29. december 2015 arkiv

1956-57: Rock’n roll-rødder

29. december 2015

Marianne Faithful – 69

29. december 2015

Også på spindesiden bliver man ældre. Faithful nærmer sig de 70 med raske skridt. Her er hun i en yngre udgave.

The Rocky Horror Picture Show – 40 år

29. december 2015

Den groteske komedie The Rocky Horror Picture Show med den gode skuespiller og fremragende sanger Tim Curry i hovedrollen som Frank-N-Furter og Susan Sarandon som en af hans bly ofre runder 40 år i år. Filmen, der er baseret på et teaterstykke, blev ikke nogen blockbuster, men derimod et kulttilløbsstykke. Jeg husker endnu tydeligt, da jeg så den – stærk tilskyndet af en begejstret vendinde – i Øst for Paradis, i selskab med flere kændisser fra teaterverdenen. Med sin blanding af rock’n roll, horror,  komik, transseksualitet og kabaretudstyrsstykke faldt filmen på et tørt sted der i de lidt gråmelerede sluthalvfjerdsere. Det er en film, der hører med i enhver rockinteresserets dannelse.  Og Tim Curry – som jeg så på tv i går i en halvdårlig amerikansk komedie – overbeviste mig om, at der var en sanger af format, som aldrig rigtig fik den opmærksomhed, han havde fortjent. Jeg købte siden et par af hans soloalbum.

Farvel også til Steve Wright fra The Easybeats

29. december 2015

Også Steve Wright fra det navnkundige australske beatorkester The Easybeats er død, 68 år gammel. Englænderen Wright dannede i 1964 The Easybeats sammen med englænderen Gordon Fleet, skotten George Young, og hollænderne Harry Vanda og Dick Diamonde. Og sammen med Harry Vanda var Wright ansvarlig for mange af bandets sange, bl.a. det internationale hit “Friday on my mind”. Easybeats fik fem år, men Wright fortsatte på egen hånd i årene efter, og døde den 26. december efter mange års misbrug af stoffer og alkohol. Der foreligger dog ikke nogen medicinsk dødsårsag.

Farvel Lemmy Kilmister

29. december 2015

Lemmy er død, meddeler Gaffa. Og ved sikkert, at mange – selv heavy metal-ignoranter som mig – ved, hvem man taler om, når man siger Lemmy. Lemmy Kilmister, markant forgrundsfigur i heavybandet Motörhead, der rangerer blandt de mest kendte heavybands overhovedet. Juleaftens dag fyldte Lemmy 70, men en alvorlig kræftsygdom lagde ham i graven få dage efter. Heavyrocken er blevet et markant ikon fattigere.