juli 2021 arkiv

Favoritter fra rillerne: Cassidy – Bob Weir

31. juli 2021

Jeg fordriver de sidste sommerdage med at dykke ned i vinylerne for at finde nogle af de sange, der har gjort sig værdige til at være mine favoritter. Vi snakker ikke primært om hits og kendte sange, men dem, der falder lidt uden for disse kategorier. Første valg er Bob “Grateful Dead” Weirs “Cassidy” i udgaven fra hans første album Ace (1972). Navnet Cassidy henviser til beatpoeten Neal Cassidy, men også til andre fra Grateful Deads omgangskreds med dette navn. Sangen er indspillet flere gange af Grateful Dead, fx på live-albummet Reckoning.

Historien om et hit – Summer in the City

30. juli 2021

Brødrene John og Mark Sebastian voksede op i New York. Og når sommeren nærmede sig, så de to drenge frem til at komme på sommerlejr (i New Hampshire), som andre børn med deres sociale baggrund. Det var ensbetydende med at komme væk fra storbyens hede og komme ud, hvor der var frisk luft. Men en sommer havde deres mor ikke råd til at sende dem af sted, så de måtte blive hjemme. Og Mark brugte noget af tiden på at lave en ny sang. En sang, der skulle handle om blive tilbage i den varme by New York. Mark fortalte ikke John om sangen. Men da John efterfølgende gav Mark sin aflagte guitar, spillede Mark sangen for sin storebroder, der netop var slået igennem som musiker. Mark var 14 år – og sangen hed “Summer in the City”. John reagerede ved at skrive nogle mere fængende verselinjer og et andet arrangement. “Summer in the city” blev Lovin Spoonfuls eneste nr. 1-hit. Skrevet af en fjortenårig dreng, og siden blevet en af tressernes store, memorable popsange.
Når Wikipedia og andre informationssider fremhæver John Sebastian som sangskriveren, så skal det altså tages med et gran salt. Mark var ophavsmanden, og Steve Boone satte også sit aftryk på den gode, aktuelle sang.

Med til historien hører også, at Mark forfulgte vejen som sangskriver og musiker og blev en del af slænget omkring sangskriverlokaliteten Laurel Canyon. Men i mange år lykkedes det ham ikke at få en pladekontrakt. Først i 2014 udkom albummet The Real Story.

Vi er verden – for begyndere og viderekommende

30. juli 2021

Kim Larsen,Bjørn Afzelius, Jahn Teigen, Åke Aleksanderson-og Nordahl Griegs “Til ungdommen”

29. juli 2021

Tak til Christian for at gøre opmærksom på denne fine, fællesnordiske udgave af Griegs “Til ungdommen”, også kendt som “Kringsat af fjender”. Den kan også ses  i en lidt  bedre billedkvalitet her:https://www.nrk.no/video/til-ungdommen-med-jahn-teigen-bjorn-afzelius-kim-larsen-og-aage-aleksandersen_74054.

 

Dødsfald: Dusty Hill -Z Z Top

29. juli 2021

Joseph Michael Hill – bedre kendt som Dusty Hill, mangeårig bassist og sanger i ZZTop er  død i sit hjem, 72 år gammel. Dusty var med til at danne ZZTop sammen med Billy Gibbons (sang og guitar)  og Frank Beard (trommer) i 1969, og de tre har udgjort bandet i mere end 40 år. Med deres lyd – hård guitarbaseret Texas-blues-rock – og image (Gibbons og Hills obligatoriske alenlange skæg og sorte solbriller) har ZZTop været en konstant i rocken med succesmæssig zenith i 1970′- og 1980’erne. Den seneste plade – livealbummet Tonite at Midnight udkom i 2016. Spørgsmålet er så, hvad Gibbons og Beard gør nu, hvor bassisten har forladt bandet for stedse?

