Vores allierede i USA har de seneste dage skudt såkaldte flyvende objekter ned fra deres luftrum. Angiveligt en kinesisk vejrballon og et par andre, der måske/måske ikke er vejballoner eller lignende. Argumentet er, at de ulovligt befinder sig i amerikansk luftrum og at kinesernes menes at bruge objekterne til at indsamle andre oplysninger en vejrmæssige, fx militære og lignende. Og nyheden har fyldt rigtig meget i pressen, hvor den er blevet behandlet på grundlag af den præmis, at der lurer endnu en konflikt mellem USA og Kina i disse nedskydninger.
I hvilket omfang, der er hold i amerikanernes påstand om ikke-metereologisk indsamling af information, forbliver spekulation. Og så skal vi lige huske på, at amerikanerne er verdensmestre i netop den disciplin, det er at indsamle information om alt og alle. Tænk blot på vores digitale færden. _Stort set alt, hvad vi foretager os på internettet og mobiltelefonen registreres af amerikanske efterretningstjenester – fx RSA – og – vel at mærke – med vores styres godkendelse. Så strengt taget kan amerikanerne jo ikke fortænke andre stormagter i at gøre noget af det samme. Det var også en af motiverne for amerikanernes og europæernes oprindelige modstand mod de såkaldte G5-netværk, som nu er en integreret del af mobiltelefonien.
Historien leveer også flere eksempler på, at amerikanske overvågnings-objekter er blevet nedskudt eller er styrtet ned uden for amerikanske luftrum – med diplomatisk ballade til følge. Hvis man er gammel nok, kan man måske huske nedskydningen af det amerikanske U-2 spionfly i 1960 over sovjetisk luftrum.
Når pressen kolporterer nyheden om de nedskudte flyvende objekter, som den gør, så er den bare med til at give næring til en ny kold-krigs-situation. Og hvem har interesse i det? I stedet skulle de måske bruge krudtet på at grave dybt i hele spørgsmålet om global overvågning. Hvorfor foregår den? Hvem har interesse i den? Og så videre. Der er nok stof til adskillige Cavling-priser osv.
