Indlæg tagget med serie

The Royal – genudsendt

13. januar 2008

Capacs folkelige underholdningsserie The Royal – da. Landsbyhospitalet – bliver genudsendt fra og med i dag. Og selv om genudsendelser ikke er capacs cup of tea, sÃ¥ gør vi en undtagelse her. Dels pÃ¥ grund af det nostalgiske soundtrack, som vi har skrevet in extenso om, og dels pÃ¥ grund af de mange fine skuespillere. Selv om vi ikke vil fremhæve nogen pÃ¥ bekostning af andre, sÃ¥ vil vi godt afsløre, at vi synes, at Zoie Kennedy, der spiller Staff Nurse Meril Taylor, har uheld i kærlighed og skriver sig ud af serien ved at blive kørt ihjel, er intet mindre end cute.

Flere skriverier om The Royal (scroll selv ned)

Med paraply, charme og bowlerhat – en erindring

9. januar 2008

Det er den gode mand, Lars, der vækker dagens mediale minder frem. I sin blog skriver han om den gamle spændings-tresserserie The Avengers, der havde Patrick Macnee i hovedrollen som den meget engelske og meget blaserte agent John Steed, og som blev ledsaget af Diana Rigg i rollen som Emma Peel, en Secrete Service-agent.
Serien løb pÃ¥ tysk tv i Ã¥rene fra 1961 og frem til 1969 under den meget tyske titel: “Mit Schirm, Charme und Melone“. Heraf overskriften.
Selv om den tyske titel er spøjs, sÃ¥ siger den dog ogsÃ¥ en del om serien, der – ikke ulig “De uheldige helte” – koketterede med højnæset engelsk humor og elegance. Jeg husker ikke de enkelte afsnit i detaljer, men var vældigt godt underholdt af denne sammenkogte ret af kriminalhistorie, action-, SF- og thrillerfilm, nÃ¥r den blev indtaget omkring spisetid.
Serien, der blev videreført i 1976 under titlen The New Avengers er gået hen og blevet kult, hvilket kan kan forvisse sig om ved lidt søgning på nettet. I øvrigt er det sjovt at læse, at den også har haft deltagelse af en række skuespillere, der siden hen er blevet ret så berømte: Charlotte Rampling, Donald Sutherland (begge i afsnit #116, The Superlative Seven), Gordon Jackson, John Cleese, Carol Cleveland (kendt fra Monty Pyton), Peter Wyngarde, Christopher Lee og Julian Glover. Lige noget for serie- og filmbuffs.
I øvrgt er det ogsÃ¥ interessant at læse, at Diana Riggs iøjnefaldende stramme, sorte læderoutfit dengang vakte en vis furore, fordi det – i det mindste i en episode – gav anledning til associationer i retning af SM-sex. Det var i fjerde episode – A Touch of Brimstone – der blev mere eller mindre censureret i USA og i Tyskland. I episoden indgÃ¥r en orgie-scene, hvor Diana Riggs Domina-læderkostume revner. Scenen ville der i dag kun vil fÃ¥ folk til at trække pÃ¥ smilebÃ¥ndet, men i de tidlige tressere var frisindet endnu ikke helt slÃ¥et igennem. Afsnittet blev en del Ã¥r senere sendt som særlig natforestilling pÃ¥ den tyske satellitkanal Sat 1.

Dansk TV-dramatik: Sommer

3. januar 2008

Selv om capac ikke fÃ¥r set sÃ¥ meget tv pÃ¥ grund af sit nye arbejde (man skal jo passe sin søvn ogsÃ¥), sÃ¥ fik han dog set første afsnit af DR1s nye dramasatsning Sommer. Efter successen med Forbrydelsen var forventningsniveaet lagt lidt vel højt, men – selv om man skal være varsom med at sige noget kategorisk efter første afsnit – sÃ¥ kom den nye serie godt fra start. Et godt anslag. Der blev spillet godt og solidt over hele feltet. Især gjorde Jesper Langberg et overbevisende indtryk som familiepatriarken, der ikke vil eller kan erkende en snigende demens, der sætter hele familien i bevægelse.
Dramaturgisk minder første afsnit lidt om Forbrydelsen, idet afsnittet også væver en række mere eller mindre usynlige handlingstråde ind i den centrale historie om familieoverhovedets fødselsdag. Antydningen af et gammelt feriesidespring på Mallorca. En graviditet, der forties og hvorfor? Osv.
MÃ¥ske vil det lykkes DR at hive endnu en succes i hus. Det gamle hus fortjener det i disse krisetider. Vi krydser tommeltottene.

