februar 2023 arkiv

The Kinks og Rod Stewart

28. februar 2023

Nej, det er ikke en nyhed à la Stones og McCartney. Men for tiden læser jeg en biografi om The Kinks’ sangksriver Ray Davies. Og her læser jeg, at Rod Stewart faktisk var på tale som forsanger til – nej, ikke the Kinks, men forløberen til The Kinks The Ray Daives Quartet, hvor Ray, broder Dave, bassist og guitarist Pete Quaife og en trommelager var faste medlemmer. Men det blev, som bekendt, ikke til noget. Ikke, fordi Rod ikke sang godt nok, men snarere, fordi der ikke var plads til et stort ego mere i den konstellation. Så hvordan det kunne have lydt at høre Rod Stewart synge store Kinks-sange, kan vi kun gisne om. Men det viser vist også noget om, hvor lille London faktisk var dengang i årene op til beatmusikkens store gennembrud.

The Rolling Stones og Paul McCartney og Ringo Starr

27. februar 2023

Vedholdende rygter vil vide, at de to ex-Beatler Paul McCartney og Ringo Starr optræder på The Rolling Stones’ kommende nye album. Men det er vist ikke helt bekræftet endnu. Og rullestenene har endnu ikke meldt ud, hvornår den nye plade skulle udkomme. De er vist i gang med at mikse den, og så kan alt vel ske…

Keith Richard har været ude med en spøgefuld kommentar om, at det er første gang Beatles og Stones lader deres veje krydse. Men det er vist at tage munden for fuld. Halvdelen af Beatles i bedste fald. Og så skal vi lige huske på, at selv om de to bands i gamle dage – de tidlige tressere ikke mindst – var konkurrenter på hitlisterne, så var de også mates. Da McCartney forlod Liverpool og flyttede til London boede især Mick Jagger i flere omgange hos McCartney, hvis lejighed nærmest havde “åben hus”-funktion for den kreative klasse i storbyen. Eller vi husker dengang John Lennon var med i Rolling Stones’ Rock and Roll Circus. Ganske vist under pseudonym, men alligevel. Og så skal vi også huske, at de alle med alderen er blevet mere rummelige – se bare, hvem Paul og Ringo optræder med, når de har mulighed for det. Listen er alenlang. Nå, men sjovt er det da, selv om det ikke er nogen saftig nyhed.

 

Fredsforhandlinger er en realistisk mulighed

26. februar 2023

I medierne hører vi stort set kun om de initiativer, som USA, NATO og EU tager. Men Vesten udgør kun en ganske vist magtfuld, men lille del af verden. Vi glemmer de mange andre lande i verden, som i stigende grad gør krav på økonomisk og politisk indflydelse. Husk på, at 35 lande undlod at stemme, da en resolution, der fordømte Ruslands invasion, var til afstemning i FN’s Generalforsamling. Mange lande i det globale syd har en helt anden tilgang til konflikten og ønsker ikke, at krigen skal fortsætte, siger Susanne Possing. [Arbejderen]

Som skrevet, så domineres debatten om konflikten i Ukraine af militarisering. Hvor mange og hvilke våben, der skal sendes til Ukraine for at holde ukrainernes krigsføresle i gang og helst med succes. Og jeg har efterlyst et andet – frederligere fokus. Og heldigvis findes der andre toner – også i danske medier. Et smukt eksempel er det lille medie Arbejderen, hvor signaturen ml@arbejderen.dk slår til lyd for fredsforhandlinger, understreger, at langt fra alle lande er med på militariseringsbølgen (fx har den brasilianske præsiden Lula afvist at sende våben og har taget initiativ til at kontakte lande med fredens som førsteprioritet – fx Kina, Indien og Indonesien – med henblik på at få startet en fredsforhandlingsproces) og at der faktisk er mange mennesker og organisation, der arbejder for fred. I artiklen interviewes to personer, der forsker i freds- og konfliktløsning. Læs artiklen her (og man behøver ikke at sympatisere med hele Arbejderens ideologiske grundlag for at få meget ud af sådan en artikel).

 

Nej til oprustning – Ja til bæredygtig sikkerhedspolitik

(Her kan du også skrive under på en protest mod folketingets ønske om at bruge 18 milliarder på millitæret)

Rådet for international konfliktforsking – RIKO

Et flertal  (60%)  af amerikanerne ønsker en hurtig, diplomatisk løsning på konflikten i Ukraine.

