9. december 2015 arkiv

Til tressernørden, der har næsten alt…

9. december 2015

Hvad skal man finde på til en halvgammel tressernørd, der i forvejen har meget af tressernes rock? Det kunne jo være et bokssæt med den psykedeliske musiks moder, Jefferson Airplane. I slutningen af december udkomemr en boks med gruppens album i såkaldte “vinyl replica”-udgaver. Dvs. at hver CD fremtræder som små udgaver af de originale vinylalbum med covers. Det smager da lidt af fisk, hvis man er vinylfreak.

Tilsvarende bokse kommer med to andre fremtrædende grupper fra den amerikanske tresserrock, nemlig Hot Tuna og Quicksilver Messenger Service. Med de tre bokse vil man være godt dækket ind.

Endnu en julerædsel…

9. december 2015

I det mindste har Spike og Co. ikke glemt, at humoren er en vigtig ingrediens i livet og – i julen.

Tom Waits – 66

9. december 2015

Tom Waits, der efter mine begreber er en i ordets bedste forstand original, fyldte 66 for et par dage siden. Og det kan jeg da ikke sådan forbigå. Originaler er en mangelvare – i musikken og uden for. Lad os markere dagen med en skæring fra hans første plade Closing Time fra 1973.

Iggy Pop til Aarhus

9. december 2015

Det forlyder, at Iggy Pop besøger Danmark i forbindelse med den kommende North Side Festival, Aarhus svar på Roskilde (!). Og selv om Iggy – i mine ører – ikke helt har nået niveauet for “The Idiot” og “Lust for life” med sine senere udgivelser – så er det en stor ting for Aarhus.