6. december 2015 arkiv

Capac anbefaler: Sille Nilsson – Nothing else is working

6. december 2015

Jeg er kommet lidt bagud med mine pladeanbefalinger, og det beklager jeg (selv om der har været gode grunde til forsinkelserne). Men nu er tiden til at samle op på den tråd og gøre den lidt kortere.

Og jeg starter med Sille Nilssons charmerende debutalbum Nothing else is working.

På coverbilledet ser man en pige med en paraply, hvor det – helt surrealistisk – regner under paraplyen, medens der er tørvejr udenfor. Hvem der har lavet det fine cover, ved jeg ikke, men det er tænkeligt, at vedkommende kunstner har lyttet nærmere til Silles sange på pladen. For det lille billede illustrerer på sin vis en dobbelthed, man også finder i Silles kærlighedsange. At der midt i al lykke og det fine også er lidt regn og skygge. Modsætninger mødes og kærlighed opstår – men modsætninger giver også anledning til gnister og skygger midt i solen. Desværre er Nilsson sange ikke aftrykt på coveret, for det kunne de godt fortjene, så man kunne kigge dem lidt nærmere an.

Men ellers har Sille Nilsson valgt at albumdebutere med en plade, der dyrker det enkle og autentiske. De ialt otte sange, der er modent poppede har en air af folk og forbigående også country over sig, leveres live i studiet. Denne ny-enkelhed kan man finde som et spredt tendens i den moderne populærmusik, og i Sille Nilssons tilfælde passer den “skrabede” produktion, hvor hendes fine, feminine stemme og akustiske guitar er i centrum, smukt til nøgenheden og ærligheden i hendes sange. Ganske vist bliver hun på eksemplarisk vis backet op af et hold dygtige musikere og backingsangere, men det er Sille selv med sin guitar, der – forstået positivt – dominerer på pladen.

Sille Nilsson er kun 24 år, men med denne plade henvender hun sig til et modent poppublikum (og moden kan man selvfølgelig godt være, selv om man er i tyverne…). Det er moden og moderne singer-songwriter-kunst af den slags, der er langtidsholdbar på pladereolen, fordi den dyrker den gode, men ikke umiddelbart let tilgængelige, popsang, nogle vedkommende tekster og vælger et tidløs arrangement og en ditto produktion. Man kan kun glæde sig over denne plade – og se frem til de næste.

Sille Nilsson. Nothing else is working. Produceret af Andreas Holtti. Giant Sheep Music. Er udkommet.

Dødens købmænd er altid på arbejde

6. december 2015

En gammel tankegang siger, at dårlig omtale er bedre end slet ingen omtale. Dårlig reklame osv. Dårlige nyheder osv. Og noget er der om det.

I forbindelse med den såkaldte terroraktion i Paris for nylig fik det amerikanske band Eagles of Death Metal, der var så (u)heldige at være koncertnavn på spillestedet Bataclan netop den aften, en mediedækning, bandet kun har kunnet drømme om. Bandet, som jeg indtil den dag ikke havde hørt om, har været tildelt historier stort set hver dag siden skyderierne. Og bedre publicity har de ikke kunnet få. Senest kan man læse, at ørnene agter at optræde i Paris igen her tre uger efter nedskydningerne. Og de skal nok regne med, at der bliver udsolgt til de koncerter. 

Nej, det jeg skriver er ikke, at bandet spekulerer i hændelserne i Paris. Men blot at medierne (og måske også nogle emsige købmænd i musikbranchen) i vores tidsalder i deres evige søgen efter salgbare historier og nyheder “kommer til” at kaste et opportunistisk skær over hvem som helst, de skriver eller fortæller om.

Og lad os så høre, hvordan Eagles of Death Metal kan lyde… her med sangen “I want you so hard”, der lyder som som et svagt ekko af en gammel Eddie Cochran-sang (gæt selv hvilken…)

 

 

 

Endnu en jule(sangs)rædsel

6. december 2015

Vi tager lige en mere af de der sange, der er for meget. Destiny’s Child med deres “8 Days of Christmas”, der med videoen understreger, hvad julen drejer sig om i vores amerikaniserede del af det store marked: Forbrug. Og har vi ikke kun syv dage til at få de indkøb gjort, så tager vi da bare otte – eller ni eller ti… Ja, den er slem.

 

Julesange, der er for meget af det gode….

6. december 2015

Julesange er der nok af. Og åbner du for radioen i disse dage frem mod den 24. december, kan du være forvisset om, at du vil blive tæppebombet med alle de kendte sange. Også – hvis du er uheldig nok – med nogle af de sange, der efter min mening bare er for meget af alt det gode, vi tilægger den søde juletid. Fx denne sang fra filmen “Love actualy”, der selv kan opleves om for meget ved gensyn… Sangen findes også i en udgave med Mariah Carey, men den vil jeg dog forskåne jer for…

Hold mund og dans!

6. december 2015

Nettet er fuldt af løjerlige videoer. Men denne samling af dansetrin giver god mening for enhver danse- og dansefilmglad person. Ikke?!

Læs mere »