Og noget tyder på, at amerikanerne har en grænse for, hvor længe de vil være med til at poste penge i konflikten i Ukraine.

George Harrison – 80

25. februar 2023

Han døde i november 2001, men ville være blevet 80 år i dag, hvis ellers forudsætningerne havde været til stede. Den tredje sangskriver i The Beatles, som med tiden fik den status han fortjente.

Kinesisk plan for fred

24. februar 2023

Næppe har de store medier glemt alt om filosoffen Jürgen Habermes’ forsvar for en fredelig løsning på konflikten i Ukraine, før Kina kommer med en tolvpunktsplan for en politisk løsning af konflikten. Og på DR-nyhederne skydes forslaget straks ned som et kinesisk forsøg på at finde sine ben i konflikten – mellem på den ene side et tæt forhold til naboerne i Rusland og ønsket om at holde konflikten på passende afstand (ved fx ikke at sende våben til Rusland). Og så klandres forslaget for ikke at fortælle, hvad der skal ske med de russisk-besatte områder i det østlige  Ukraine.

Til det sidste kan man jo sige, at det netop er et spørgsmål, som reelle fredsforhandlinger bør have til opgave at finde et svar på. Et svar, der – som altid når der er tale om den slags forhandlinger – nødvendigvis må munde ud i et kompromis, der tilgodeser alle de forhold, der spiller ind – lige fra forhistorien over det overstatslige retsforhold til befolkningens ønsker. Og det er vigtigt at understrege at det nødvendigvis må være et kompromis, hvor begge parter ved forhandlingsbordet må “sluge kameler” for at finde en løsning.

Det er mildest talt forstemmende at se, hvordan Kinas forslag skrives ind i en vestlig fortælling om stormagtspolitik og forstået som et propagandanummer for den store stat mod øst. Forstemmende, at den officielle Ukraine-politik åbenbart er blevet adopteret af pressen som en ufejlbarlig sandhed, der ikke tåler at bliver modsagt. Hvornår er der nogen politikere i Vesten, der viser format nok til at tænke i alternative baner og løsningsmuligheder?!

Punkperle (2): Crass – Bloody Revolution

23. februar 2023

Fra 1977 og små ti år frem var Crass repræsentanter for sub-genren anarko-punk. Altså en afart af punk, hvor det også handlede om at propagere et anarkistisk livssyn og modstand mod det bestående samfunds mangler og svagheder.

Putins kødhakker

23. februar 2023

Den kendte, danske fotograf Jan Grarup har været en snes dage i krigszonen i Ukraine. Nærmere bestemt i (resterne af) byen Bakhmut, hvor han – sådan som han plejer, når han rejser i konfliktzoner – med sit kamera har dokumenteret krigens rædsler. I et interview med DR fortæller han om rædsler, han aldrig nogensinde før har oplevet. Bakhmut er blevet kald “Putins kødhakker”, og byen er blevet gjort til en symbolsk kampplads for den russiske invasion i Ukraine.

Når man ser interviewet og hører Grarups fortælling, så blegner pressens daglige behandling af krigens tilstand (fx i DRs tilbagevendende udsendelse “Krigens døgn”) og Vestens og Ukraines fortsatte enstemmige tale om oprustning. Mere krudt, flere kugler, stadigt større våben. Og den uafrystelige fornemmelse af, at hvert døgn bringer os nærmere og nærmere en situation, som jeg tror de færreste ønsker sig. Og igen melder tanken sig, om ikke der er en anden og fredeligere vej til at stoppe krigshandlinger og krigens rædsler.

Fødselsdag: Pia Raug – 70

23. februar 2023

I min lille samling af vinylalbums står Pia Raugs debut Hej lille drøm fra 1978. Jeg kan huske, at det var Pias stemme, der overbeviste mig om, at den måtte jeg inkludere i min samling. Og den står der stadigvæk, og er lige god som dengang den udkom. Siden er der kommet en lang række plader – hvis jeg ikke tager helt fejl tolv stykker ialt, og hun har været meget aktiv med at optræde og har også haft tid til at udgive to prosaværker. Og så har hun hele tiden været politisk aktiv på venstrefløjen (fx i Junibevægelsen og Enhedslisten). Hun er også aktiv i KODA.

Punkperle: Menace

22. februar 2023

 

Britisk street-punk anno 1976. Lavede fire, svedige singler, inden bandet gik i opløsning i 1979. Men er blevet gendannet i halvfemserne, selv om det ikke helt er det samme som på denne støvede, vinyloptagelse.