Da Elvis Costello lærte sig at spille guitar

28. juli 2021

There was something about the moody, romantic idea of this song that I absolutely identified with, as ludicrous as that notion is when you read the lyrics: “I need a good woman” sounds like very wishful thinking for a teenager. I was the youngest in my class at school, and I didn’t have a girlfriend at that age. “Man of the World” is a dream that I had of what I might be if I ever plucked up the courage to talk to a girl.

This is the song that specifically made me pick up a guitar. It was a weird song to learn because it’s very complicated, but it fascinated me. I had a guitar that just sat in the corner of my room. It was a Spanish guitar bought in Spain on a holiday that my folks and I had taken, and I must have had it for five years by that point. It was just gathering dust with old toys, and then I picked it up and learned how to tune it. Somebody gave me pictures of what the chords looked like in diagrams, and I very painstakingly taught myself to play just that one song. That’s all I could play. I had a one-song repertoire, but it was a hell of a good song.[Costello i et interview med musiksiden Pitchfork]

50: Fillmore East lukker og slukker

27. juli 2021

Den 27.juni 1971 afholder den kendte promoter Bill Graham den sidste koncertaften på spillestedet Fillmore East. Spillestedet åbnede i marts 1968 og blev hurtigt berømt for en række dobbelt- og tredobbelt-koncerter med store navne, fx  Jimi Hendrix, Cream, Kinks, Frank Zappa, Allman Brothers Band (der nærmest var husorkester på stedet),Grateful Dead, Jefferson Airplane, Crosby,Stills,Nash  & Young – og mange flere. På den sidste aften var Beach Boys, Allman Bros Band og Mountain på programmet.

Dagens citat: En mand er en succes…

26. juli 2021

En mand er en succes, hvis han står op om morgenen

og går i seng ved nattetid, og ind imellem gør, hvad

han har lyst til.

BOB DYLAN

 

Mick Jagger – 78

26. juli 2021

Kærligheden er som en cigaret

25. juli 2021

 

Brexit eller ikke. De to store kulturlande, England og Frankrig, har siden Romerrigets tid ligget temmelig langt fra hinanden. Og medens britisk pop altid har haft relativt let spil i Frankrig, så har det været mere overskueligt den anden vej. Selv meget store franske navne har haft det svært ved at gøre sig på det angelsaksiske sprogområde.
Dette misforhold har uden tvivl meget med sprogbarrieren at gøre. Det er ikke en selvfølge at franskmænd taler engelsk og omvendt heller ikke almindeligt at englænderne mestrer fransk.
Her er så et eksempel på, at engelsk pop uden de store problemer kan adapteres til fransk. Den store franske sangerinde Sylvie Vartan har kastet sig over Sheena Eastons store hit “Morning Train” og er blevet til en sang om kærligheden som en cigaret. Og arrangementet har også fået en frankificering, der har gjort den effektive engelske sang til en kvasi-chancon-blød sag.

En af de dage – ikke på toppen

25. juli 2021

Sådan en dag kan vi vist alle have. Hvor man får det forkerte ben ud af sengen, spiller kaffe på den rene, hvide t-shirt, kommer til at bide sig i tungen og det begynder at regne, medens man er ude at gå en tur. Og hvor dage truer med at blive en Thyge Brahe-dag.

Så er det jo heldigt, at man falder over den kanadiske duo Dawn & Marra og deres lille, ukomplicerede sang om ikke at være på toppen – “Not on top” – fra deres charmerende album Teaspoons and Tablespoons (vistnok deres eneste udgivelse). Sådan et af de der små album, der vokser lidt hver gang, man lægger øre til det. Med sange, der løfter ens dag en lille smule.

Amy Winehouse i erindring

24. juli 2021

Ti år er gået siden Amy Winehouse døde og gjorde popmusikken så meget fattigere. Og der er – i mine ører – ikke rigtig kommet nogen til, der kan udfylde tabet af hendes stemme i England.

Det bedste danske album nogensinde….

