

Han fortalte mig, at han et par år tidligere havde sagt farvel til et vellønnet universitetsjob med pension og hele molevitten, fordi han blev deprimeret over de unges mangel på (ud)dannelse. De vidste intet om amerikansk – eller europæisk litteratur, historie eller kultur. Derfor var det efterhånden umuligt for ham at undervise i det, han gerne ville. Hver gang han skulle fortælle om et stykke amerikansk litteratur måtte han begynde tilbage ved Adam og Eva, følte han.

Selvfølgelig var der nogle få undtagelser blandt de studerende – og det var lige præcis, hvad der var problemet. Han så en afgrund mellem en lille dannet elite, hvis forældre havde råd til at give deres børn en uddannelse, og den store mere eller mindre uuddannede hob. Derfor valgte han at tage sit gode tøj og gå – over til en karrière som freelance-skribent ved New York Times…

Jeg mener, at dette kulturelle gab mellem eliten og massen også findes i Danmark, og at det måske vokser. Symptomatisk er det, at de borgerlige med jævne mellemrum tager tanken om eliteuddannelser op. Som underviser i dansk m.m. gennem en del år har jeg fx set, at vi får flere og flere unge med store stave- og læseproblemer. Man møder fx nyuddannede studenter, der enten er ordblinde eller har store staveproblemer – men det er aldrig blevet opdaget! Vi får flere og flere med dysleksi. Og der skal afsættes flere midler til kompensatorisk undervisning og vejledning (århus universitet er i fuld gang med at uddanne et hold adjunkter til denne opgave…).

Jeg har også oplevet, at kundskabsniveauet – generelt set – er faldet. Hundredvis af unge mennesker har ingen anelse om den danske grammatiks elementære opbygning. Bare som eksempel.

Ud af en klasse på 28-30 stykker på en mellemlang videregående uddannelse er der måske 5, der læser bøger, aviser osv. jævnligt. Resten læser kun, når de skal. Fx læse lektier. For flertallet gælder det, at de godt kan læse, men uddannelsessystemet har ikke formået at give dem lysten og vanen til at læse jævnligt.

Jeg hælder mere og mere til den opfattelse, at uddannelsessystemet ikke formår at klare den opgave, den på papiret skal klare: at uddanne alle børn og unge godt. Næsten dagligt kan man læse om store problemer med store frafald (fx i erhvervsskolerne), indlæringsproblemer, unge, der ikke kommer i gang med videreuddannelse efter folkeskolen (selv om den officielle politik siger, at 90% skal) osv.

Lige som Uffe er jeg kulturoptimist. Jeg tror ikke på, at boglæsningen slet og ret forsvinder ud af vores kultur. Men vores uddannelsessystemer er ikke – pt. – i stand til at gøre det store flertal til boglæsere. Og det, synes jeg, er et problem …

Bloggen har tidligere kommenteret sagen om amtschatkonsulenten Rudy Frederiksen – Pikken fra Herning (Peter Laugesen) – der blev taget med bukserne nede i TV2’s dokumentarudsendelse i færd med at overtale nogle unge damer over den seksuelle lavalder til pornografiske optagelser og seksuelt samkvem. Vi hører ikke så meget til “sagen” for tiden. Så vidt jeg kan forstå, sidder Rudy stadig bag tremmer, medens politiet anstrenger sig voldsomt for at finde mere belastende materiale. Og det kniber gevaldigt. Især har det været svært at få unge damer, der har været i kløerne på den lumre Rudy, til at melde sig og bidrage med belastende vidnesbyrd. Man kan da også med rette spørge, hvorfor de er så tilbageholdende, når de ikke var tilbageholdende over for Randy Rudy? Er de bange for, at kæresten, far og mor osv. skal opdage det? Eller hvad? Læs mere »

Det blev ikke kun til musik og erotik på det hollandske marked, hvor den flinke mand ved døren forsikrede mig om, at der ikke blev fyldt mere på bordene denne gang… Godt så. Lidt faglighed kom der også ind i billedet. Faldt over Sven Møller Kristensens klassiske Digtning og livssyn fra 1959 (1. udgave, indbundet med næste helt smudsomslag og med et ex libris, der viser en munk fordybet i læsning i sit refugium – bep regeur…). Kristensen læser I.P. Jacobsen, Pontoppidan, Johs.V.Jensen, Jakob Knudsen, Nexø – og som den yngste, den desværre lidt glemte, H.C. Branner. Læs mere »

Som lovet vil jeg vende tilbage til det meget omtalte hollandske marked, der kører en stund endnu. Jagten på interessante billigbøger lettedes af, at man kunne se forlagsikonerne på ryggen af bøgerne: Gyldendals traner, ugler, bekasiner osv., Hasselbalchs mølle, Stig Vendelkærs SV osv. Der var et væld af især Gyldendals klassikere fra glansperioden i tresserne, fx det meste af Hans Scherfigs romanserie.