Den retoucherede virkelighed

21. februar 2023

Måske er det i virkeligheden et udtryk for, hvor stor en virkning internettet og de såkaldt sociale medier har på vores opfattelse af verden!? Jeg tænker på en af dagens nyheder, der fortæller at udgiverne bag den kendte børnebogsforfatter Roald Dahl vil omskrive forfatterens bøger – heriblandt “Charlie og chokoladefabrikken”, så ord som “tyk” og “grim” fjernes. Fordi de antages at virke stødende på nutidens læsere. Vi har set det før. Engang var det Mark Twain, hvis Huckleberry Finn blev renset for ordet “nigger”/”nigga”. Så var det Astrid Lindgrens fortællinger om Pipi Langstrømpe, der fik fjernet Pippis far – eller omfortolket ham – fordi han var neger-konge på en fremmed ø. Og så videre.
Tidsånden ønsker åbenbart en retoucheret virkelighed, også selv om det betyder, at vi skal glemme alt om historien og gå tilbage og rense ud i fortidens diskriminerende vildfarelser. Og selv om der forestår censorerne af det kulturelle en enorm opgave, når bøger, film og lydmedier skal granskes og angiveligt diskriminerende ord, udtryk, billeder osv. skal luges ud og laves om. Jeg tror slet ikke tænke på, hvad det kunne komme til at betyde for lærebøger – fx historiebøger og bøger om kultur. Hvordan mon fremstillinger af kolonitiden vil komme til at tage sig ud? Hvordan vil gamle film fra Hollywood fremstå efter en tur i censur-møllen?
Men som sagt kan man måske se tendens som et udtryk for, hvordan internettet og de sociale medier er med til at lulle os ind i en forestilling om, at virkeligheden kan være pletfri og uden diskriminerende forskelle!? Som når unge piger kun acceptere billedlige fremstillinger af sig selv (og andre), hvor alskens fejl og mangler er retoucheret bort til fordel for perfekte Tiktok-idealer? Og hvor store kommercielle koncerner (fx Meta og Twitter) sætter matematisk dannede algoritmer til at søge og fjerne upassende ord og sprogbrug?

Bestræbelser på at retouchere virkeligheden og historien er ikke et nyt fænomen. Jeg husker fx, hvordan man i Stalin-tiden bortretroucherede uønskede politiske modstandere (fx Trotski) fra datiden sort-hvide fotos. Men i dag handler det ikke kun om lokale eksempler på politisk censur med tilbagevirkende kraft, men om en nærmest global tendens mod at gen-skabe en politisk korrekt verden. Og jeg tør næsten ikke tænke på, hvor det vil ende.

For ever..

20. februar 2023

[Eget foto]

På min vante weekendtur med min ven hunden kommer jeg ofte forbi et bestemt gammelt træ med ovenstående indskrift. Det er mange år siden, en eller anden har skåret beskeden ” Ole Britt Forever” med sin kniv. Det må have været før vi fik mobiltelefoner og såkaldt sociale medier og fra en tid, hvor den slags sms’er (små tekstbeskeder) var mere almindelige, lige som de håndskrevne graffitti på offentlige toiletter. Sidstnævnte ofte med en klar seksuel karakter, medens ovenstående bærer en romantisk uskyldighed. Du og jeg for altid… Og man – jeg – kan selvfølgelig ikke lade være med at tænke på, om nu Ole fik sin Britt, og Britt sin Ole, og om de endnu i dag er sammen “for evigt” eller om de tæller i de lange statistik over forhold, der brast under hverdagens krav og romantikkens alt for tunge åg. Svaret blæser i vinden, medens mosset langsomt nærmer sig indskriften og måske vil udviske det – for altid.

Og sådan byder en tur med hunden på små finurlige iagttagelser, der sætter gang i tankerne og gør dagens lidt sjovere. Ole Britt Forever.

Og dagens sang kan jo kun være…

19. februar 2023

Ukraine: “Vesten er ikke åben over for fredelige løsninger “

19. februar 2023

Bedst som den ukrainske leder fortsætter sit globalt transmitterede forsøg på at få de vestlige lande til at sende militærfly og meget mere, og bedst som den førende tyske filosof Jürgen Habermas for alvor har sat ord på mange menneskers ønske om en fredelig løsning på konflikten i Ukraine, så melder talsmænd for præsident Putin ud, at man ikke mener, at Vesten er åben for fredelige løsninger. I følge DR Nyheder.

