april 2023 arkiv

50: David Bowie – Aladdin Sane

19. april 2023

Efter gennembrudspladen om Ziggy Stardust fulgte endnu en selviscenesættelsesplade, nemlig Aladdin Sane, der udkom på denne dag for et halvt århundrede siden. Musikerne var stort set de samme som på forgængeren, dvs. det såkaldte Spiders from Mars-band, der bl.a. talte Mick Ronson. Og lyden på pladen var mere hårdtslående og ikke så lidt inspireret af Rolling Stones og den såkaldte glam rock. Måske er det – sammen med et par fine singleudspil, “The Jean Jeanie” og “Drive-In Saturday” – noget af forklaringen på, at albummet blev Bowies hidtil største succes i hjemlandet. Bowies mest kommercielle plade indtil videre, selv om den fortsatte med at lege med identiteten (Aladdin — A Lad Insane).

Lula på fredsstien

18. april 2023

En af dagens interessante nyheder er, at Brasiliens præsident , Luiz Inácio Lula da Silva – Lula – vil være fredsmægler i konflikten i Ukraine. Men – pressen ( i form af DR Nyheder) – hæfter sig især ved, at Lula er kommet med en kritisk bemærkning om USA. Nemlig, at Lula har givet udtryk for, at USA og dets allierede opmunterer til krig ved fortsat at levere våben til Ukraine. En bemærkning, som amerikanerne voldsomt har imødegået ved at sammenligne udsagnet med russisk og kinesisk “propaganda”. Hvordan det kan være propaganda at påpege faktiske forhold – at USA og Europa uafbrudt har leveret våben til Ukraine og fortsat tænker og handler i de baner – er vel nærmest kun noget, de allierede kan se.
Det er da også helt i tråd hermed, at den russiske udenrigsminister Lavrov, der netop har besøgt Lula, udtrykker tilfredshed med besøget og dets resulater og takker brasilianerne for deres ‘klare forståelse for situationen’.
Det fremgår også af DRs nyhed, at man i vesten og Ukraine mener, at en våbenhvile på nuværende tidspunkt vil ‘gøre det muligt for Rusland at beholde land, som er taget ulovligt’. Sagt på en anden måde: Vesten tror kun på en militaristisk løsning, hvor Rusland med vold og magt tvinges til at forlade Ukrainske landområder.
Lulas insisteren på en forhandlingsløsning er sgu da ikke propaganda, men den afslører, hvor krigerisk de vestlige lande er i konflikten i Ukraine. Man kan kun håbe, at det lykkes for Lula at mobilisere alle de ikke-vestlige kræfter i et fælles forsøg på at få politiske forhandlinger i gang.

Opdatering 18/4: Og i dag kan man så læse, at Lula tager afstand fra Ruslands ulovlige invasion i Ukraine. Samtidig med, at Ukraine både kritiserer ham for hans position og inviterer ham til Ukraine, så han selv kan se, hvad russerne har gjort. Vigtigst er det dog, at Lula taler om, at upartiske lande – lande uden for Vesten – skal stå sammen om ønsket/kravet om politiske fredsforhandlinger som løsning på konflikten. Læs mere herom i The Guardian og andre udenlandske medier.

Capac anbefaler: Thomas Charlie Pedersen – Employees must wash hands

18. april 2023

Ansatte skal vaske hænder hedder Thomas Charlie Pedersens nye soloalbum. Den kommer lige i hælene på band-projektet Funhouse Mirror med Vinyl Floor, som Thomas og broderen Daniel er en del af, og som jeg havde fornøjelsen af at anbefale i november sidste år. Et projekt, der – som jeg var inde på dengang – afslørede en stor traditionsbevidsthed og lod den skinne igennem i en række veldrejede sange, der både pegede tilbage og frem.

Og disse kvaliteter genfinder man på Pedersens nye album, der – som titlen mere end antyder – er blevet til under corona-pandemiens nedlukning. Isolationen og de restriktioner, pandemien medførte, viste sig at være vækstbetingelser for en række nye sange, der pressede så meget på, at de måtte indspilles. Og sådan blev det.

