april 2019 arkiv

Dansk Folkeparti – et parti med fremtiden bag sig?

25. april 2019

Det ser ikke lovende ud for Dansk Folkeparti ved de kommende afstemninger. I dag kan man læse, at partiet står til en halvering af mandattallet ved det kommende valg til Europaparlamentet. Og meningsmålingerne op til det snarlige folketingsvalg peger også på en kraftig tilbagegang. Spørgsmålet er måske i virkeligheden om partiet har haft sin storhedstid og nu skal se frem til at spille en meget mindre rolle i dansk politik? Er det historien om et parti, der sejrede sig selv ihjel?

Hvis det er tilfældet, så hænger det uden tvivl sammen med, at partiets succes især har været forbundet til en bestemt søjle i partibygningen, nemlig udlændingepolitiken. Som udspring fra Fremskridtspartiet og dets xenofobiske holdninger har Dansk Folkeparti været – og er stadigvæk – fortaler for en meget restriktiv politik over for flygtninge og indvandrere. Og det har partiet været så succesfuld med, at en stor del af den politiske midte – omkring partierne Venstre og Socialdemokratiet – har overtaget Dansk Folkepartis mærkesag, og det i en grad, at partiet – trods fx Martin Henriksens behjertede forsøg på at overgå de andre partiers udlændingepolitik – i dag fremstår som et blandt andre “udlændingekritiske” partier. Og da partiet ikke er i stand til at markere sig markant på andre områder, fx velfærdsområdet eller EU-området, idet der er andre partier, der har det som mærkesager, så fremstår Dansk Folkeparti et politisk svækket parti, der kun – på godt og ikke mindst ondt (fordi det stort set altid koster stemmer, at agere støtteparti for en regering) – kan fremhæve sig som den siddende regerings parlamentariske grundlag.

Så måske bliver vi i den kommende tid vidne til, hvordan Dansk Folkeparti må indstille sig på en fremtid som et mindre og mindre markant oppositionsparti for en ny regering!?

Vand

24. april 2019

Så er den gal igen. Der er fundet 75 helt nye giftstoffer i det danske grundvand. Blandt disse stoffet Chlorothalonil-amidsulfonsyre, der både er kræftfremkaldende og skadeligt for menneskers arveanlæg. Og igen peger pilen mod landbruget og gartneriet som de umiddelbare syndere, for bag landmænd og gartnere finder vi dem, der har lovgivet på området – folketinget. Politikerne med andre ord.

Og det er jo langt fra første gang, der er blevet råbt vagt i gevær med hensyn til skadelige giftstoffer i drikkevandet. Vi skal ikke mange måneder tilbage for at finde det seneste eksempel. Og igen kan man høre den ansvarlige minister for området, Venstres Jakob Ellemann-Jensen, tale i floromvundne vendinger om, hvad der bør gøres. “- De mange fund viser, at det er vigtigt, at vi holder øje med punktkildeforureninger, og at vi skal sikre os, at det ikke går i drikkevandet”, siger ministeren.

Men problemet er jo, at forureningen allerede er sket, og at der sandsynligvis er andre stoffer på vej ned i grundvandet og stoffer, som vi endnu ikke har målinger på. At fokusere alene på grundvandsboringerne og vandværkerne og tro, at det kan forhindre forureningen i at ske er – mildest talt – naivt.

Der skal en mere radikal løsning til. For det første må vi helt væk fra sprøjteriet med giftstoffer. For det andet må vi ændre landbruget og gartneriet på en måde, så vi kommer uden om dette fatale problem. Og der er kun en vej, og den hedder økologisk og bæredygtig drift. En sådan omlægning vil også have andre gavnlige effekter – fx vil den kunne redde økonomis betrængte landmænd fra at skulle opgive erhvervet.

Spørgsmålet er blot, om vi kan forvente os noget i den retning af en regering, der igen og igen har sat landbrugets og gartneriets indtjening højere end drikkevarekvalitet, dyrevelfærd osv.!? Jeg tror ikke på det.