Exit Forbrydelsen

25. november 2007

SÃ¥ fandt “vi” omsider Nanna Birk Larsens morder efter 20 spændende afsnit. Men vi blev efterladt med en masse løse ender. Hvad var det Hartmann ville fortælle politiet i sin beruselse? Og hvad med det spor, halskæden, der forbandt Nanna Birk Larsen-mordet med en række tidligere kvinders forsvinden? Og hvorfor havde politiledelsen sÃ¥ travlt med at lægge lÃ¥g pÃ¥ sagen og fÃ¥ Lund til at bekræfte det?
Ja, hvor frustrerende det er, så er jordbunden gødet godt og grundigt, hvis successen skal have en opfølger.
Summa summarum: Forbrydelsen er en af de mest vellykkede DR-produktioner i mange år, og successen er fuldt fortjent. Tidligere har jeg skrevet, at det eneste irritationsmoment i serien var, at den var lidt lang i spyttet. Frem til næstsidste afsnit har det været vanskeligt at komme med et kvalificeret gæt på, hvem skurken var, fordi der hele tiden kunne komme en joker ind. Man er blevet trukket godt og grundigt rundt ved næsen i det dramaturgiske cirkus.
Men det er kun en mindre, æstetisk anke over for en velturneret moderne whodunnit-krimi.

Inspector Morses “Lewis” – nu som dvd

11. november 2007

Capac omtalte for snart længe siden serien med Lewis, da det første afsnit blev vist pÃ¥ norsk tv. Nu kan man fÃ¥ hele sæsonen pÃ¥ dvd – oven i købet i en dansk udgave. Christian Mongsgaard pÃ¥ Information anmelder den positivt i weekendens Information.

Guilty Pleasures: Benny Hill

29. oktober 2007

Det er snart jul. Og det er fuldstændig politisk ukorrekt, men jeg har altid moret mig vældig godt i selskab med Benny Hill og hans drengede løjer. Nu kan alle hans infantile tåbeligheder fås i et bokssæt. Er selvskrevet på listen over ønsker.

PÃ¥ hospitalet. Benny Hill “Chase“. The Life of Maurice Dribble.

Sarah Lund – Forbrydelsen

21. oktober 2007

Den fine danske krimi-serie Forbrydelsen tog endnu et par drejninger i aftenens afsnit. En formodet morder blev fundet, skudt – og sagen erklæret opklaret, hvorefter Sarah Lund – selvfølgelig – finder de papirer frem, som vi godt vidste lÃ¥ der i skuffen, men som ikke skulle inddrages. Er den fundne morder nu morderen eller blot en ulykkelig forsmÃ¥et elsker og af skilsmisse knust mand? Og har vi med en seriemorder at gøre? Og er der ikke ogsÃ¥ noget lusket ved Nanna Birk Larsens flyttemandsfar med den mørke før-ægteskabelige fortid og hans koleriske medhjælper? Og hvad med borgmesteren og hans fortielser og tavse viden om dette og hint? Vi er lidt klogere end i sidste afsnit, men ikke meget.

Og sÃ¥ er der Sarah Lund med sin populære striktrøje. Er hun ikke en arketypisk moderne karrierekvinde? Arbejdsnarkomanen (workaholicen, hvis du foretrækker dengelsk…), der forsømmer sin søn, sin mor, sin mand, ja sit familieliv og sit udenomsarbejdsliv, ja alt andet end netop arbejdet, i en sÃ¥dan grad, at hun før eller siden mÃ¥ træde ind i single-statistikken som permanent medlem og hellige sig sit kald, sit arbejde, som kriminalopdager. Ensom (fordrukken? fortabt?) som kriminalromanens gamle mandlige forbilleder?

