9. februar 2014 arkiv

Mere Stones: Heart of Stone

9. februar 2014

Mere Rolling Stones. Jeg har set Charlie is my Darling, filmen om Rolling Stones tur til Irland i 1965, og jeg faldt hen over sangen “Heart of stone” (fra albummet Now!, deres tredje9. En af Jagger’ og Richards ‘ første egenkompositioner. En ballade, der viser Stones’ store inspiration fra blues og R&B. Sangen akkompagnerer i filmen nogle lokale pigefans’ udsagn om, hvorfor de godt kan lide gutter i bandet: “There’ve been so many girls that I’ve known; I’ve made so many cry and still I wonder why; Here comes the little girl; I see her walking down the street; She’s all by herself, I try and knock her off her feet; But she’ll never break, never break, never break, never break, This heart of stone”

The Last Time – i Irland 1965

9. februar 2014

Kommer lidt omkring musikalsk set denne grå, men milde, søndag. Over Babyshambles via Fairport Convention live på BBC til tidlige Rolling Stones på tur i Irland, før det rigtig går løs for bandet. Her med en af mine yndlingssange med Jagger og drengene. The Last Time.

 

Babyshambles – Up the Shambles

9. februar 2014

Nytårsforsæt her jeg ingen af. Som sædvanligt. Men jeg har en lille årstalsoverskridende plan, der går ud på at få gjort noget ved nogle af mine undladelsessynder. Noget jeg  – af uforklarlige grunde ofte – ikke har fået gjort, lyttet til osv. Og det giver anledning til et nyt tag her i webloggen – “undladelsessynder” – der med mellemrum vil dukke op.

En af undladelsessynderne er, at jeg aldrig rigtig har fået mig lyttet ind på bandet Babyshambles, der blev dannet i 2004 af Pete Doherty efter opløsningen af Libertines. Derfor har jeg lånt alt, hvad jeg kunne finde med bandet på biblioteket. Albums, EPer, videoer. Sådan. Og lad os så få den ged barberet. Her er Babyshambles i en optagelse fra dvd’en Up the Shambles fra 2007.

Kvinderne i svensk populærmusik

9. februar 2014

Ja, sådan en bog skulle jo komme. Og der er også noget selvfølgeligt i, at det er en svensker, der har skrevet den. For ligestillingen mellem kønnene ligger svenskerne på sinde – måske endda meget mere end herhjemme i vores lille andedam.
Den nu 47-årige Marie Selander har skrevet bogen om kvindelige musiekre og glemt musik. Og hun er ikke en hvem-som-helst i den sammenhæng. Hun var med tresserpigebandet Nursery Rhymes, der var inspireret af Beatles og Rolling Stones. Senere var hun med i Diddlers, der spillede irsk folkemusik, og i Låt & Trall. I halvfjerdserne satte hun især sine spor i den progressive folkemusik. Ud over Låt & Trall arbejdede hun fx sammen med Skäggmanslaget, Vargavinter og kollektivet omkring pladen Sånger om kvinnor fra 1972. I 1973 udgav hun solopladen Från den svenska vildmarken med politisk farvede sange. Siden har hun især arbejdet med musikpædagogik.
Det er den personlige, ja subjektive tilgang til musikkens kvinder, der er drivkraften i hendes bog, hvor hun forsøget at trække kvinderne frem i det lys, de fortjener at stå i. Fordi de er der og altid har været der. Et vigtigt bidrag til ligestillingsdebatten i populærmusikken.

Beatles’ Big Bang i USA

9. februar 2014

Vi kommer ikke uden om at markere dagen – for 50 år siden – hvor The Beatles optrådte på det berømte Ed Sullivan Show på amerikansk tv og kickstartede Beatlemania derovre. Men – når sandheden skal frem var denne optræden på tossekassen ikke populærmusikkens svar på Big Bang, sådan som den ofte er blevet fremstillet. Jorden for Beatles gennembrud i USA var blevet gødet godt og grundigt inden dag. Læs fx denne artikel om Beatles vej til berømmelse i ‘guds eget land’.