25. januar 2023 arkiv

Getting Better…

25. januar 2023

Sgt. Pepper-sangen “Getting Better” har altid haft en særlig plads på min indre Beatles-sang-liste. Det er også den, jeg har som ringetone på min mobiltelefon.

John Lennon er citeret for at sige, at netop den sang er ‘ren Beatle’, fordi alle fire medlemmer havde sat et aftryk på sangskrivningen. Ringo selvfølgelig med sit trommespil og slagtøj. George Harrison blandt andet med brugen af det indiske instrument tambura i sidste del af sangen. Og Lennon og McCartney med sangteksten, der er meget beatlesk i sin tvetydighed.

Selve sangens budskab – ‘det bliver bedre’ – suspenderes nærmest af teksten. I første vers handler det om, hvordan jeget er blevet behandlet i skolen:

 

I used to get mad at my school (no, I can’t complain)The teachers who taught me weren’t cool (no, I can’t complain)You’re holding me down (ah-ah)Turning me ’round (oh-oh)Filling me up with your rules (fool, you fool)

 

Og man bemærker, at koret modsiger og undergraver udsagnene. ‘”Jeg plejede at blive gal i skolen” – ‘Nej, jeg kan ikke klage’. Og det fortsætter ned gennem sangen, så man til sidst må tage udsagnet ‘It’s getting better all the time’ med mere end et gran salt. Og det er et smukt eksempel på, hvor imponerende det kunne fungere, når McCartney og Lennon ydede deres allerbedste i fælleskab. En tekst på allerhøjeste niveau. Og en dronende melodi, der viser Beatles fra deres mest rockende og medrivende side.
Og ja, jeg har genhørt Sgt. Pepper’s på ny vinyl. Og det har været idel fryd. Dog med den tilføjelse, at jeg ikke er hundred procent sikker på, at den meget omtalte nye miksning og efterbearbejdning kun er en fordel for musikken. Sgt. Pepper’s er en plade, der nærmest ligger som et aftryk i min hjerne, og der var steder under afspilningen, hvor jeg forbigående ikke kunne genkende pladen. Ikke at det var dårligt, slet ikke, men den umiddelbare genkendelse glippede. Det var som gense en gammel ven efter mange år – man kan godt genkende ham/hende, men noget har ændret sig alligevel. Men det skyldes nok, at jeg – som læserne nok har opdaget – er både sentimental og nostalgisk, når det gælder musikken fra gamle dage.

 

Nostalgiens triumf: Sgt. Pepper’s igen

25. januar 2023

Vinylpladerne oplever en renæssance. Både gamle enthusiaster og nye forkøber sig på nye vinylplader – i forbavsende god kvalitet. Og det er også blevet moderne – blandt samlere – at søge tilbage til brugte vinyler. Og de nye vinyludgivelser er da også rige på særlige genudgivelser af sjældne plader, der enten kom i meget små oplag ( i går hørte jeg om en engelsk plade, der var udkommet i 100 eksemplarer dengang…) eller som har været svære at opdrive, siden dengang de udkom første gang.

Og selv om jeg ikke er decideret samler af musik, så er det begrænset, hvad jeg har købt, siden renæssancen begyndte. Et par stykker er det dog blevet til. Typisk genudgivelser af klassikere. Jeg har nævnt Young Flowers Blomsterpistolen. Og i sidste uge faldt jeg ned i et nostalgisk hul og købte en ny udgave af The Beatles’ Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band. Det er næsten tres år siden, jeg købte den første vinyludgave, som jeg stadigvæk har, og som stadigvæk er i fin stand. Og jeg har den også på i hvert fald to CD’-udgaver. Alligevel blev jeg forført til at købe et nyt eksemplar. Bare fordi – nostalgien løb af med mig. Og jeg glæder mig til – som en lille dreng til juleaften – at sætte den på og under høretelefonerne genopleve det sus, det var første gang, Beatles forvandlede musikken for altid. Jeg ved godt, at man har talt det album ned og har fremhævet andre, og fred med det, men for mig er det et album, der altid vil stå som noget særligt – i Beatles-diskografien, i musikhistorien og i mit musikunivers.

Sgt. Pepper – 1967 – hele pladen