4. marts 2021 arkiv

Dødsfald: Chris Barber

4. marts 2021

Trombonisten, bassisten og jazzbandlederen Chris Barber er død i en alder af 90 år.

Sammen med Kenny Ball og Acker Bilck var Barber fra 1950’erne og frem med til at holde liv i den traditionelle jazz. Og senere var han sammen med Lonnie Donegan med til at bane vejen for rock-and-roll i Storbritannien i form af skifflemusikken. Barber spillede bl.a. med på Lonnie Donegans store hit “Rock Island Line”.

Han havde også en finger med i fremkomsten af den britiske R&B, idet Alexis Corner trådte sine musikalske barnesko hos Barber, inden han startede sit indflydelsesrige Blues Incorporated.

Barber omgikkes stort set alle i britisk musikliv og var respekteret og anerkendt at stort set alle. Med til billedet hører også, at han i en periode bestyrede in-stedet The Marquee Club i London, hvor alle de store navne – fra Beatles over Stones osv. – kom, enten som gæster eller som optrædende.

I sine sidste år led Barber af demens og han trak sig fra musiklivet i 2019, men hans jazzband fortsætter under hans navn.