Og resultatet er et album, der i kraft af teksterne – som blandt andet handler om eksistentiel søgen efter mening – bærer alvorens tyngde. Men samtidig afslører melodierne – nærmest som et modstykke til tekstuniverset – en positiv, til tider nærmest munter, opdrift, der tager brodden lidt af teksttyngden. Thomas synger for og minder en hel del om de mandlige singer-songwriters, der brød igennem i halvfjerdserne og frem. Dette indtryk skyldes ikke mindst de gode sange, Thomas’ og Daniels iørefaldende og fine vokalarbejder pladen igennem.

Skåret ind til benet er albummet et smukt eksempel på sanger-sangskriver-kunst, der er iscenesat og arrangeret med flere lag af instrumenter, lyde og programmering, der får det samlede indtryk til at bekræfte musikkens aktualitet og fremtidsholdbarhed. Albummet er et godt eksempel på genrens slidstærkhed og holdbarhed, og den varsler – uden tvivl – flere plader med samme kvaliteter. Så hvis man er til singer-songwriter-kunst er der god grund til at lægge øre til Thomas og Daniel Pedersens plade. Hermed anbefalet.

Thomas Charlie Pedersen – Employees Must Wash Hands. Produceret af Daniel Pedersen. Karmanian Records. Udkom d. 14. april 2023

Capac anbefaler: Von Dü – Engangsliv

17. april 2023

I 2016 havde jeg glæden af at anbefale Von Düs album Bankende Hjerter. Og jeg hæftede mig ved, at det var en plade med en bred appel, der både omfatter det festende, dansende popsegment og dem, der sidder i lænestolen med hørebøfferne i lyttemodus. Og nu er der gået syv år og Von Dü er tilbage med deres andet album Engangsliv, der oven i købet er et dobbeltalbum (i hvert fald i vinyludgaven), som selvfølgelig også kan fås i digitale formater.

Og de forgangne syv år har sat sig som et spor af modenhed og erfaring. Engangsliv er, med andre ord (mine), et midtlivsalbum. Et album, der oser af levet liv og den tyngde, det giver at have været igennem ungdommens vilde, rådløse, søgende år og nu er nået frem til et voksentliv, hvor kæresteri er afløst af det faste forholds og familielivets livsbetingelser, og hvor en form for afklaring er nået og resulterer i en række sange, der netop besynger dette levede liv og den erkendelse, det har kastet af sig. Og som ekkoer i titlen Engangsliv, som – i mine ører og øjne – fortæller om den indsigt, der siger, at vi “Lever kun en gang”, som titlen på en af sangene hedder.

Der er kun et skud i bøssen. Kun et liv at leve: “Vi lever kun én gang / Vi synger kun én sang / vi yinger kun én yang os to”. Og så gælder det jo om at få det bedste og meste ud af det ‘satans” liv (for nu at citere Steffen Brandt igen). Og det må jeg sige, at Von Dü gør på dette flotte og fine dobbeltalbum, hvor det ni mand store band fortsætter, hvor de slap for syv år siden. Med stærkt vanedannende popsange med ligefremme, mundrette syng-med-danske sange med oplagt hitpotentiale. Og i et musikalsk arrangement, der igen byder på bandets varemærke, en let reggae- og ska-ficeret poprock med fremdrift og appel til danseskoene og lyttelapperne.

Vinylalbummet, som jeg må anbefale lyttere at investere i, omfatter hele nitten skæringer, hvoraf en del er instrumentaludgaver af sange. Og her får man så også fuld valuta for pengene, hvis man vil have Von Dü ind under huden (igen). Og som for syv år siden, så er Von Dü stadigvæk et fascinerende band, der med deres musik vil nå ud til de fleste. Engangsliv er ikke en engangsoplevelse, men et album med varig appel til pop- og rockelskeren. Et album, der lyser af livsappetit og -erfaring og gør det i et musikalsk univers, der bør trænge igennem til det blaserte mainstream-segment og få koncertarrangørerne til at stå i kø for at engagere Von Dü til de danske scener. Hermed anbefalet på det varmeste.