23. juli 2021

En Facebookgruppen har udnævnt Kim Larsens første soloalbum fra 1973 Værsgo til at være “det bedste danske album nogensinde”. Kriterierne for valget er vist bare – så vidt jeg kan læse mig til – at mange har stemt på netop den plade. Ikke noget om, hvilke kvaliteter, der gør, at den kan gøre krav på den hyldest. Det forekommer mig at være samme kvantitative logik som i ’50 millioner fans kan ikke tage fejl’, titlen på en største-hits-opsamling med Elvis Presley, eller den folkelige udgave: 1 million fluer kan ikke tage fejl – æd lort.

50: McGuinness Flint –

22. juli 2021

I disse dage for et halvt århundrede siden udkom der flere gode plader. Ud over plader med pigegruppen Fanny (Charity Ball), Black Sabbath (Master of Reality), Deep Purple (Fireball), Jack Bruce (Harmony Row) og The Moody Blues (Every Good Boy deserves favour) kom også en plade, som har stået mit musikhjerte nært, nemlig McGuinness Flint og deres Happy Birthday Ruthy Baby.

McGuinnes Flint var ikke et stort navn, snarere et kultnavn, bestående af tidligere medlemmer fra Manfred Man og John Mayalls Bluesbreakers. Sangskriverduoen Gallagher og Lyle var også med en overgang.

Spion ved en tilfældighed – spansk tv-serie

22. juli 2021

Under den lidt misvisende titel Spion ved et tilfælde viser DR for tiden den spanske tv-serie Dime quién soy (Fortæl mig, hvem jeg er). En filmatisering af Julia Navarros roman af samme titel. Når den danske titel er lidt misvisende, så hænger det sammen  med, at det bestemt ikke er en tilfældighed, at hovedpersonen Amelia (spillet af Irene Escolar) bliver en “blind” spion. Tværtimod er der tale om en ganske bevidst, ja kynisk, handling, som Amelia bliver genstand for.

I en (sommer)tid, hvor DR – og TV2 for den sags skyld – skraber bunden, når det gælder nogenlunde intelligent underholdning for seerne og gerne griber til genudsendelser af tidligere programmer, er det nærmest overraskende, at DR byder på en ny serie, og ikke bare en ny serie, men noget så eksotisk som en spansk serie. Det er sgu ikke hverdagskost på den gamle tv-station.

Når så der oven i købet er tale om en særdeles seværdig serie, så er det lige før man klapper i hænderne.

Serien handler om overklassepigen Amelia, der sympatiserer med den af kommunister, anarkister og socialister bestående folkefront, der er dannet i 1930’erne som modstykke til den fascistiske general Franco, der sidder på magten. Amelia engagerer sig i frontens arbejde i sin egenskab af uddannet skolelærer og møder derigennem franskmanden Pierre, der også har forladt sin velhavende baggrund for at arbejde for kommunismens sag. Og Amelia forlader sin familie og sit nyfødte barn for at følge Pierre til Buenos Aires for at arbejde for etableringen af et lokalt kommunistpart – uvidende om, at Pierre og hans kontakter i Europa vil bruge hende som spion i sagens tjeneste.

Serien – i hvert fald de to første afsnit, som jeg har set – tegner et billede af det klima af mistillid, kontrol og dogmatik, der prægede den kommunistiske del af folkefronten – og som siden hen var en væsentlig del af forklaringen på, at folkefronten havde mere end svært ved at finde fælles fodtrin og siden tabte forsmædeligt til Franco-styret. Det taler for serien, at den formår at skildre konflikterne, intrigerne og hele det urene spil, der foregår ganske overbevisende. Og det gør den til meget mere end en spændingsserie, sådan som den danske titel antyder. Nemlig til en serie der er et psykologisk studie i en særlig historisk sammenhæng. Hvis man ikke har andet at bruge sin sommer på, kan den kun varmt anbefales.