april 2014 arkiv

Skuespilleren Bob Hoskins er død, 71 år

30. april 2014

madeindagenham_4

åh, nej, nåede jeg lige at tænke, inden jeg fik læst den første nekrolog over den britiske skuespiller Bob Hoskins, der er blevet revet bort af en lungebetændelse. Et tab for britisk film- og tv-kunst. Et tab for filmkunsten og tv i det hele taget. Jeg mindes ikke en eneste rolle, som han ikke har bestridt med liv, pondus og overbevisning. Lige fra de første småroller i halvfjerdserne over markante roller som fx Arthur Parker i Dennis Potter-tv-serien Pennies from Heaven (1978), den dystre Hilditch i filmen Felicia’s Journey og frem til rollen som den feministiske fagforeningsmand Albert i Made in Dagenham. Blot for at nævne nogle tilfældige favoritter.  Heldigvis efterlader Bob en lang række mere end seværdige film og tv-serier til os efterladte. Hvil i fred.

 

 

 

 

Kvinden eksisterer ikke – men kvinder kan ryste deres røv

30. april 2014

Den unge Miley Cyrus startede og gjorde det til skandalesucces, det med at ryste måsen. Og nu følger danske kvinder med. På nutidens svar på de gammeldags danseskoler udbydes disciplinen “twerk”. Der skal sågår afholdes DM i måserystning. Så kom bare her!

Og så er feministiske kritikere og livsstilsekperter selvfølgelig på banen for dels at fordømme det kvindeundertrykkende i denne bagdelsdans – og det modsatte: At forsvare twerkeriet som udtryk for handlekraftige subjekter.

Det giver mig så anledning til at optrykke et læserbrevsindlæg fra Information. Det handler om en anden kvindesagssag… I Information har man – helt i bladets ånd – diskuteret kussehårenes status. Skal dusken klippes af eller ej. Den nye trend er åbenbart at lade skægget stå – so to speak. Men Tone Frank Dandanell sætter med skarp filosofisk pen tingene på plads. Som Jacques Lacan noterede: La Femme n’existe pas.

 

Looking into You: a Tribute to Jackson Browne – lyt med

30. april 2014

Medens vi er ved de gratis lytteglæder, så iler jeg med en henvisning til det fine hyldestalbum for Jackson Browne Looking into you, som the Telegraph streamer i fuld længde – lige her. Prøv fx at lytte til Don Henleys udgave af “These Days”. Det lyder sgu næsten som manden selv – dengang i halvfjerdserne. Blødt, smuk og forførende er det.

Lyt til Nels Cline Singers – Macroscope

30. april 2014

Der ligger en underlig ironi i at kalde et band Nels Cline Singers og så være et rent instrumentalband. Men sådan er det – og måske siger det ikke så lidt om Wilco-guitaristen Nels Clines uortodokse tilgang til musikken. I Wilco er han den, der trykker den af på el-guitaren, men uden for det band går han sine egne syrede veje og vrider guitarstrengene, så de omfatter rock, jazz, støj og meget mere. Lyt med til Nels Cline Singers nye plade Macroscope her – det er bevidsthedsudvidende lytning.

Bob Dylan – hvad kan vi mon forvente?

30. april 2014

Som omtalt her og hisset, så gæster Bob Dylan Aarhus senere på sommeren. Og hvad mon han vil spille? I aften spiller han og bandet i Honolulu på Blaisdel Arene, og i går og i forgårs var han i henholdsvis Maui (Hawaii) og Osaka og begge steder så setlisten sådan ud:

Things Have Changed
She Belongs To Me
Beyond Here Lies Nothin’
What Good Am I?
Huck’s Tune
Duquesne Whistle
Pay In Blood
Tangled Up In Blue
Love Sick
High Water (For Charley Patton)
Simple Twist Of Fate
Early Roman Kings
Forgetful Heart
Spirit On The Water
Scarlet Town
Soon After Midnight
Long And Wasted Years
All Along The Watchtower
Blowin’ In The Wind

Måske er det også denne spilleliste, han vil bruge på Amfiscenen? Og selv om listen dækker årtier tilbage, så kan man godt sidde og drømme om denne og hin sang fra den store sangskat. Men sådan vil det vel altid være, når man har så mange gode sange på samvittigheden.

