22. august 2022 arkiv

Tilbage til gamle dage…

22. august 2022

Undskyld mig. Jeg har det med at søge tilbage i tiden. Og det skete også i forrige uge. Anledningen var, at jeg havde set DRs første afsnit af serien Min sang til Danmark. Et i udgangspunktet fint og sympatisk projekt, hvor man beder femten danske kunstnere om at skrive en sang om vores fælles land Danmark. I første afsnit var det Anne Linnet, Stine Bramsen og Andreas Odbjerg, der havde takket ja og leverede en sang. Og alt andet lige så synes jeg, at det gik godt og lovende. De tre kunstnere valgte en vidt forskellig tilgang til emnet og – hvilket for mig at se var det mest opmuntrende – valgte at lave en personlig sang, der ikke lænede sig for meget op ad de nationalistiske sange, vi kender alt for godt. Det er sundt, at der er en kritisk od i sådanne sange, og det lover godt for de næste afsnit. Så tomlen op for DR, denne gang.

Men alligevel følte jeg mig pludselig hensat til dengang i halvfjerdserne (husker i det?), da unge mennesker under overskriften PUNK begyndte at lave gør-det-selv-musik og synge tekster, der gav samfundet fingeren. Jeg synes, vi har brug for sådan et uartikuleret, energisk lods i al pænheden nu i disse krænkelseskultur-, woke-, meetoo-, identitetspolitik-, midterpolotik-tider. Et kraftigt spark lige i nosserne, for nu at tale lige ud af posen og på proletarvis. Og derfor gjorde det godt, at jeg faldt over The Rezillos fra Scotland (1976-78, 2002-), der i 1977 og 78 var med til at artikulere den ungdommelige oprør mod ALT.

The Rezillos

Opdatering: Og så er det lige at jeg læser på nettet, at Rezillos ikke blev betragtet som punk, men bare som new wave – vist nok, fordi de havde bedre sange end gennemsnittet. Never mind, som de siger derovre, for mig er de punk.

Beatles i Indien – en produktiv periode i sangskrivningen

22. august 2022

Mere Miles. Kapitlet om Beatles i Indien er interessant på mange måder. En ting er hele den meditative del, der fylder meget, men gør meget forskelligt indtryk på deltagerne. McCartney får et værktøj til at få ro i hovedet, noget han tager med sig videre. Andre, blandt andet George Harrison, er mere optaget af den side af opholdt. Men fælles for dem alle er, at de får skrevet en bunke sange, medens de er derude. Meditiationen sætter gang i sagerne. Og Miles fortæller om flere af sangenes inspirative oprindelse.

Donovan er med på turen sammen med sin ven Gypsy Dave. Og Donovan bliver mere end almindelig interesseret i Patti Boyds – Georges kæreste – søster Jenny Boyd, der dog ikke er interesseret i at have Donovan som kæreste. Hun bliver senere gift med Mick Fleetwood fra Fleetwood Mac. Men Donovans forgabelse resulterer i sangen “Jennifer Juniper“.  Ellers hjælper Donovan både John Lennon og Paul McCartney med færdiggørelsen af nogle sange, og han underviser John Lennon i at spille finger picking-guitar.

John Lennon bliver også inspireret til sange derude. En af de andre kvinder, der er med på turen, Mia Farrow, der har været gift med Frank Sinatra, har sin søster Prudence med. Og hun får lidt problemer med al den mediteren og lukker sig inde på sit værelse. Og først da John Lennon har skrevet sangen “Dear Prudence” (Det Hvide Album) og går ind til hende med sin guitar og spiller den for hende, vender hun tilbage til fælleskabet. “Dear Prudence, won’t you come out to play…”.

Og Lennon får virkelig sat skub i kreativiteten derude og skriver sange som “Juia”, The Continuiung Story of Bungalow Bill”, “Mean Mr. Mustard”, “Across the Universe”, “Cry baby Cry”, “Polythene Pam”, “Yer Blues” og “I’m so tired”. Ikke direkte inspireret af de indiske omstændigheder, men ansporet af opholdet. Og det samme sker for McCartney, der for eksempel skriver “Ob-la-Di Ob-La-Da”, der er inspireret af en nigeriansk ven fra London, altid sagde “Ob-la-di-ob-la-da, life goes on, bra”. På Yoruba betyder ob-la-di-ob-la-da at ‘livet fortsætter’. Og sætningen sætter sig forståeligt nok i McCartneys hovede som en sanglinje, der oven i købet bliver til en sangtitel.

En anden sang, der også bliver skabt derude, er “I Will“, som Donovan måske havde en finger med i, men ellers er en ren McCartney-ting.

Men mest af alt handler den kreative opblomstring derude om at de fire venner er kommet væk fra pressens opmærksomhed og deres hidtidige hverdags stadige krav og har fundet ro for første gang i flere år. Lediggang er ikke, som talemåden ellers vil det, roden til noget ondt. Her er den roden til stor sangskrivning.