Rocking Ghosts

24. april 2019

En af de sjældneste og dermed også dyreste rockalbums, man finder i Lars Rørbæks katalog, er The  Rocking Ghosts og deres Keep Rocking fra 1965. Nærmere bestemt den danske udgave fra Metronome (se afbildning nedenfor). Den er fra 1000 Euro og opefter værd. Og det fortæller selvfølgelig noget om, at det er sjældenheden og ikke (nødvendigvis) den musikalske kvalitet, der bestemmer prisniveauet.

I samme prisleje – men i en anden musikalsk retning – finder man fx Fleur de Lis, Jacksons Garden, Moses og The Faroe Boys. Sidstnævnte kom i et oplag på sølle 300 stk. Ikke underligt at den er samlerobjekt.

Jeg var ikke fan af Rocking Ghosts dengang. Jeg synes nok, at de var mere blød pop end rock. Jeg var mere til Peter Belli & Les Rivals, Sir Henry and his Butlers og The Defenders – og allermest til det, der kom fra Storbritannien.

Rocking Ghosts blev dannet helt tilbage i 1962 og vandt Danmarksmesterskabet i pigtrådsmusik i 1964. Og så er de så vidt jeg kan se stadigvæk aktive.

Belinda

At spille for en forandring

23. april 2019

Jeg kan slet ikke få nok af projektet Playing for a change, der bruger musikken – spillet af amatører og professionelle i forskellige konstellationer – til at skabe forandring i verden. Noget der er mere brug for end nogensinde før. Og når så musikken er af så høj kvalitet, så kan man kun bliver fornøjet. – Og musikken fås også på plade, fx via projektets hjemmeside.
Her pudses Hendrix-Dylan af med kvalitet.

Gamle vinyler

23. april 2019

PÅ biblioteket har jeg lånt Lars Rørbæks bog Rare Danish Rock Albums 1958-1977 (2009). Bogen er en oversigt over de sjældne rockudgivelser i perioden – og et forsøg på at prissætte de gamle plader fra 50 Euro og op til 1000 Euro og mere.

Og selvfølgelig er det da sjovt at se, at fx Alrune Rods eponyme album fra 1969, som jeg har hele to velholdte eksemplarer af (takket være Sifka), prismæssigt ligger mellem175 og 325 Euro. Selv om jeg bestemt ikke har nogen planer om at skille mig af med dem. Men kataloget er også en nostalgisk rejse gennem to årtier med musik, hvoraf jeg har hørt det meste, selv om der naturligvis er undtagelser, specielt blandt de ældste. For alle pladerne er afbilledet med gengivelse af cover, plademærke, nummer osv.

50: Uncle Meat – Mothers of Invention

22. april 2019

Ja, også Frank Zappa og Mothers of Invention har rundet de 50 år med dobbeltalbummet Uncle Meat. Pladen var en del af et projekt, som Zappa kaldte No Commercial Potential, der også inkluderede albums som We’re only in it for the Money, Lumpy Gravy og Cruising with Ruben and the Jets, der i følge Zappa selv udgjorde en stor organisk enhed af musik. Og så var Uncle Meat også tænkt som filmmusik til en science fiction-film. Men først og fremmest var og er pladen et eksperimentarium af orkestermusik, jazz, rock, lues og meget mere som Frank Zappa og mødrene havde strikket sammen.

50: Tommy

22. april 2019

Et halvt århundrede er gået, siden The Who for første gang opførte rockoperaen Tommy i dens fulde længde i  Dolton, Devon, Storbritannien. Albummet udkom først en måned senere, og The Who fulgte op med en ekstensiv koncertrække, der skulle promovere pladen. Og dobbeltalbummet blev en kommerciel succes, men delte The Whos fans i to grupper: Dem, der mente, at bandet havde fornyet sig og startet en ny kunstnerisk løbebane, og dem, der mente, at bandet svigtede sin oprindelige rebelske musik til fordel for en kommerciel rockopera.

En meget engelsk skandale

21. april 2019

I går aftes tog TV2 sig sammen og viste samtlige tre afsnit af den engelske miniserie A Very English Scandal. Serien bygger på en bog af John Preston med samme titel.

