juni 2021 arkiv

Slowhand & Van – The Rebels

19. juni 2021

Godt spørgsmål!

Bob Dylan i strømmen

18. juni 2021

Selv en coronapandemi kan åbenbart ikke sådan stoppe Bob Dylans Never Ending Tour. I hvert fald har han annonceret et såkaldt online-show på internettet den 18. juli. Det er magasinet Uncut, der meddeler nyheden om, at his Bobness under titlen Shadow Kingdom vil byde på en ‘intim’ koncert, hvor han vil spille og synge sange fra sit store katalog. Billetprisen er 25$ og man har ret til at nyde koncerten i 48 timer efter den første visning. Det foregår på platformen Veeps. Og det er første gang siden udgivelsen af Rough and Rowdy Ways, Dylan kan opleves i levende live.

Macca – 79

18. juni 2021

Hvis han lever længe nok til at fylde 80 næste år, så går fanmaskinen nok for alvor i gang. Men 79 er da også en vis alder. Og Macca fortsætter nok bare der, hvor han slap i går, med musikken.

Paul McCartney biograferet

17. juni 2021

Som omtalt udsender Paul McCartney til efteråret et bogværk med sine sange – i stedet for den biografi, som mange har opfordret ham til at skrive eller få skrevet. Men, men, det forhindrer selvfølgelig ikke gesjæftige personager i at skrive bøger om den gamle Beatle. Således udkommer Harry Bensons ‘personlige portræt’ af Macca på det navnkundige forlag Taschen.

Og der findes i forvejen bunker af bøger om Macca. Selv har jeg lige erhvervet mig ‘vennen’ Barry Miles’ Many Years from Now. Second hand, indbundet originaludgave til den formidable pris af 1 £ (og det inden de nye told og momsregler træder i kraft, hvorefter alt man køber uden for EU pålægges et par hundrede kroner oven i…). Om Miles’ bog er bedre end andre, ved jeg ikke, men den omtales her og der som autoriseret. I hvert fald et digert værk på 654 sider, så den må indholde nogle løgnehistorier, man kan fornøje sig med…

Merry Clayton ved skrivebordet

16. juni 2021

I 2014 var den kendte gospel- og backingsangerinde Merry Clayton involveret i en alvorlig trafikulykke, der kostede hende begge ben, fra knæet og ned. Og hvad gør en voksen dame (født 1948), der lever af at synge, så? Jo, hun fortsætter selvfølgelig så godt som hun kan. Man kan jo sagtens synge, selv om man sidder på en stol. Her er hun fra NPRs Tiny Desk-serie.

PS. Clayton indspillede sin første plade, en duet med Bobby Darin allerede i 1962, og året efter lavede hun den første indspilning af hittet “The Shoop Shoop Song”, men det var Betty Everetts version (og langt senere Chers) der kom højt på hitlisterne.

https://www.youtube.com/watch?v=KDKwz6Oeh4g

Beat-Club 1970: Edgar Broughton Band

15. juni 2021

Ensom- og alenehed – Roy Orbison sætter lyd til

14. juni 2021

Som nævnt er den britiske tv-serie Jordmoderen (Call the Midwife) tilbage på DR-skærmen, og jeg følger med så godt jeg kan for at få set hele serien fra ende til anden. Og som også nævnt så er der et fyldigt lydspor, der også følger tiden så godt som muligt. Og lige for tiden er man nået til de tidlige tressere, og musikken i baggrund forsøger bedst muligt at ‘kommentere’ personernes og handlingernes egenart.

I dagens afsnit var temaet alenehed (ensom- og alenehed) til stede. Fx ser man den blonde jordmoder Trixie endnu engang gribe til alkoholflasken. Hun er givetvis ensom, har måttet kassere et muligt ægteskab med den lokale præst på grund af for store forskelligheder og har et barndomstraume, der også forfølger hende (og som også har med både ensom- og drikfældighed  at gøre). Og da hun sætter glasset med alkohol til læberne dukker – selvfølgelig havde jeg næsten skrevet – Roy Orbison op på lydporet. For hvem andre formår på så eminent vis at sætte poplyd til den fornemmelse af at være alene i verden med sine problemer og bekymringer!?

Og når vi nu er i gang, må vi hellere markere Orbinson med klassikeren “Oh Pretty Woman”, den første sang, jeg hørte med ham dengang…

Med the Beatles som opvarmning – Helen Shapiro

13. juni 2021

https://youtu.be/f-K0cCoyWf0

Jo, det er sjovt at læse, at Beatles helt tilbage i de tidligste tressere måtte tage til takke med rollen som opvarmningsorkester – fx for den dengang enormt populære Helen Shapiro.

Record Store Day

12. juni 2021

Ja, i dag er det Record Store Day. Dagen, hvor man ‘fejrer kulturen ved de uafhængige pladebutikker’. Og det har man gjort siden 2008. Og der er al mulig grund til at fejre de uafhængige pladebutikker, for aldrig har der været så få pladebutikker. Så spørgsmålet er måske, om denne særlige dag måske mere handler om, at producenterne får en chance for et mersalg til de mange samlere, der er rundt omkring i verden.