Videoer

Von Dü. Engangsliv. Produktion: Von Dü og Emil Stricker. Von Dü Entertainment – Gateway Music. Udkom 1. april

Elton John – revurderet

16. april 2023

Forleden stod jeg i det lokale indkøbssupermarked med Elton John-biografien Mig, men kunne ikke beslutte mig for at tage dem med hjem. Til trods for, at jeg har sat mig for at revurdere mandens værk. Jeg tror nemlig, at han fortjener et genhør – ikke mindst i perioderne omkring hans gyldne år, der for mig går fra gennembrudsalbummet Empty Sky (1969) til og med Captain Fantastic and the brown dirt cowboy (1975). Det vil sige årene frem til 1969 og efter 1975. Jeg ved der gemmer sig perler i den sidste periode. Men måske også i årene før Empty Sky.

I da jeg stod der med biografien i hånden, tænkte jeg lidt på den biografiske film Rocketman, jeg så for nylig. Den var ok, men ikke mere. Men gav dog en fornemmelse af den kreative Elton John, der var i gang længe før pladeudgivelserne. Og det første til lidt research, der blandt andet førte til lidt graveri i hans tid som kopimusiker. Akkurat som mange andre i hans generation og før den, tjente Elton John lidt skillinger på at lave kopinumre. Desværre er der ikke kommet nogen officiel, autoriseret udgivelse med eksempler på denne kunst, men mindre kan også gør det. Fx opsamlingen The Legendary Covers Album 1969-1970, som man kan lytte til på tuben, og som viser Elton John som en mere end kapabel fortolker af andres sange:

En smutter og Lula og sådan

15. april 2023

I går fik jeg ikke lavet et opslag. Og det er ikke noget, der er sket ret mange gange i de 17 år, hvor s/s capac har sejlet rundt på det store internethav. Men i går kom der hele tiden noget i vejen og inspirationen var gået i flyverskjul. Så det blev ikke til noget om Lula, nej ikke engang et stykke musik.

Så det retter jeg lige op på. En af gårsdagens små, skjulte, gode nyheder var, at den brasilianske, socialistiske præsident Luiz Inacio da Silve – populært kaldet Lula – besøgte den kinesiske præsident Xi og de gav hinanden håndslag på, at konflikten i Ukraine kun kan løses gennem forhandlinger. Nyheden fik ikke den store opmærksomhed på de danske tv-kanaler, hvor man som sædvanligt fortabte sig i mikronyheder om konflikten derovre østpå og små indenrigspolitiske krusninger. For man skal ikke undervurdere betydningen af Lulas besøg og fredsinitiativ. Brasilien er et kæmpestort land med knap 215 millioner mennesker – verdens femte-største land – og en stor betydning for den globale samhandel.

The Jiggy Shuffle..

13. april 2023

Ups. Jeg overså et jubilæum: Jørgen de Mylius’ 60 år på DR.

13. april 2023

Ja. Det var faktisk i januar måned. DR skriver selv:

I januar måned for 60 år siden skrev den 16-årige gymnasieelev Jørgen de Mylius et klagebrev til DR. Han mente slet ikke, at Musikradioen – det nye P3 – havde styr på moderne rockmusik.

Brevet blev afgørende for Jørgen de Mylius’ liv. For den 22. januar 1963 blev han bedt om at komme ind til Radiohuset på Frederiksberg for at forklare sig for åben mikrofon.
Præcis en uge senere fik han sit første program – ’Mellem lektierne’ – med en hitliste på DR’s helt nye musikkanal. Jobtitlen var musikkonsulent, som 16-årig var han ansat på børnehonorar, og så har Jørgen de Mylius ellers været at høre og se i DR’s programmer lige siden.

Det imponerende jubilæum får mig til at genoptrykke, hvad jeg skrev i anledningen af mandens halvtreds år på statsradiofonien, for jeg har ikke ændret holdning siden dengang:

I dag er det nøjagtig 50 år siden Jørgen de Mylius startede som 16-årig radiovært for “Efter skoletid” i Danmarks Radio. Hvordan det gik til er en – set med nytidens øjne – ganske utrolig historie, som Jørgen selv fortæller detaljeret om i sin erindringsbog Tak for al musikken…

Uden Jørgen de Mylius’ utrættelige indsat for popmusikken, ville jeg ikke sidde og skrive dagligt om musik her i bloggen. Det er helt sikkert. Mylius var uden tvivl min første og vigtigste popformidler. Og det er jeg ham da uendelig taknemmelig for.

