12. februar 2021 arkiv

50: Carole King – Tapestry

12. februar 2021

Og vi skal selvfølgelig ikke glemme, at vi lige har passeret 50-årsdagen (d.10/2) for publiceringen af et af de mest indflydelsesrige og succesfulde album fra halvfjerdserne, nemlig Carole Kings tredje album Tapestry.    

King, der i disse dage er ved at blive introduceret til Rock and Roll Hall of Fame (i sin egenskab af rockmusiker – hun har længe været der som sangskriver sammen med sin kollega Gerry Goffin), var allerede et etableret navn,da pladen blev indspillet. Sammen med Gerry Goffin, som hun giftede sig med som ganske ung (det gjorde man, når man blev gravid dengang…), var hun en del af Brill Building-sangskriverkollektivet, der fodrede de amerikanske hitlister med hits. Så hun behøvede ikke at vende og dreje enhver mønt, da hun sammen med mange andre unge talenter slog sig ned i Laurel Canyon i starten af halvfjerdserne.

Og eftersom hun allerede havde været i gang i mere end et årti og var blevet 28 år, så var hun på ingen måde en novice, da hun i løbet af kun 15 timer indspillede det album, der skulle komme til at ændre musikbranchen og albummets betydning. Med al sin erfaring opfattede hun sig som en midaldrende jødisk dame (hun hedder oprindeligt Klein til efternavn) og stræbte ikke længere efter rigdom eller berømmelse (for det havde hun). Og det berømte omslagsfoto, hvor hun ses siddende i vindueskarmen sammen med sin kat, iført jeans, gammel striktrøje, ufriseret, langt hår og strapudemaj, indfanger fint hendes situation dengang i januar 1971, hvor pladen blev til.

Og Carole KIng havde det, der skulle vise sig at bliver datidens formel for succes. Hun kunne skrive sange, arrangere dem og synge selv. Singer-songwriter-treenigheden og den formel, som The Beatles havde foreskrevet for succesfulde musikere. Og Tapestry blev den første stortsælgende plade i moderne tid. En evergreen, der blev ved med – og fortsat gør det – at sælge, længe efter den var gledet ned at hitlisterangeringen. En plade, der ramte rent ind i tidsånden, både med sin fremtoning (coveret) og sine sange. Og en plade, som Carole KIng aldrig sidenhen har kunnet matche, men har dyrket som sit hovedværk (bl.a. da hun i 2013 tog på ture med James Taylor for at genopføre netop de sange).

Læs hvad Torben Bille skrev i anledning af pladens 40-års-jubilæum.

Dødsfald: Chick Corea – 79

12. februar 2021

Så faldt et af de store træer i musikken. Jazzmusikeren Chick Correa er død af en sjælden kræftsygdom, 79 år gammel. Da jeg fik ørerne op for ham i starten af halvfjerdserne, hvor han havde dannet det banebrydende ensemble Return to forever, der fusionerede jazz, rock, latin m.m.m., havde han været i gang i mange, mange år. Hans far, der selv spillede i et dixieland-jazz-band, indførte den lille Chick i jazzens glæder, da han var fire år. Og siden spillede han med mange store jazznavne, ikke mindst Miles Davis. Og så var han som anslået med til at bane vejen for et vellykket, men også meget omstridt, forsøg på at lade rock og jazz spille sammen. Fusion kaldte man det dengang omkring 1970. Og populært blev det, og mange kendte jazzmusikere fulgte trop, da Chick Correa fik succes med sit projekt. Jazzpuristerne (bl.a. vores egen jazz-doktor Erik Weideman) kom sig vist aldrig helt over elektrificeringen af jazzen, men i dag er fusionen en selvfølge.

Chick Correa vidste, hvor det bar hen med sygdommen og skrev til sidst på sin Facebookside:

“I want to thank all of those along my journey who have helped keep the music fires burning bright… It is my hope that those who have an inkling to play, write, perform or otherwise, do so. If not for yourself then for the rest of us. It’s not only that the world needs more artists, it’s also just a lot of fun.”

https://youtu.be/7nLNGk6PBP8