Og min digtsamlingaktuelle blogkollega m.m. Peter H. Olesen har lagt en ny video op med sangen “kursiv” fra De efterladtes seneste album Alvorsord og etagevask, der var et af de allerbedste albums, som jeg lyttede til i det forgangne år.
Jeg skulle ikke lytte ret længe til Bolværkets nye plade – hvem er du – før jeg fik flashbacks til tressernes og ikke mindst halvfjerdsernes dansksprogede pop og rock. Lige fra John Mogensen og Teddy Edelmann og til Troels Trier og Røde Mor. Blot for at nævne nogle af de fremmeste i den tradition, der fermt har forbundet populærmusikken med tekster, der er forankret i hverdagen og som på forskellig vis sparker til den veltilpassethed, der truer os alle, og dirrer af rebelskhed.
Bolværkets tekster – der desværre ikke er trykt på mit anmeldereksemplar – besidder de omtalte kvaliteter til fulde. Her er en jordnær kærlighedssang til storbyen “KBH”: “Vi elsker dig Kbh, når du springer ud, på bænken igen med de kølige…“. En kærlighed til København set fra byens mange bænke, hvor der indtages et kvantum kølige bajere. Der er tale om en slags modstykke til Ulige Numres elskede “København”. Men modsat denne, så er Bolværkets perspektiv ikke til at tage fejl af. Vi er i en eller anden forstand nede på bunden af samfundspyramiden. Der, hvor livsappetitten skylles ned med og næres af de kolde fra kassen.
Tematikken gentages i sangen om “Mozarts plads”, hvor “de kolde (kun) koster 5.95“, som det hedder i omkvædet. Her stilles der ind på en konkret lokalitet i Kbh, hvor bajerne også er et nødvendigt omdrejningpunkt, og hvor “det forsømte liv” illustreret af små snapshots af de personer, der befinder sig i området. Lige fra damen, der sender onde blikke til mændene på pladsen, til “en eksotisk kælling med rosa mund“. Nok er det et lettere fordrukkent, forsømt liv, der italesættes, men det sker med en jordnær, sanselig poetik. Og det er i denne kobling til det sanseligt-konkrete, Bolværkets tekster stærkest, mest autentiske og mest vedkommende. Teksterne bliver en anelse mere ordinære, når de – som fx i “Det hele drejer rundt” og titelsangen “Hvem er du” – får den alment personlige karakter, der hersker i megen af tidens populærmusik. Det understreges straks af den ærlige sang om “Glædespigen”, luderen, der drømmer sig bort, med nålen i armen og kundens pik i munden. Ellers i sangen “Du var sjov engang”, hvor erindringens detaljer fremkaldes løbende som farverne i en gammel rulle negativer.
Bolværket består af Lau Ebbesen (sang), P (Per “P” Petersen, guitar, sang), Gasolins gamle basist Wili Jönson og Peter Kibsgaard (trommer og slagstøj). Og med hjælp fra nogle venner ( Ole Kibsgaard på melotron og sitar, Michael Awuni piano og Richard Plougmann kor) har bandet itonesat sangene med en melodisk rock, der emmer af både tressergarage og punk. Beskidt swingende rock og rul, der passer som fod i hose til tekstuniversets ærlige og sanselige konkrethed. “Nu står jeg i din opgang og pisser glasskår” kan ikke synges som pop…
Som skrevet, så trækker Bolværkets nye plade tråde tilbage til en – ja, lad os bare kalde den det – folkelig tradition for hverdagsforankrede tekster. Og med sin forkærlighed for upoleret rock skiller Bolværket sig herligt ud fra meget af tidens lige lovligt pæne og velfriserede pop- og rockmusik. Og som sådan er pladen et velkomment spark i røven til såvel blaserte anmeldere som et publikum, der spises af med xfactorpop og glat streamingstjenestemuzak. Jeg synes, det er en dejlig plade. Hermed varmt anbefalet.
Bolværket. Hvem er du. Produceret af RIchard Plougmann & Bolværket. Ventura Records. Udkommer i morgen, mandag d. 3. februar
Og medens vi er ved kyndelmisse eller Kjørmes-Knud, som den også blev kaldt af danskerne, så kommer jeg ikke uden om en anden af skolesangbogens klassikere, nemlig Jeppe Aakjærs og Thorvald Aagaards “Sneflokke kommer vrimlende”. Det med sneen er så som så, nu hvor tøvejret er sat ind, men Kjørmes-Knud – og lysfesten er over os.
Sneflokke kommer vrimlende
hen over Diger trimlende,
det knyger ud af Himlene,
det sluger Hegn og Gaard,
det ryger ind ad Sprækkerne
til Pølserne paa Rækkerne,
og Faarene ved Hækkerne
faar Blink i Pelsens Haar.
Og Poplerne bag Mønningen,
de duver dybt i Dønningen,
og over Stakke-Grønningen
omtrimler Kjærv og Neg,
det klaprer én om Ørerne,
fra Portene og Dørene,
bag hvilke de smaa Sørene’
har rustet sig til Leg.
Og Gammelmor i Klokkerne
med Huen og Graalokkerne,
hun haler op i Sokkerne
og ser forsagt derud,
for nu er Kaalen liggende,
og nu staar Tjørnen stikkende
og spidder Sne paa Piggene,
og nu kom Kjørmes-Knud!
Â
Og det sender mig straks tilbage til skolens sangbog og timerne, hvor der blev sunget. Her er Blichers dejlige tekst og Laubs fine melodi i Benny Holsts udgave.
Â
Det er hvidt herude
Tekst: St. St. Blicher, 1838
Melodi: Thomas Laub, 1914
Det er hvidt herude,
kyndelmisse slår sin knude
overmåde hvas og hård,
hvidt forneden, hvidt foroven,
pudret tykt står træ i skoven
som udi min abildgård.
Det er tyst herude,
kun med sagte pik på rude
melder sig den små musvit.
Der er ingen fugl, der synger,
finken kun på kvisten gynger,
ser sig om og hvipper lidt.
Det er koldt herude,
ravne skrige, ugler tude,
søge føde, søge læ.
Kragen spanker om med skaden
højt på rygningen af laden,
skeler til det tamme kræ.
Hanen sig opsvinger
på en snemand, sine vinger
klaskende han sammenslår.
Krummer halsen stolt og galer –
hvad monstro han vil, den praler?
Hvis endda om tø han spår!
Inderlig jeg længes
efter vår, men vintren strænges,
atter vinden om til nord!
Kom, sydvest, som frosten tvinger,
kom med dine tågevinger,
kom og løs den bundne jord!
Wiki: Kyndelmisse