Medens vi er ved his Bobness, så reklamerer han på sin hjemmeside for den nye plade med The Secret Sisters – Laura og Lydia Rogers – hvor de fortolker dylans sang “Dirty Lie”. Rolling Stone fortæller, at Dylan sendte nogle ufuldendte sange til pigerne, da de var i færd med at indspille deres album med et opfordring til at finde en sang, de kunne tænke sig at fuldende. Og det blev så “Dirty Lie”, der endte med at blive en duet med en tilrøget 1950’er-jazz-club-vibe, som Rolling Stone skriver. Tja, døm selv.

 

 

Pixies dissekerer Indie Cindy – nummer for nummer

29. april 2014

Gaffa – musiklivets svar på Se & Hør?

29. april 2014

Det er ikke nemt at drive musikblade i internettets tidsalder. De store udenlandske blade er trængte. For ikke så længe siden kunne man læse, at det britiske flagskib New Musical Express havde sat nye bundrekorder i salg af eksemplarer i papirformat. Også Uncut og Mojo har deres trængsler. Internettet forsyner forbrugerne med informationer – mange gange de samme, der senere dukker op på tryk i  bladene. Og det er dyrt at trykke og udgive bladene. Uncut og Mojo koster i omegnen af 75-100 kroner i løssalg herhjemme – og hvem ønsker at give det? Andre end musiknørder som undertegnede.

Dertil kommer, at bladene er ekstremt afhængige af reklamekroner. Slå op i hvilket som helst eksemplar af Gaffa eller de nævnte udenlandske blade, så vi du forstå, hvor omfattende det er. Bladene ligefrem driver af kommercialisme.

Men behøver det nødvendigvis at gå ud over indholdet? Jeg kom til at tænke på det, da jeg i dag læste en artikel i Gaffa med overskriften “Paul Simon anholdt for husspetakler”. Den aldrende singer-songwriter har – med sine egne ord – haft en skænderi med fruen, singer-songwriter Edie Brickell. Og derfor anholdt politiet dem begge og sigtede dem for husspetakler. – Men er det nu noget et musikblad som Gaffa skal beskæftige sig med? Det synes jeg ikke. Jeg mener, at der er gået Se & Hør-snageri i Gaffa, når de bruger deres hjemmesideforside på den slags musikirrelevant sladder. Forklaringen kan kun være, at den slags sladder – akkurat som den sladder Se & Hør og lignende ugeblade bringer – sælger… Jeg synes, Gaffa burde stå ved, at det er det største musikblad, vi har, og have fokus på selve musikken og musiklivet lige omkring den. Og lade sladderstoffet forblive i privatlivet og de blade, der åbenlyst lever af det. Og i øvrigt: Paul Simons kommentar til ventende pressefolk uden for politistationen var: “Vi havde et skænderi. Det er overstået”.

I’m a Boogie Man – State of Mud

29. april 2014

Bag bandnavnet State of Mud gemmer sig svenske Björn Gidlund, der gennem årene har været med i diverse bands, men på det seneste har klaret sig som solist på den anden side af sundet. På sin lille hjemmeside skriver Gidlung kort og godt: “State of Mud er Björn Gidlund. Efter 20 år med tekster på svensk i samme nedtrampede spor som Lundell, Winnerbäck og hvad de nu hedder har Björn Gidlund nu søgt andre musikalske marker. De marker består af uægte sumpe og støvede grusveje. Med en gammel sprukken Levinguitar, en elguitar og en lånt forstærker søger han nu langt bort fra sine gamle nedtrampede stier. Og svenskeren er borte”. Og det lyder som man kan høre ovenfor i den lille fine video.

Lykke Li – I never learn

29. april 2014

Den 28-årige skånske popstjerne Lykke Li ( Li Lykke Timotej Svensson Zachrisson) fra Ystad er tilbage med sit tredje album med den selverkendende title I never learn. Lykke Lis musikalske interesse har hun ikke fra fremmede, hendes far er medlem i det kendte band Dag Vag. Allerede med sin EP Little Bit fra 2007 gjorde hun indtryk på førende musikkritikere med sin sopran og sine indiepopsange, der frit blandede elementer af pop, electronica or rock. Og hun har holdt grebet i kritikerne lige siden. Lige nu streames hendes nye album lige her. 