Nuvel. Ingen grund til at fortabe sig i pladebranchens elendigheder. Dagen byder på alskens genudgivelser og nyudgivelser på (ofte farvet) vinyl og også interssante genudgivelser og sjældenheder. En oversigt finder man på hjemmesiden for dagen (der faktisk er to dage – en lørdag i april og ‘black friday’ i november – men igen har corona lavet koks i det). Oplagene er selvfølgelig begrænsede, så man skal være fremme i skoene, hvis der er noget særligt, man gerne vil indlemme i sin samling. Men lur mig, om ikke noget af det bliver genoptryk, hvis salget er positivt på dagen… Sådan er kapitalismen.

Og hvad har jeg så købt på denne dag? Ingen ting. Jovist er der fristelser, fx to album med Steely Dan, men nej, jeg holder mig pænt på måtten.

George Harrison “All things must pass” jubileret

11. juni 2021

Til august – den sjette helt nøjagtigt – kan man købe jubilæumsudgaven af George Harrisons vel nok hovedværk, tredobbeltvinylalbummet All things must pass. Albummet, hvormed Harrison sagde farvel til Beatlestiden og viste, at han var mere og andet end den Harrison, der spillede tredjeviolin i The Beatles.

Jeg har aldrig ville deltage i den fortsatte diskussion om Harrisons status som sangskriver i Beatles. Igen forekommer det mig at være som at sammenligne et kanonslag med Rundetårn. Hvormed er sagt, at Harrison er en sangskriver i sin egen ret. Hans bidrag til Beatles kan ikke under- eller overvurderes – de er et vigtigt element i det samlede billede.

Jubilæumsudgaven, der rummer alskens ekstramateriale – fx indiske perler (!) – kommer med lidt forsinkelse og – lad os bare slå det fast – kommer til at koste det hvide ud af øjnene. Fordi EU har besluttet at pålægge al import fra ikke-EU-lande – ikke mindst Brexit-ramte Storbritannien – med moms, afgifter og postgebyr. Så det kommer til at koste en mindre formue til august, hvis man ikke kan nøjes med den gamle udgave (som jeg har både på vinyl og CD). Eller måske er der nogle kreative sjæle, der finder et smuthul for de stakkels europæiske Beatles- og Harrison-fans… Vi får se.

Little Red Rooster

10. juni 2021

Det kan ikke undre nogen, at Rolling Stones lyttede til Big Mama Thornton …

Capac anbefaler: Isse – En umulig drøm

9. juni 2021

Jeg har nu og da her i bloggen begrædt eller i hvert fald beklaget, at den gammeldags pop, hvor vægten lægges på en god melodi, et godt omkvæd og nogle tekster, der var umiddelbart forståelige og ofte til at synge med på, var på retræte. At poppen på en måde var blevet offer for en udvikling, der har ladet hip hop og elektronisk studieisenkram være dominerende i musikbranchen.

Derfor er det rart at sidde med Isses nye EP En umulig drøm, hvor det netop er renlivet pop og poprock, der sætter dagsordenen. Her er ingen leflen for tidens dominerende tendenser, men en afklaret holdning til, hvad Isse vil med sin musik – og det er ørehængende, dansant og let medrivende poprockmusik.

Isse er en ung kunstnerinde, og derfor er det da heller ikke overraskende på nogen måde, at temaerne på den ialt fem sange er bristede venneforhold og lige så bristede kærlighedsrelationer. Altså sammen genkendeligt, og sådan har det altid været i poppen.

Isse synger dejligt med en stemme, der med sin klar- og renhed ekkoer af det bedste fra dansk pop – både danskpoppen og den pop, der ikke hører hjemme i denne kategori. Anstrenger man sig, kan man sagtens få associationer til det bedste af fortidens danske pop. Firsernes “gymnasiepop” ligger lige for som sammenligningsgrundlag.

Men Isse er først og fremmest sin egen. Og hendes sange brænder igennem i kraft af den ærlighed og den passion, der driver hendes sange. Og med god støtte fra en god snes musikere, der nok ved, hvordan man skærer en poprockmelodi, og nogle lige så kongeniale producere, har Isse leveret en overbevisende popplade, som man kun kan håbe på vil finde sin naturlige plads på landets mange radiospillelister.

Hermed anbefalet.

Isse. En umulig drøm.  Flere producere. Eget plademærke. Udkom 21.05. 21

 

 

Tom Jones synger Dylan m.m. hjemmefra

8. juni 2021

Ja, han kan endnu den gamle waliser. Og så har han sammen med bl. a. Paul McCartney, Rolling Stones, Led Zeppelin, Chrissie Hynde og mange flere taget kontakt til Boris Johnson for at få ham og regeringen til at lovgive omkring streaming, så der kan skabes økonomiske vilkår for kunstnerne (de udøvende, komponisterne, backingmusikerne osv.), så de får lidt mere for streamingfirmaernes brug og lovgivningen kommer på niveau med den, der gælder for radiofonien. Læs her.

Da Gasolin kom forbi…

8. juni 2021

[Fotos og ophavsret: Nils Skov Olesen]

Jeg husker ikke præcist den dag, hvor det foregik. Hvor Gasolin gav koncert på vores gymnasium,  Esbjerg Gymnasium, i 1973 (tror jeg). Men min gymnasiekammerat Nils Skov Olesen (c) var klar med kameraet og har nu mange år efter fået fotos fremkaldt. Og jeg så desværre ikke selv koncerten og husker ikke hvorfor. Sådan er det med erindringen…

Fra 1973:

Gensyn med et livsstykke på 97

7. juni 2021

I morgen er det tid til stik nr. 2. Så kan man slippe hæmningerne og kaste sig ud i dans og festivitas eller noget…