4. december 2014 arkiv

Kate Pierson: Guitars and Microphones

4. december 2014

The B52s eksisterer vist stadigvæk, men det er længe siden – 2008 – vi sidst hørte noget fra dette fortræffelige rockensemble. Derfor er det dejligt at høre, at Kate Pierson – markant vokalist i og medstifter af B52s nu vil udsende sit første album til januar. Der er kommet en forsmag på albummet Guitars and Microphones og med lidt god vilje kan man godt høre ånden fra B52s i sangen “Mister Sister”. I hvert fald er det godt at vi igen har Kate Piersons stemme på plade.

Fra Monica Z til Edda Magnason

4. december 2014

En af sidste års store svenske film var danske Per Flys film om Monica Zetterlund Monica Z. I hovedrollen som de vakre Monica ser man den lige så vakre svenske skuespillerinde Edda Magnason.
Mindre kendt er det, at Edda har sin egen karriere som sangerinde og har udgivet plader før Z-opgaven. Og hun er aktuel med et nyt album med titlen Woman travels alone.

Merry F’n Christmas

4. december 2014

Her er en sang, der både rammer plet i det glade julebudskabs centrum og indeholder en god portion anti-juleri over sig. Den fine sanger og sangskriver Chip Taylor (“Wild thing”) synger “Merry F’n Christmas”…

Farvel til – Ian McLagan

4. december 2014

I have lost a dear friend and British rock has lost one of its greatest players and funniest racontuers. RIP Ian McLagan Billy Brag

Og inden bloggen lukker ned for denne omgang, så skal vi lige mindes en musiker, der netop har forladt os. Ian McLagan, tangentspiller hos såvel The Small Faces og efterfølgerne Faces. Han blev 69 år og døde af komplikationer i forbindelse med et hjertetilfælde. McLagan lagde ikke alene et markant keyboard til de to gruppers musik, men var også medskaber til nogle af de store sange, fx “Cindy Incidentally” og “You’re so rude”.

McLagans musikalske løbebane var næste klassisk. Han voksede op med halvtredserrock’ roll og holdt fast i interessen for rocken i tiden efter. Efter sigende var en koncert med Rolling Stones nærmest en åbenbaring for en ung Ian McLagan. I 1965 kom han med i Small Faces . Og da Steve Marriott forlod dette band for at danne Humble Pie opstod Faces af asken – med McLagan som keyboardspiller. Senere holdt McLagan kontakt med Rod Stewart og indspillede med ham, når McLagan ikke lige havde travlt med at hjælpe fx Rolling Åštones og andre kændisser. I de senere år havde McLagan sit eget band, Bump Band.

McLagan var selvfølgelig også med på denne perle…

En slem dreng…

4. december 2014

I dag opfangede mine ører en god gammel sang fra radioen (vist nok et af Jørgen de Mylius’ programmer). Nemlig Paul Jones’ “I’ve been a bad, bad boy”.

Jones var med i Manfred Mann frem til juli 1966, hvor han valgte at blive solist. Han blev ikke helt så populær som solist, men havde dog en håndfuld hits, og denne dejlige sang blev nr. 5 på den britiske singleliste.

Efter en længere periode, hvor han udfoldede sig som skuespiller, dannede han det noget overset (synes jeg) fine band the Blues Band i 1979 sammen med nogle garvede engelske musikere, blandt andet Tom McGuinness (tidl. Manfred Mann) og Hughie Flint. Blues Band har excelleret i bluessange og egne sange, der lægger sig tæt op af den gode gamle blues. Bandet eksisterer stadigvæk og har ca. 20 album på samvittigheden.

Paul Jones er – i mine ører – en af de helt store sangere fra tresserne.

Capacs alternative anti-julekalender – dag 3

4. december 2014

Og i dag springer vi fremad i tiden – til P. J. Harvey, der er på trapperne med sin første digtsamling. Vi snupper en smagsprøve.

One gray dove circles the ruins.A jet heads to the base.

A boy sings to the bird.He carries a blue gas cannister.

Where shall I go? I have no home.

I had a place but guests came

and they remained. Where shall I go?

He leads us through the village.One cockerel. A pile of shoes

outside a curtained door.We sit on orange cushions.

Children bring us tea and bread.I wish we had brought gifts.

I hope we know when to leave.

Lyt til Harvey læse digtet op – lige her.