Men, fundet af Uden en trævl og dens ‘milde og venlige porno’ fik mig ført i på erotiksporet. Nogen vil måske sige: fik ham afsporet… Hvorom alting er, så faldt jeg over to spøjse titler. Den ene var Den lystne Abbed ved L.H.Walker. Bogen udkom engang i tresserne (præcist hvornår fremgår ikke) på forlaget Obelisk, der også har andre artige sager på samvittigheden i den periode. Det var Lotte Wagner Smitts forsidetegning (dat. 1966), jeg faldt for. En smilende ungmø med fagre former og lille smilende abbed på hendes højre knæ. Tegningen har den uskyldige tone, som man ofte finder i datidens beskæftigelse med det erotiske. Den er svær at finde i dag…

Historien skulle ifølge Walkers oplysninger bygge på Abbeden af Choisys egne oplevelser med det smukke køn, inden han fik nok og lod sig præstevie. Man sporer den let moraliserende tendens, som også var typisk for datidens erotika. The Lascivious Abbot er oversat af Jørgen Bruun, der må have haft et muntert oversætterliv i tresserne.

Den lystne abbed mener jeg, at jeg er stødt på før uden at lade mig forføre til køb. Det gælder til gengæld ikke Karlo H. Petersens roman Og så er der bal bagefter (Thaning & Appel 1966). Romanen handler om en boksers liv i ringen og i sengen. Kort fortalt. Det interessante ved romanen er, at den er vinder af en romankonkurrence, udskrevet af EkstraBladet. Opgaven gik ud på at skrive den bedste danske erotiske roman. I bedømmelsesudvalget sad: Tove Ditlevsen, Ove Brusendorff (der var en stor kender af erotika og bl.a. udgave flere bøger om emnet), digteren og kritikeren Tom Kristensen, forfatteren og sprogmennesket Knud Poulsen (kendt for bl.a. sine tekster til teateret og tv) og – Ekstrabladets legendariske redaktør og Ditlevsens husbond – Victor Andreasen. Dengang tog man erotika alvorligt!
Bogen har ingen forbindelse til den danske film af samme navn (Edward Flemming, 1970). Jeg mener ikke at have set andre bøger fra Karlo H. Petersens hånd, men det er måske værd at undersøge. Det vil et nærmere studie afsløre…

Med i posen kom også en ordinær udgave af første bind af Bengt Anderbergs efterspurgte antologiserie Kærlighed med erotiske noveller, skrevet af gode svenske forfattere. Et udvalg fra de forskellige bind udkom for få år siden. Så meget om den erotiske lektyre.

Så lykkedes det mig omsider – igen – at kigge ind på dette hersens Accord-marked ved siden af Netto, der ligger ved siden af det, der engang hed Biografen, men nu hedder et eller andet med Cine… Og, som man vil vide, hvis man læser Lars’ og Carstens blogs, så er det svært at undlade at købe noget, når man er til bøger, plader, cd’er osv. Med eller uden blød rygrad. Især, når prisen er helt nede i 10 pr. objekt.

Allerede inden for døren, hvor der stod et stort bord med plakater og deslige, var fælden ved at klappe. En stor plakat for en Warhol-film nærmest sprang op i ansigtet på mig, og det var kun, fordi jeg ikke anede, hvor den kunne komme op at hænge i hjemmet (hvor meget billedmateriale – blandt andet min elskede James Dean-plakat fra ungkarledagene – i forvejen er forvist til kælderen), at det køb ikke blev til noget. Selv om fristelsen til at forsøge igen i morgen lurer. Til gengæld faldt jeg så for meget andet.

I Henriks gamle blog har Jens Bjørneboes forfatterskab – i hvert fald den mere skandaløse del – tidligere været på tapet, og se, om ikke jeg faldt over et eksemplar af Uden en trævl. Den måttet jeg selvfølgelig have med hjem. Jeg husker endnu tydeligt den ufrivilligt komiske danske filmatisering af bogen med filmstjernen Ib Mossin (kendt fra adskillige Morten Korch-filmatiseringer) som Dr. Petersen og Anne Grete Nissen som den unge pige. Bogen koster mange penge i almindelig antikvariathandel, skal jeg hilse at sige. For slet ikke at tale om anden del.

