11. februar 2014 arkiv

Songwriter’s Hall of Fame

11. februar 2014

Det forventes, at Kinks’ Ray Davies sammen med Donovan, Graham Gouldman (Yardbirds, Hollies, Herman’s Hermits og ikke mindst 10cc), Mark James (Elvissange) og Jim Weatherly (Gladys Knight and the Pips, Ray Price. Glen Campbell og Dionne Warwick bl.a.) indlemmes i The Songwriters Hall of Fame. Og jeg synes, det er godt, at koncertaktuelle Donovan støves lidt af og hentes ud af glemslens halvmørke. Det er på tide. 

Tilbage til Cliff…

11. februar 2014

Jovist. Jeg er ved at genopdage et af idolerne fra min barndoms musik. Cliff Richard. Jeg var ikke fan af ham dengang. Jeg var til Elvis og senere Beatles m.v. Men der var mange af Cliffs sange, jeg rigtig godt kunne lide. Især fra hans grønne ungdom, hvor inspirationen fra de amerikanske rock’n rollere og popsangere var til at høre. Her er han sammen med Shadows fra 1961 med “Travellin Light”. Sangen blev nr. 1 på den britiske hitliste og var den sidste sang, Cliff fik indspillet i sine succesfulde halvtredsere. På B-siden af singlen finder man den heftige “Dynamite“, der med endnu større tydelighed afslører, hvem Cliff står i gæld til på det tidspunkt.

Oh Love – DR Pigekoret med Ane Brun

11. februar 2014

 

En oplagt kombination tænkte jeg, da jeg så henvisningen til Ane Bruns og DR Pigekorets samarbejde om sangen “Oh Love” Jeg har tidligere skrevet om min begejstring for DR Pigekoret. Især når de bevæger sig lidt uden for den klassiske sangskat demonstrerer de til fuldde, at korsang ikke er noget bedaget og utidssvarende.