Forbrydelsen – igen

23. september 2007

SÃ¥ kom DRs kriminalserie “Forbrydelsen” i gang igen efter en længere pause. Jeg skrev en positiv omtale af serien i januar, og jeg mener, at de første afsnit i anden ombæring holder niveauet. Men der er ogsÃ¥ plads til en enkelt, lille kritisk bemærkning. Fruen i huset, der ellers er en garvet film- og serie-seer, er stÃ¥et af for længst. Hun mener, at serien er for langtrukken. Og jeg er tilbøjelig til at give hende ret: Den er meget lang i spyttet.
Seeren bliver trukket rundt ved næsen, gennem et væld af spor, der peger i forskellige retninger, og man har pÃ¥ fornemmelsen, at det især gælder om at føre seeren pÃ¥ vildspor og ikke at give ham/hende en chance for at gætte, hvem skurken er. Et eksempel: En kvinde er til afhøring vedrørende hendes chat med en mistænkelig person, der kalder sig “Faust”. De to forhørspersoner presser hende til at rykke ud med, hvem den virkelige person. Og, inden hun svarer, klippes der over til RÃ¥dhuset, hvor man ser overborgmesteren. Aha, mÃ¥ske er han den skyldige. Og sÃ¥dan er det hele vejen. Et slør trækkes hen over de informationer, man fÃ¥r. Selv den oplagte skurk, politikeren Hartmann, som i sidste scene sendes til afhøring med en sigtets rettigheder, er forbundet med en masse smÃ¥ tegn, der peger væk fra mistanken.
Man kan selvfølgelig indvende, at sådan er det med mange krimier. Og det er også sandt. Problemet er bare, at pineriet trækkes i langdrag i denne ellers fortræffelige serie. Jeg vil sikkert holde ud til den bitre ende, men jeg tror, Forbrydelsen ville være blevet endnu bedre, hvis den var blevet afsluttet i sidste sæson.

Mere Royalgia: Simon Dupree & The Big Sound

13. september 2007

Simon Dupree and the Big Sound repræsenterer den psykedeliske lyd i capacs kult-serie “Landsbyhospitalet”. Ud over de tre brødre Derek (vok.), Phil (vok., sax og trumpet) og Ray Shulman (guitar, violin, trumpet og sang) bestod gruppen af Peter O’Flaherty pÃ¥ bas, Eric Hine pÃ¥ tangenter og Tony Ransley pÃ¥ trommer. Deres eneste, store top-10-hit fik de med den psykedeliske sang om “Kites”. Paradoksalt nok, var bandmedlemmer ikke sÃ¥ begejstrede for sangen, fordi den ikke afspejlede den rythm-and-blues-baserede musikstil, de spillede. Og senere fortsatte Shulman-brødrene da ogsÃ¥, meget sigende, i det succesfulde “progressive” rockband Gentle Giant.
Simlon Dupree & The Big Sound nåede at indspille en håndfuld singler og to albums, der ikke solgte stort.

Et kuriosum er, at gruppen på en turné til Skotland i 1967 fik følge af en dengang ukendt pianist ved navn Reginald Dwight, bedre kendt som: Elton John.

Her er de sÃ¥ med “Kites” i en ældgammel, sort-hvid optagelse: Læs mere »

The Royal Рmusik p̴ cd m.v.

10. september 2007

Birgitte har været sÃ¥ rar at oplyse mig om, at sangeren pÃ¥ kendingsmelodien – “Somebody help me” – i den engelske tv-serie The Royal er ingen ringere end Michael Starke, der har den fremtrædende rolle som hospitalet foretagsomme over-portør, der sørger for at tingene glider – eller gÃ¥r i kage. At han ogsÃ¥ er en habil sanger, ja, hvem kunne vide det. Men i følge kilder pÃ¥ nettet er han ogsÃ¥ en ferm bassist, guitarist og trommeslager.

Michael Starke som Ken Hopkirk

I øvrigt er det pÃ¥gældende cover-nummer svært opdrivelig. PÃ¥ ITV-kanalens forum-side efterlyses sangen ogsÃ¥. I den forbindelse oplyses det, at der nu i Ã¥r er udgivet en musikcd med numre fra den populære serie. Men – Ken Hopkirks udgave er ikke med, i stedet fÃ¥r man Spencer Davis Groups originale udgave. I alt fÃ¥r man disse 25 numre med i købet: Læs mere »