21. marts 2016 arkiv

Fra g(l)emmebogen: Wendy Waldman

21. marts 2016

I forbindelse med en pladeomtale fornylig kom jeg ned ad erindringens vej og endte tilbage i halvfjerdserne, hvor en lang række kvindelige singer-songwriters myldrede frem i USA. Alle med talent og mange med succes. En af dem, der ikke kom helt frem i rampelyset var Wendy Waldman, der først gjorde sig bemærket som medlem af bandet Bryndle og siden udsendte en række fremragende soloalbum, som det var lidt svært at få fat i herhjemme i Aarhus. Og så gjorde hun sig bemærket som sangleverandør til store navne som Linda Ronstadt, Maria Muldaur og Kim Carnes. Dejlig dame, der fortjener at blive hentet frem fra g(l)emmebogen…

Solen vil ikke skinne mere…

21. marts 2016

Det var også på denne tid for 50 år siden, at The Walker Brothers bragede igennem med deres evigtgrønne version af Crewe/Gaudio-sangen “The Sun Ain’t Gonna Shine Anymore”, som Four Seasons’ Frankie Vallie forgæves havde forsøgt sig med året før. Sangen blev Walker Bros’ største hit. Sjovt nok har sangen fået et genopkog for nylig, hvor den blev brugt i forbindelse med markedsføringen af zombie-tv-serien The Walking Dead.Â