Jeg har da også med stor fornøjelse læst det meste af mandens selvbiografi. Og det har været fornøjeligt. Men – for der skal en lille dråbe malurt i jubilæumsbægeret, der er et lille men, selv om det måske er politisk ukorrekt at pointere det på selve hyldestdagen – det er lidt beskæmmende for mig at læse om Mylius’ opposition til de radiomedarbejdere, bl.a. Palle Aarslev, Hans Otto Bisgaard osv., der sidst i tresserne og første i halvfjerdserne tog over og tog sig af beatmusikken, bl.a. i programmet “Beat-rapport”. Mylius havde det – for at formulere det diplomatisk – svært med efterfølgernes fokusering på beatens progressive dimension, både den musikalske og den politiske. Og selv om Aarslev, Bisgaard m.fl. med sikkerhed – for det var almindeligt dengang, hvilket Mylius også dokumenterer grundigt – så lidt skævt til pophovedet Mylius, så krakelerer mit billede af en rummelig, altfortærende musikelsker. Eller rettere: her bekræftes min fordom om, at Mylius netop først og fremmest har været en ret holdningsløs formidler af harmløs pop.

Men det er måske også forklaringen på, at Mylius, der nærmer sig de 80 år, stadigvæk dukker op i DR – i lyd og på billede – for eksempel da han for nylig fik lov til at kommentere Dario Campeottos bortgang. Hvis man vil overleve på den sendeflade gør man klogt i at satse på den kommercielle underholdning og undgå at have kritiske kanter. Men – trods disse malurtdråber: Til lykke med de rigtig mange år i underholdningens tjeneste.

Fødselar: Sven Gaul – TV-2 – fylder 70

13. april 2023

Jeg var lige ved at glemme det. Men i forgårs fyldte TV-2 trommeslager og ankermand Sven Gaul 70 år. Pulsen i bandet Taurus, der siden blev til TV-2 (sammen med bassist Georg Olesen), der også har en fornem karriere som booker, formand i ROSA, medlem af Statens Musikråd og medlem af Københavns Musikudvalg  bag sig.

Og mon ikke vi får at høre fra Gaul og de andre igen. Intet tyder på, at det band har nået udløbsdatoen.

David Crosby i jazz-humør

13. april 2023

Torben Bille – in memoriam

12. april 2023

I dag er det ti år, siden Torben Bille døde.Hans blog eksisterer heldigvis stadigvæk – og tak for det! Men jeg kan godt savne hans ideosynkratiske kommetnarer til musikken. Uden Torbens stemme synes anmelderverdenen at være fattigere og mere ligegyldig.

Heldigvis kan de fleste af hans bøger stadigvæk fås i hvert fald på anden hånd. Men der burde skrives en bog – biografi eller mindebog om ham.

Hvem ringer klokkerne for?

11. april 2023

Ovenstående digt af John Donne står på forsiden af mit første eksemplar af Shakespeares “Macbeth. Skrevet med min egen ungdommelige skrift. Og det har siden fulgt mig, og jeg synes stadigvæk, at det er et rigtig godt digt.

Hvad vil USA egentlig med konflikten i Ukraine?

9. april 2023

The Economist magazine among others has been warning that Europe’s going to move towards deindustrialization if it continues to back the NATO-based, U.S.-run war, which much of the world now regards as a proxy war between Russia and the United States over Ukrainian bodies. Actually, it goes well beyond that. In response to U.S. demands, NATO has now expanded to the Indo-Pacific, meaning the U.S. has Europe in its pocket for its confrontation with China, for encircling it with a ring of states heavily armed with U.S. precision weapons.