Og den skandale, der henvises til, var skandalen om den liberale, engelske politiker Jeremy Thorpe, hvis politiske karriere ødelægges af en sag om et homoseksuelt forhold til en yngre mand ved navn Norman Josiffe. Når serien er værd at bruge små tre timer på, så er det dels, fordi det vitterligt er en meget engelsk skandale. Og dels, fordi hovedrollen, der bestrides af ingen ringere end Hugh Grant, er intet mindre end fremragende.

Hvis man som jeg har haft et lidt anstrengt forhold til skuespilleren Hugh Grant, der især er kendt for en række charmerende roller i lette komedier, hvor han har spillet samme type (attraktiv ungersvend og ungkarl, der roder sig ud i nogle romantiske forviklinger) – som fx Fire bryllupper og en begravelse og Notting Hill – så er det en udelt fryd at se den nu 58-årige, af alderen markerede Grant spille en homoseksuel politiker, der fanges i et politisk og moralsk spil og fældes af det.

Det hjælper selvfølgelig også, at serien er instrueret af ingen anden end den garvede Steven Frears, der formår at skildre den særligt engelske udgave af politisk establisment og dets ambivalente forhold til homoseksualitet, der på den ene side – internt mellem politikerne og deres embedsmænd – accepteres og debatteres (fx i en indledende scene, hvor Thorpe diskuterer med en anden mand om, hvor stor en procentdel homoseksualitet, han udgør – 80%), og på den anden side offentligt fordømmes som sodomi.

Hugh Grant formår at fremstille Thorpe som det sammensatte menneske, han formodentlig var, så man både får sympati for manden og forstår hans moralske kvababbelser. Og samtidig får man et fint indblik i, hvordan engelsk politik kunne være og tage sig ud i tresserne og halvfjerdserne.

Hvis man ikke har andet at foretage sig, så kan det anbefales at se serien, der kan streames og fås som DVD/BlueRay. God påske.

Dansk – et døende sprog?

21. april 2019

Der findes angiveligt 7097 sprog i verden, og af dem er en tredjedel “truet på livet”, som det hedder. Og måske kan der være grund til at spørge, om dansk tilhører den tredjedel, der har udsigt til at uddø? Spørgsmålet er bestemt ikke nyt, fx har sprogmanden Jørn Lund flere gange kommenteret det i forhold til bl.a. den voldsomme påvirkning dansk får fra især engelsk og amerikansk – i kraft af den generelle kulturelle påvirkning, der kommer fra det sprogområde (via internettet – de sociale medier, film, serier osv.). Og selv om Lund igen og igen har været tilbøjelig til at aflyse det danske sprogs dommedag, så synes jeg, at det er nødvendigt at lade spørgsmålet stå åbent i det mindste.

For en ting er, at angelsaksiske gloser og vendinger trænger sig på og ind i sproget. Noget andet er, om sproget, som det udøves i dette land, er modstandsdygtigt nok til at modstå en langsom erosion? –

For et øjeblik siden kunne man på Folketingets tv-kanal høre en kvindelig politiker tale om at “outline” noget. Det er der ikke noget, der hedder på dansk. Hvilke danske ord kan man bruge for “to outline“? Man kan frygte, at folketingsmedlemmets problem er, at hun ganske enkelt ikke har en passende oversættelse i sit ordforråd.

Et andet tilbagevendende eksempel er brugen af tillægsordet “ikonisk“. Det bruges i positiv forstand om alt fra Notre Dame-kirken til tidens mest salgbare popmusikere. At ordet oprindeligt kommer fra religiøst sprogbrug og i anden omgang fra computerverdenen (billedsymboler) er tydeligvis “glemt” i den moderne brug, hvor “ikonisk” blot erstatter forskellige positive tillægsord og superlativer. Også den hyppige brug af “ikonisk” (tjek fx DR Nyheders hjemmeside) peger også på, at journalisterne har svært ved at finde alternativer i deres aktive og passive ordforråd.

