28. februar 2014 arkiv

Duffy Power – 1941-2014

28. februar 2014

Historien om Raymond Leslie Howard – kaldet Duffy Power – er historien om et talent, der ikke fik lov til at blomstre helt, fordi personlige problemer kom i  vejen.

Duffy var i de tidlige tressere en del af impressarioens Larry Parnes’ imperium, og det var i denne sammenhæng han fik kunstnernavnet Duffy. For plademærket Fontana indspillede Duffy en række coverversioner af tidens populære ange, fx “Ain’t she sweet” (bl.a. kendt fra Beatles) og “Dream Lover”.

I 1961 blev Duffy en del af den voksende bluesscene i London, hvor han spillede sammen med folk som Graham Bond, Jack Bruce, Ginger Baker og John McLaughlin. Og han arbejdede som studiomusiker og i Alexis Korners Blues Incorporated. Han fik ikke nogen kommerciel succes, men anerkendelse fra kritikere og folk i musikbranchen. Det bremsede også hans succes, at han led af psykiske problemer, bl.a. depression, og også fik problemer med stoffer.

Duffy Powers døde den 19. februar i en alder af 72 år. Han nåede at indspille et eponyme soloalbum i 1972, og det blev fulgt op af et par senere udgivelser. Men det ændrede ikke ved hans kommercielle succes.