Manic Street Preachers – Walk me to the Bridge

28. april 2014

 

I mere end 20 år har walisiske Manic Street Preachers været på banen og selv om årene er gået, så har de ikke helt sluppet deres rebelske og punkede udgangspunkt. Det kan man forvisse sig om, når man lægger øre til det første videoudspil fra gruppens nye og tolvte album Futurology, der udkommer til juli.

 

Husker du Tintomara?

28. april 2014

lek

Ja, jeg tænker på den svenske jazzgruppe, der var fremme i halvfjerdserne og bestod af kvinder. Tintomara optrådte første gang på Kvindekulturfestivalen i Stockholm i 1977 og udsendte deres første gruppeplade i 1979, men havde været bidragydere til to plader med musik fra omtalte festival. Tintomara bestod af Elise Einarsdotter (piano), Jenny Wikström (bas), Katarina Fritzén (fløjte og slagtøj) og Marita Brodin (trommer). Gruppen sidste plade kom i 1982 og hed Lek.

Her er bandet som backing for den navnkundige Turid.

Jacob Eriksen er død – 48 år gammel

28. april 2014

 

Den 1. marts 2013 omtalte jeg Jacob Eriksens og Koldstarts album Antarctica og skrev bl.a. om pladens baggrund: “Baggrunden for pladen er alvorlig. Eriksen blev for nogle år siden ramt af en blodprop i hjernen og sendt derud, hvor tankerne om livet og døden blev mere presserende, end det måske ellers gør, når hverdagens hamsterhjul kører. Det blev til en del tekster, der først fik deres musikalske forløsning, da Eriksen fandt sammen med Simmelsgaard”. Og det var ikke første gang denne skæbne ramte Eriksen. Tre år før han udsendte sit soloalbum Populær Mekanik (2009) var det også sket. Og i dag kan man så i Gaffa læse, at endnu en blodprop har revet den 48-årige singer-songwriter bort fra denne verden.

Jacob blev først kendt som forgrundsfigur i det fine band Shirtsville, der udgav tre fornemme album og fik en mindre hit med titelsangen til det første album “Girls deserve the Best”. Siden arbejdede han med musikpolitik, udsendte sit soloalbum og så Antartica.

Jacob er blevet sammenlignet med Steffen Brandt og Peter Olesen. Og det var i samme liga, han befandt sig som sangskriver, så det siger sig selv, at det er et væsentlig tab for dansk populærmusik, vi står konfronteret med i dag.

Hvil i fred Jacob.

 

Baggrunden for pladen er alvorlig. Eriksen blev for nogle år siden ramt af en blodprop i hjernen og sendt derud, hvor tankerne om livet og døden blev mere presserende, end det måske ellers gør, når hverdagens hamsterhjul kører. Det blev til en del tekster, der først fik deres musikalske forløsning, da Eriksen fandt sammen med Simmelsgaard – See more at: https://www.capac.dk/wordpress/?p=15513#sthash.9RoSQZu9.dpuf
Baggrunden for pladen er alvorlig. Eriksen blev for nogle år siden ramt af en blodprop i hjernen og sendt derud, hvor tankerne om livet og døden blev mere presserende, end det måske ellers gør, når hverdagens hamsterhjul kører. Det blev til en del tekster, der først fik deres musikalske forløsning, da Eriksen fandt sammen med Simmelsgaard – See more at: https://www.capac.dk/wordpress/?p=15513#sthash.9RoSQZu9.dpuf
Baggrunden for pladen er alvorlig. Eriksen blev for nogle år siden ramt af en blodprop i hjernen og sendt derud, hvor tankerne om livet og døden blev mere presserende, end det måske ellers gør, når hverdagens hamsterhjul kører. Det blev til en del tekster, der først fik deres musikalske forløsning, da Eriksen fandt sammen med Simmelsgaard – See more at: https://www.capac.dk/wordpress/?p=15513#sthash.9RoSQZu9.dpuf”

 

