27. februar 2014 arkiv

Fats Domino har fødselsdag

27. februar 2014

Antoine Domino Jr., bedre kendt som Fats Domino, fylder 86 år i dag. Og det kan jeg selvfølgelig ikke lade stå ukommenteret hen. Fats er – på grund af alderen og de skavanker, der følger med – ikke så aktiv længere. Sidst man for alvor hørte fra ham, var da han var aktiv i tiden efter orkanen Katrina hærgede og ødelagde New Orleans. Men han kan også roligt hvile på laurbærbladene. Hans skabe er fulde af guldplader fra dengang, man kunne sælge grammofonplader, og hits har han haft utallige af siden 1950’erne. Keep on rocking Fats.

His Bobness – Bob Dylan – kommer til Aarhus

27. februar 2014

Ja, det er rigtig nok. Bob Dylan optræder til sommer – den 9. juli nærmere bestemt – midt i Aarhus by, nemlig på Amfiscenen emllem Musikhuset og Aros. Og jeg vil da forsøge om jeg kan være heldig at få fat i en billet, når de engang sættes til salg (d. 4. marts kl. 10). Det kunne jo være sidste gang Bob kom forbi…