Jeg måtte også have Klaus Rifbjergs Synderegisteret. Ikke, fordi den tilhører den bedste del af hans omfangrige forfatterskab, men fordi jeg har de to øvrige i den trilogi (der i øvrigt er udgivet i et samlet bind siden hen): Tidsmaskinen og Facitlisten. Begge også købt for næsten ingen penge… Men også, fordi jeg godt kan lide fabulanten og provokatøren Store Klaus for fuld udblæsning.

Selv om markedet har været i gang i lang tid, så var der nok af fristelser. Fx kunne man få det meste af Hasselbalchs (berømte) kulturbibliotek, flere af Jens August Schades skrifter og et hav af klassiske danske og udenlandske romaner. For slet ikke at tale om grammofonpladerne! Der var mange, der tydeligvis ikke havde tilbragt mange minutter på afspillerne. Og hvis man ellers kan huske, hvad der rørte sig i fx 1980’erne og 1970’erne kunne (kan!) man gøre gode køb.

Når fristelserne er svimlende, så bliver jeg nødt til at begrænse min søgning. Denne gang valgte jeg at (forsøge) at fokusere på billigbøger. Hvad kan man mon finde af spændende ting og sager. Det blev i første omgang til endnu en bog af nordmanden. Nemlig hans hovedværk og debut: Før hanen galer. Den handler om efterkrigstiden og koncentrationslejrene. Også en bog, der udkom på Stig Vendelkærs forlag. Den kan man stadigvæk købe antikvarisk for beskedne penge. Men det er jo heller ikke blød porno…
Mere i morgen om erotica m.m..

Som nævnt i foregående indlæg var jeg i antikvariat i går. Ud over Ole Sarvigs bog købte jeg også et andet nostalgisk stykke litteratur: Thorkild Bjørnvigs bog Oprør mod neonguden fra 1970. Titlen er et citat fra Simon og Garfunkels klassiker Sound of Silence (“And the people bowed and prayed /To the neon God they made./ And the sign flashed/ out its warning,/ In the words that it was forming./ And the signs said, the words of the/ prophets/ Are written on the subway walls/ And tenement halls./ And whisperd in the/ sounds of silence.”). Undertitlen er: et essay om beat.  Bogen udkom det år, jeg forlod folkeskolen for good, og det var lidt af en begivenhed, at en velanskreven digter af den lidt ældre generation seriøst gav beatmusikken opmærksomhed med et helt essay. Min tidligere omtalte dansklærer i gymnasiet gjorde meget ud af denne kendsgerning. Ganske vist var de unge digtere – Turell, Hans Jørgen Nielsen osv. – på det nye, men det var ikke almindeligt, at de gamle modernister gjorde noget ud af det. Og Bjørnvig lægger flot ud med at forbinde beatmusikken med den litterære tradtion, idet han tager afsæt i Mick Jaggers recitation af Shellys dødelegi i forbindelse med den berømte Hyde Park-koncert i 1969. Det var Jaggers minderune over nyligt afdøde Brian Jones. Så er stilen ligesom lagt. Sjovt at sidde med førsteudgaven, oven i købet uopskåret og dugfrisk.

Så lykkedes det heller ikke i dag at komme ind på Accord-marked i århus. Det er nok straffen for at lokke andre i økonomisk fordærv med oplysninger om slige markeder med masser af bøger, cd’er osv. Måske i morgen, hvis der da ellers er åbent (jo, det er der, indtil d. 30/9!). Men – et par bøger fik jeg dog med fra staden, hvor jeg kiggede ind i Aabenhus Antikvariat ved åen. Ellers var jeg måske endt med en alt for dyr fadøl på den anden side, og det har min lever – i følge min ret bekymrede datter – ikke godt af.

Spøg til side. Jeg vidste på forhånd, at Aabenhus havde et par titler, som jeg manglede i min bestand af bøger.

Ikke uden en vis påvirkning fra Bos Ole Sarvig-renæssance tog jeg mig sammen til at købe forfatterens “prosaværk” Midtvejs i det tyvende aarhundrede (1950), hvor forfatteren gør status i den desillusionerede, kaotiske efterkrigstid og fremlægger sin kristne livsanskuelse. Da jeg gik på gymnasiet var bogen lidt af en sællert som en af Gyldendals berømte Ugle-bøger. Jeg kan huske, at min dansklærer på gymnasiet fremhævede den som idéhistorisk obligatorisk læsning for os unge poder, sammen med De europæiske ideers historie af Johs. Sløk m.fl. Men jeg har nu omsider fået fat i den originale udgave fra Forlaget Schulz, første udgave.