Meanwhile, the Biden administration has called for a commercial war to prevent Chinese development for a generation. We can’t compete with them, so let’s prevent them from getting advanced technology. The supply chains in the world are so intricate that almost everything — patents, technology, whatever — involves some U.S. input. The Biden administration says that nobody can use any of this in commercial relations with China. Think what that means for the Netherlands, which has the world’s most advanced lithographic industry, producing essential parts for semiconductors, for chips. It’s being ordered by Washington to stop dealing with its major market, China, a pretty serious blow to its industry. Will they agree? We don’t know. Same with South Korea. The U.S is telling Samsung, the big South Korean firm, you’ve got to cut yourself off from your major market because we have some patents that you use. The same with Japanese industry.

Nobody knows how they’re going to react. Are they going to willingly deindustrialize to fit a U.S. policy of global domination? The Global South — India, Indonesia, Latin American countries — is already saying, we don’t accept such sanctions. This could develop into a major confrontation on the world scene.

Og min fordanskning af hensyn til dem, der ikke læser engelsk:

Magasinet The Economist, blandt andre, har advaret om, at Europa vil bevæge sig mod en af-industrialisering, hvis det (Europa) fortsætter med at støtte den Nato-baserede, US-drevne krig, som en stor del af verden nu betragter som en krig per stedfortræder mellem Rusland og de Forenede Stater over ukrainske kroppe. Men det går faktisk videre end hertil. Som svar på krav fra USA har Nato nu ekspanderet til det indiske Stillehav, og det betyder,, at USA har Europa i sin hule hånd i dets konfrontation med Kina. dets omkredsen af Kina med en ring af stater, der er tungt bevæbnet med amerikanske præcisionsvåben.

I mellemtiden har Biden-administrationen åbnet for en handelskrig, der skal forhindre kinesisk udvikling i en generation. Vi kan ikke konkurrere med dem, så lad os i stedet forhindre dem i at få avanceret teknologi. Forsyningskæderne i verden er så forbundne, at næsten alt – patenter, teknologi osv. – involverer amerikansk indflydelse. Biden-administrationen siger, at ingen kan bruge noget af det her i handelsrelationer med Kina. Tænk over, hvad det betyder for Holland, der har verdens mest avancerede litografiske industri, der producerer vigtige dele til halvledere til chips. Washington beordrer Holland til at stoppe med at handle med landets største marked, Kina, og det er et meget alvorligt slag mod dets industri. Vil de være enig? Vi ved det ikke. Det samme gælder for Sydkorea. USA fortæller Samsung, det store sydkoreanske firma, at det skal afskære sig fra dets største marked, fordi vi har de patenter, I bruger. Og det samme gælder for japansk industri.
Ingen ved, hvordan de vil reagere. Er de villige til at af-industrialisere for at passe ind i en amerikansk global beherskelsespolitik? Det globale Syd – Indien, Indonesien, Latinamerikanske lande – har allerede sagt, at de ikke accepterer den slags sanktioner. Det kan udvikle sig til en større konfrontation på verdens scene.

Ovenstående citat fra et interview med den legendariske amerikanske sprogforsker og indædte kritiker af USA, Noam Chomsky, er værd at læse nøje (på engelsk). For den sætter et stort spørgsmålstegn ved det venskab, der efter sigende eksisterer mellem USA og Europa, og som blandt andre statsministeren flere gange har fremhævet. Lige som det sætter spørgsmålstegn ved amerikanernes dybereliggende bevæggrunde for at føre krig i Ukraine pr. stedfortræder. Lige som det understreger behovet for en snarlig igangsættelse af reale fredsforhandlinger i konflikten mod øst.

…er kun et fattigt ord…

8. april 2023

Før internettet og før grafitti blev allemandseje var der lokumsdigtere og dem, der med kniv og andre skarpe genstande satte sig spor i bløde materialer, ikke mindst træers bark. En eller anden “Kilroy” var der engang og skrev en lille hilsen. Måske til en ven(inde). Måske blev det ikke til mere. Men nu står det der og forandrer sig med træets aldring og sætter forbipasserendes tanker i gang. Tak. Tag.

Det er ikke let…

7. april 2023

Sådan siger Paul McCartney i en samtale med Ronnie Wood (i The Ronnie Wood Show) om Chuck Berrys evne til at skrive poetiske sangtekster. It’s not easy.