Og de to eksempler, der er tilfældigt valgte eksempler blandt mange, peger på, at noget er gået galt med sprogtilegnelsen i skolesystemet og i den daglige brug af det danske sprog. Og til de to eksempler kan lægges en lang række andre problemer, fx forkert brug af danske ord og vendinger. Et aktuelt eksempel (igen fra DR): “Myndighederne står over for kæmpe opgave efter velrettelagt angreb” (nyhedsrubrik). Velrettelagt? Det hedder “Veltilrettelagt”, hvis man ellers vil bruge det ord om en terrorhandling. Og sådan kan man blive ved.

Eksemplerne på mangelfuld, ja restringeret sprogbrug er legio. Og det er ikke kun på DR-tv. Tjek fx underteksterne på udenlandske serier og film. Eller lyt til radioprogrammerne. Eller tag de kritiske briller på, når/hvis du læser en avis…

Jeg kunne ikke drømme om at erklære dansk for et døende sprog. Men jeg synes, som skrevet, at vi skal lade spørgsmålet om dansk som truet sprog stå åbent. Og så ellers i vores sprogbrug forsøge at værne om det så godt som vi nu kan.

Den gale hest rider igen – med Neil Young i sadlen

20. april 2019

Og Neil Young kan på sin arkivside fortælle, at han og Crazy Horse fortsætter sagaen med indspilningen af en ny plade. Den første siden Psychedelic Pill fra 2012. Og Young lover, at musikken nok skal udkomme i år. Så vi kan formodentlig se frem til noget melodiøs, tung voksenrock.

Genhør med Mike McGear

20. april 2019

Mike McGear, Roger McGough og John Gorman udgjorde gruppen Scaffold, der i tresserne havde nogle få hits, bl.a. “Thank you very much”, “Do you remember?” og “Lily the Pink”. Melodisk pop med en charmerende portion britisk humor. Og så var det interessant – dengang – at gruppen bl.a. bestod af Paul McCartneys broder, Mike.

Og selv om Mike McGear (Peter Michael McCartney) aldrig blev så stort et navn som Paul, så gjorde han dog indtryk med ferm pop. Også som solist, da Scaffold gik hver til sit. Bl.a. med albummet McGear, der snart genudgives i en ny, forbedret, udvidet udgave.

Og genudgivelsen er værd at se frem til, ikke kun fordi McGear er værd at lytte til, men også fordi han på denne plade får hjælp af ikke alene brodermand Paul, men faktisk hele bandet Wings. Af samme grund er pladen nogle gange blevet omtalt som The Lost Wings Album. Det er nok en overdrivelse, men mindre kan også gøre det.

 

The Happening

19. april 2019

Dengang sangen var et hit troede jeg (men jeg var heller ikke så god til engelsk dengang), at den handlede om tresserfænomenet happenings. Men Rawnboy gjorde mig opmærksom på, at den handler om noget helt andet og bekendt. Lyt med.

Honk – Rolling Stones-opsamling

19. april 2019

Man skulle tro, at der var nok opsamlinger med Rolling Stones. Men åbenbart ikke, hvis det står til bagmændene. I hvert fald er Honk på gaden med hele tre LP’er/to CD’er med sange fra halvfjerdserne og frem. Næh, der gror ikke mos på rullestenene.

Læs mere »

Da MC5 blev fyret

18. april 2019

Det er ikke kun nu til dags, der er problemer med ytringsfriheden, her og hisset. For 50 år siden fyrede pladeselskabet Elektra bandet MC5, fordi de havde lavet ovenstående annonce, hvori de protesterede mod butikskæde Hundson, der ikke ville markedsføre bandets album Kick out the Jams, på grund af teksterne. Butikskæden svarede ved at boycotte alle plader fra Elektra, der så fik travlt med at give MC5 sparket. Heldigvis havde pladeselskabet Atlantic plads til MC5.

Vi tager lige MC5s tyske tv-optræden en gang til:

https://www.youtube.com/watch?v=JFnkSCdpdmg&t=571s

Dusty Springfield – 80

18. april 2019

Vi skal ikke glemme spindesiden. Dusty Springfield ville være blevet hele 80 år den 16. april, hvis ikke en brystkræft allerede havde slået hende ihjel i 1999. En af Storbritanniens helt store popsangerinder, der sørgede for at markedsføre den såkaldte “blueeyed soul” i hjemlandet.