Julegavegiveri
26. december 2006Julen lakker stille og roligt mod enden. Blogbestyreren fik, hvad han ønskede sig allermest: ro og fred i familiens skød. Og vi nåede, hvad vi skulle. Endda at komme til julegudstjeneste med pigebarnet, der følger op på sin konfirmationsovervejelser. Far gør sin pligt og går med. Og det var hyggeligt, og kirken var mere end fuld. Flere gik forgæves og måtte komme igen senere. Eneste minus var et forfærdeligt orgel, hvis lyd lå et sted mellem en legetøjsplastikorgel fra BR og et opbremsende godstog på Kolding banegård. Præsten prædikede om den egentlige julegave: kærligheden. Det, jeg ønsker mig allermest, er en julenat med dig, citerede hun Brd. Olsen for. Jeg var ikke helt sikker på, hvad Noller og co. havde i tankerne. Men det var nok noget med julelege…
Og julegaver blev uddelt med rund hånd. Som Fruen sagde: Det er mange år siden, jeg har fået så mange gaver. Og når hun siger det…
Som bekendt er det ikke gavens materielle værdi, der er afgørende, men tanken bag. Derfor fik nedenstående gave fra min datter straks en høj prioritet. Hun ved, at Gravhunden betyder lige så meget for hende selv som for mig. Og hendes opfindsomhed tager jeg hatten af over for. Gravhunden var i øvrigt den, der fik flest gaver – fra datteren. Det blev både til et all-weather-dækken, gør-det-selv-hundekiks til bagning i ovnen, diverse gnaveting, en pose til hundeposer og godter på gåturen (som blogbestyreren formodentlig skal bære rundt på) osv.