7. december 2015 arkiv

En julesang fra helvede – eller noget..

7. december 2015

Det er Jan, der på fjæsbogen gør mig opmærksom på denne originale udgave af “Silent Night”. Om man vil opfatte den som dybt original eller som en ironisk kommentar – er op til en selv. Jeg hælder til den første opfattelse.

Utak er de armes løn – men ikke altid…

7. december 2015

Utak er de armes løn, siger en gammel talemåde. Men når utak betyder The Unthanks – engelsk folkgruppe med søstrene Rachel og Becky Unthank i spidsen – så tager man gerne mod den løn. Med deres superbe blanding af folk, lidt jazz og kunstmusik er de alle pengene værd. Jeg har være forbi dem før og gør det gerne igen.

Roy Orbison – in Memoriam

7. december 2015

I går søndag var det årsdagen for Roy Orbisons død i 1988. 52 år blev manden med den gyldne stemme. Og i mit musikunivers vil han altid stå og synge “Oh pretty woman” fra august 1964. Det var den første sang, jeg hørte med Orbison – og siden har den været en favorit. Ikke kun i hans værk, men i hele pophistorien.