Baggrunden for pladen er alvorlig. Eriksen blev for nogle år siden ramt af en blodprop i hjernen og sendt derud, hvor tankerne om livet og døden blev mere presserende, end det måske ellers gør, når hverdagens hamsterhjul kører. Det blev til en del tekster, der først fik deres musikalske forløsning, da Eriksen fandt sammen med Simmelsgaard – See more at: https://www.capac.dk/wordpress/?p=15513#sthash.9RoSQZu9.dpuf
Baggrunden for pladen er alvorlig. Eriksen blev for nogle år siden ramt af en blodprop i hjernen og sendt derud, hvor tankerne om livet og døden blev mere presserende, end det måske ellers gør, når hverdagens hamsterhjul kører. Det blev til en del tekster, der først fik deres musikalske forløsning, da Eriksen fandt sammen med Simmelsgaard – See more at: https://www.capac.dk/wordpress/?p=15513#sthash.9RoSQZu9.dpuf
Baggrunden for pladen er alvorlig. Eriksen blev for nogle år siden ramt af en blodprop i hjernen og sendt derud, hvor tankerne om livet og døden blev mere presserende, end det måske ellers gør, når hverdagens hamsterhjul kører. Det blev til en del tekster, der først fik deres musikalske forløsning, da Eriksen fandt sammen med Simmelsgaard – See more at: https://www.capac.dk/wordpress/?p=15513#sthash.9RoSQZu9.dpuf
Baggrunden for pladen er alvorlig. Eriksen blev for nogle år siden ramt af en blodprop i hjernen og sendt derud, hvor tankerne om livet og døden blev mere presserende, end det måske ellers gør, når hverdagens hamsterhjul kører. Det blev til en del tekster, der først fik deres musikalske forløsning, da Eriksen fandt sammen med Simmelsgaard – See more at: https://www.capac.dk/wordpress/?p=15513#sthash.9RoSQZu9.dpuf”

Strøm: Brian Eno & Karl Hyde – Someday World

28. april 2014

Lydtroldmanden Brian Eno er tilbage med albummet Someday World, som har har lavet sammen med Karl Hyde (fra Underworld) og en række musikalske venner, bl.a. Andy McKay fra Roxy Music. Pladen kan du høre i sin fulde længde lige her. I mine ører lyder det, som om Eno har fundet tilbage til den elektropop, han bl.a. dyrkede med John Cale på Wrong Way Up fra 1990. Og det er ment som et kompliment.

For 40 år siden: The Residents debuterer

27. april 2014

Jeg havde nær glemt denne markering. Men for 40 år siden – i starten af april måned  – udsendtes The Residents debutalbum med den kendte karikatur af Beatles’ Meet the Beatles! (det andet Beatles-album i USA). Pladen floppede totalt dengang, men fik anerkendende kritikerroser for sine avantgardistiske leg med populærmusikkens genrer. Og spekulationerne om, hvem der mon gemte sig bag bandnavnet Residents var med til at gøre bandet til både kult og mysterium. 

It’s all about money: Streamingtjeneste Pandora versus pladeselskaberne

27. april 2014

Kampen om musikken på nettet er langt fra ovre, selv om streamingtjenester som Wimp, Spotify og andre har gjort det lidt lettere for musikforbrugerne og pladeselskaberne. Senest har de store pladeselskabsgiganter lagt sag an mod streamingtjeneste Pandora, fordi pladeselskaberne mener, at Pandora ikke har afregnet for sange, der udkom før februar 1972. Hvis anklagerne holder, så betyder det, at mange sangskrivere og kunstnere fra tiden før omtalte tidspunkt er blevet berøvet noget af deres indkomstgrundlag. Og det er selvfølgelig uheldigt og kritisabelt. Men Pandora har udnyttet et hul i de ameriakanske copyrightlove, der offielt ikke dækker indspilninger fra før 1972.
Ser man et øjeblik bort fra de juridiske slagsmål og de problemer, der ligger der, så er det på den anden side lidt ærgerligt, hvis ende på konflikten skulle blive, at Pandora, der har haft 250 millioner brugere i USA, skulle forsvinde fra internettet. For Pandora har dyrket et interessant lyttekoncept, hvor man ud fra lytternes valg kom med forslag, der stilistisk mindede op det valgte. Som lytter fik man med andre ord ørerne op for musik, man ellers ikke så let ville være kommet til at høre. For nogle år siden kunne man også her i Europa nyde Pandoras inspiration, men det blev der sat en stopper for, så man nu kun kan være med, hvis man har en ekstra IP-adresse, der giver adgang til det amerikanske marked på nettet.