Og desto mere ønsket om fredelige løsninger bliver tydeligt i medierne – og pressen – desto mere vil lederne af USA og Vesten fremstå som dem, der ønsker krig i Europa. Og selv om russerne sætter benhånde krav for sådanne løsninger – nemlig at Ukrain og Vesten “anerkender russernes annektering af de fire ukrainske regioner Donetsk, Kherson, Luhansk og Zaporizjzja.”, så er udmeldingen kun at forstå som et ønske om en fredelig udgang på konflikten.

Udmeldingen kommer på et tidspunkt, hvor de vestlige ledere er forsamlet til en sikkerhedskonference i München – og Rusland er ikke inviteret… – og hvor kampene i Ukraine trækker ud og så vidt man kan bedømme på de oplysninger, der kommer frem, er både hårde og ødelæggende, med mange unge menneskeliv som tragisk omkostning. Og det kan man forstå som et klogt træk af Putin og hans regime. Som udtryk for, at også russerne indenrigs mærker de smertelige konsekvenser af den illegitime, militære operation i Ukraine og ønsker en anden udgang på den aktuelle situation end en eskalering af krigshandlingerne med et uvist resultat som følge.

Spørgsmålet er så, om den vestlige presse og de vestlige regeringer vil sidde russernes udmelding overhørig og måske lade som om, den ikke er kommet, eller – ja, hvad!? Kunne man forestille sig en historisk begivenhed, hvor USA og dets allierede tog sig sammen og forsøgte at leve op til FN-pagtens artikel 2, der foreskriver, at ” Alle medlemmer skal bilægge deres mellemfolkelige tvistigheder ved fredelige midler på en sådan måde, at mellemfolkelig fred og sikkerhed såvelsom retfærdighed ikke bringes i fare.”!? Man kan vel håbe…

Opdatering mandag 20/2: Og nej. Emnet “fredforhandlinger” bliver ikke nævnt i DR Nyhederne, der fortaber sig i rapportager fra Ukraine og blandt ukrainske flygtningen i Danmark uden at det bringer nogen som helst ny information eller viden frem. Tværtimod. Og heller ikke DRs baggrundsprogram Deadline har ladet sig inspirere af Habermas’ behjertede forsøg på at sætte en ny dagsorden for konflikten. Nej, det er som forventeligt den samme fremturen.

Fødselsdag: Yoko Ono – 90

18. februar 2023

Yoko Ono har overlevet sin berømte Beatles-ægtemand John Lennon med  rigtig mange år. Og har formået at gestalte en karriere i sit eget navn. Der diskuteres stadigvæk rundt om i krogene, om hun havde ansvar for opløsningen af The Beatles, men det er nok mest blandt mennesker, der ikke vil acceptere, at kvartetten var blevet offer for sin eget voldsomme succes. Og siden har Ono været en loyal forsvarer for Lennon og the Beatles, når talen faldt på dem. Og har været en særpræget kunstner (og musiker) i sin egen ret. Nu fylder hun halvfems og det skulle ikke undre mig, om hun også bliver hundrede.

Dødsfald: Leo Nielsen – 67 år

18. februar 2023

Sig Sussi og Leo, så ved du, hvem vi taler om. Den mandlige del af den særdeles populære, succesfulde, folkelige duo, der gennem årtier har underholdt rigtig mange mennesker. Ikke mindst i det nordjyske, hvor duoen hørte til (jeg tillader mig at anvende datid, nu hvor duoen de facto ikke er mere…). ‘

Jeg kan godt huske dengang, duoen brød igennem til det store publikum og der blev vist klip af deres koncerter, som var overbelagt af publikummer og som bød på genkendelig og populær musik, som folk kunne danse til, synge med på og kærestere til. Musik fra det vækstlag i musiklivet, der altid har genereret musikere til fest og sjov – bryllupper, enkeballer osv. – og som fandt deres publikum uden for den store kommercielle musikbranche, der helst rynkede på næsen af den slags og henviste deres musik til kassettebåndshylderne på tankstationerne. Men en musik, der altid har haft og i lang tid frem vil have et fast publikum, der aldrig har lyttet til smagsdommere og blaserte københavnske musikanmeldere.

Nu er Leo så ikke mere. Lang tids sygdomsleje, som man har kunne følge med i i de kulørte ugeblade, er slut. Alt for tidligt kan man mene, men sådan er det. Duoen Sussi & Leo er fortid, men vil leve videre i manges erindring.