16. marts 2014 arkiv

Et dødsfald: Gary Burger – guitarist i The Monks – er død, 72 år

16. marts 2014

Vi iler med den triste nyhed om, at The Monks’ guitarist Gary Burger er død af kræft, 72 år gammel. I februar 2010 skrev jeg et længere indlæg om The Monks, der sammen med bl.a. 13th Floor Elevators lagde grundstenen til den stilart, der mundede ud i punken: garagerocken. Læs indlægget her.

The Monks fik en kort, hektisk karriere fra 1964-1967, men formåede med deres simple rock’n roll at inspirere mange senere bands. Monks ene album Black Monk Time er en garageklassiker. Monks blev punktuelt gendannet nogle få gange siden hen.

 

 

Capac anbefaler: Bosteen+Holst – Echo Lane

16. marts 2014

Jeg skulle ikke lytte ret længe til den nye plade med Bo Steen Mikkelsen og Jeppe Holst før jeg tænkte: Singer-songwriter. For et gennemgående træk på pladen er Bo Steens vokal og guitar. Og det er heller ikke helt gal i byen, men skinnet bedrager lidt. For som tilfældet er med meget af den musik, der udkommer i disse år, så er musikken på Echo Lane farvet af alskens generer – fra jazz over latinamerikanske toner, country og andre sider af americana og videre til den rene vokalpop.

På pladen får Bo Steen og Jeppe Holst (guitar og bas) god støtte fra trommeslageren Casper Hegstrup (kendt fra Cody), Leif Bruun (ukulele og pedal steel), Mads Hedegaard (slagtøj) og Nikolai Kornerup. Og det samlede indtryk er en hypergennemarbejdet plade. Der er ikke tale om en decideret concept-plade. Sangene kredser om eksistentielle emner som: den rastløse søgen efter mening med livet, livets hast kontra behovet for nærvær og livets som en spændetrøje og frihedslængsel. Tekstuniverset holdes sammen af det musikalske, hvor duoen har fundet et homogent udtryk, der nærmer sig en særlig stil, der er præget af Bo Steens bløde maskuline sangstemme, den akustiske strengeleg og de indsmigrende melodier.

Echo Lane er avanceret singer-songwriter-kunst eller om man vil sofistikeret pop for voksne ører. Singleudspillet “Antidote” er allerede røget i rotation på DRs P4. Og det skulle undre mig, om  ikke andre af pladens sange kunne følge den. Hermed anbefalet.

Bosteen+Holst. Echo Lane. Producer: Leif Bruun. Eget forlag. Udkommer i morgen.

Capac anbefaler: Cilay – en popep

16. marts 2014

“You’d think that people would have had enought of silly love songs./ But I look around me and I see it isn’t so.” sang Paul McCartney i sin sang om “Silly Lovesongs”, hvor han slog et slag for den ubrydelige forbindelse mellem kærlighedslivet og poppen. Og denne solidaritet finder man også på sangerinden og sangskriveren Cilays nye eponyme ep. De ialt fire sange kredser på hver deres måde om kærlighedens uomgængelighed og besværlighed. Måske er temaet tydeligst i ep’ens eneste engelsksprogede sang “Without you”, der handler om kærligheden som tryghedens favn og havn, hvor den anden er den brik, der får livets puslespil til at gå helt op.

Og tematikken modsvares af renlivet feminin pop. Den 33-årige Cilay besidder en fin, lys og meget piget stemme, der står godt til de melodiøse sange, der svinger mellem det akustiske udtryk og det popelektroniske. Desværre fremgår det ikke af pr-materialet, hvem der hjælper Cilay på pladen, men fx får hun hjælp af en behagelig maskulin sanger på “Without you”, og de anonyme musikere på pladen indfanger fint det luftbobbellette popunivers, Cilay omgiver sine kærlighedssange med.

Cialys ep er sådan en lille let, forglemmelig popting, der let ville kunne glide ind på radiostationernes playlister og appellerer til ens popøre. Hermed anbefalet.

Cilay. Cilay. Producer: Andreas Mørck. Cilay Music. Udkommer i morgen

 

En stor socialist er gået bort: Tony Benn

16. marts 2014

Forleden døde den danske politiker Jesper Langballe fra Dansk Folkeparti. I Storbritannien sørger de over tabet af den gamle socialist Tony Benn, der døde forleden i en fremskreden alder af 88 år. Der var fandens til forskel på de to politikere. Langballe var en borgerlig original helt ind i sin kerne. Tony Benn var en af de sjældne ægte socialister i det engelske arbejderparti Labour. I avisen The Guardian ha r man samlet en række citater af Benn, der fortæller læserne – os! – noget om, hvordan en socialist tænker. Og efter at have læst dem, kan man ikke lade være med at tænke: Findes der blot en socialist af det format i det danske folketing?

 

 

1) “If we can find the money to kill people, we can find the money to help people.”

2) His “Five questions” for the powerful.

Tony Benn’s final speech to the House of Commons as MP was an appropriately eloquent farewell, in which he talked widely on his view of the role of parliament and the wider question of democracy. As Hansard records, he said:

In the course of my life I have developed five little democratic questions. If one meets a powerful person–Adolf Hitler, Joe Stalin or Bill Gates–ask them five questions: “What power have you got? Where did you get it from? In whose interests do you exercise it? To whom are you accountable? And how can we get rid of you?” If you cannot get rid of the people who govern you, you do not live in a democratic system.

3) “Making mistakes is how you learn.”

4) “I now want more time to devote to politics and more freedom to do so”

5) “The House of Lords is the British Outer Mongolia for retired politicians.”

6) “I think there are two ways in which people are controlled. First of all frighten people and secondly, demoralise them.”

7) “Hope is the fuel of progress and fear is the prison in which you put yourself”

8 ) “We are not just here to manage capitalism but to change society and to define its finer values.”

9) “There is no moral difference between a stealth bomber and a suicide bomber. Both kill innocent people for political reasons.”

10) “A faith is something you die for, a doctrine is something you kill for. There is all the difference in the world.”

Læs mere her.

Fotomontagen er lånt fra sitet redpepper.org.uk