21. marts 2021 arkiv

Ma Raineys sorte bagdel

21. marts 2021

eller – undskyld – Ma Raineys Black Bottom er titlen på en film om jazzsangerinden Ma Rainey som jeg har læst en del om på nettet. Og som jeg gerne vil se, fordi Ma Rainey er en af forudsætningerne for rock and roll. Ikke kun musikalsk, men også i kraft af en personlighed, der stod for den frigørelsestrang, som rock and roll indbefattede.

Men da filmen streames på en af de der kanaler, så må jeg vente til den vises på tv eller udkommer på et eller andet medie, evt. som download.

For en ordens skyld, så betyder black bottom ikke kun sort bagdel, men er navnet på en dans, der var  meget populær i de såkaldt brølende tyvere.

Solskinspop genudgivet

21. marts 2021

De er måske gledet lidt i g(l)emmebogen, bandet med det bizarre navn Harpers Bizarre. Men det ville være synd og skam at glemme dem helt. For det var vel dem, der skabte eller i det mindste navngav den stilretning, man kalder Hollywood Sunshine Pop, og med deres version af Simon & Garfunkels “The 59th Street Bridge Song (Feeling Groovy)”, der blev et stort hit og meget fint indfangede den opløftede tresserstemning. Stilistisk var bandet inspireret af Beach Boys’ vokalarbejde og måske også Mamas and Papas (eller også var det omvendt). Og på de albums, de fik lavet i kølvandet på singlegennembruddet gjorde de sig i kopiversioner af sange fra den store amerikanske sangbog og versioner af nyere sangskrivere som fx Randy Newman, Harry Nilsson og Van Dyke Parks.

Det kendteste bandmedlem i Harpers Bizarre var Ted Templeman, der siden hen blev kendt som producer for flere af halvfjerdsernes markante navn, Carly Simon, Van Morrison, Bette Midler, Doobie Brothers, Nicolette Larson, Montrose og Van Halen.

Nu udgives deres indspilninger for plademærket Warner Brothers i en lille boks med den sigende titel Come to the Sunshine. Det er næsten svært at sige nej til sådan en opfordring…