Fake News – falske nyheder
31. maj 2019“Falske nyheder er en type af journalistik eller propaganda, der er bevidst fabrikeret som en misinformation, et fupnummer, en avisand eller en practical joke. Falske nyheder spredes via traditionelle trykte eller elektroniske medier, f.eks. som sociale medier, og de bliver skrevet og udgivet med den hensigt at vildlede offentligheden for at skade en person, en organisation, et politisk parti osv. for at opnå en økonomisk eller politisk fordel. Det sker ofte med sensationsprægede, overdrevne eller åbenlyst falske overskrifter for at fange opmærksomhed.” [den danske udgave af Wikipedia]
I går aftes havde DR-tv-avisen en historie om “falske nyheder”. Det drejede sig om RT, der definerer sig selv som en “autonom, non-profit organisation” der er finansieret af den russiske føderation. Og, med henvisning til bl.a. balladen om russisk indblanding i den seneste amerikanske valgkamp, så blev RT fremstillet som en kilde til “falske nyheder”. Et eksempel var nogle indslag om det politisk kontroversielle 5 G-netværk (tænk på Huawei), der blev fremstillet som skadeligt for mennesker.
Og det er da ganske sandsynligt, at RT, der sender nyheder døgnet rundt på seks forskellige sprog, hverken er uafhængig af de russiske myndigheder eller fri for “falske nyheder”. Men, men, tv-avisens journalister kunne ikke bringe sig selv til at rejse det nærliggende spørgsmål: Hvordan forholder det sig med de vesterlandske nyhedsmedier, ikke mindst nyhedskilderne, de såkaldte nyhedsbureauer? Alene det forhold, at sådan et sådant oplagt spørgsmål ikke rejses, taler et tydeligt sprog om, at de vesterlandske medier og deres nyhedsbureauer (som fx Reuters, Associated Press, AFP og DPA) ikke er hævet over kritik. Hvor ofte er vi ikke blevet genstand for “falske nyheder” i nyhedsmedierne?
Allerede i 1972 kunne medieforskeren Frands Mortensen i sin bog 22.00 Radioavis : kommunikationskritisk analyse af 22-Radioavisen fremlægge overbevisende argumenter for, at vi i den vestlige verden via nyhedsbureauer bliver præsenteret for et bestemt ideologisk billede af virkeligheden. Og i dag er vi ikke kommet ret meget længere, selv om vi har fået nyhedskilder som Aljazeera, RT og de såkaldte sociale medier. Og vi kommer bestemt ikke videre, så længe journalister som DRs ikke formår at rejse ovenstillede spørgsmål, men tværtimod lader en Venstrepolitikers nedrakning af RT stå næsten uimodsagt (bortset fra en ærlig borger, der mente, at man skulle forsøge at hente informationer fra så mange kilder som muligt).
