Hedebølger føles som regel med højt solskin. En hedebølge er, når gennemsnittet af dagens højeste temperaturer er over 28°C tre dage i træk. Det er med andre ord, når det er rigtig, rigtig varmt i en længere periode (DMI)
Først fik vi vist en varmebølge, nu er det så en hedebølge. Og selv om vi i månederne forud har efterlyst “rigtig” sommer og varme, så brokker vi os nu over hedebølgen. Måske har det noget at gøre med den danske nationalkarakter? (Jeg er ikke sikker på, at en sådan findes eller kan defineres, men alligevel…).
Nå, men jeg forsøger at leve med temperaturer omkring de 28-30 stykker. Og det kræver visse modifikationer af min modus vivendi. Fx drikker jeg mere væske. Det giver næsten sig selv. Med mit store korpus og min store svedproduktion skal der kompensation til. Og det sker – nej, ikke i form af øl – med rigelige mængder vand – postevand fra hanen. Jeg bruger et halvlitersglas, som jeg nemt tømmer i en køre. Så er der tanket op en tid. Men i går gik jeg alligevel i fælden. Jeg stod ude i køkkenet og ville fylde glasset igen, og blev så grebet af en ubestemmelig trang til at drikke noget andet. Hvor kom den trang fra? Nå, men hvad gør man så? Jo, kigger selvfølgelig i køleskabet. Og der stod – en sodavand. Jeg er normalt ikke den store sodavandskonsument. Slet ikke Coca Cola. Men måske var det, der gjorde, at jeg blev fristet over evne og greb sodavanden, der hed noget med “eksotisk”, hældte den op i glasset og lod den løbe ned i dybet.
Det skulle jeg nok have undladt, for kort tid efter var glasset igen fuld af postevand med en lav temperatur. Sukkervandet (ja, der var rigtig sukker i) havde ikke slukket tørsten, men nok dulmet den imaginære trang efter noget andet. Men sådan er det vel med begæret. Det vil altid have “noget andet”.
Nå, men til livsmodifikationerne hører også et obligatorisk køligt brusebad inden sengetid. Den indre afkøling skal modsvares af en ydre, så at sige.
Den lå øverst i den lille DVD-bunke oven på bogrækken i reolen. Og den passede fint til mit behov der i går, hvor den lumre varme havde fået godt fat og fik sveden til at pible stille ud af alle porer. Så behovet for lidt billedfiktionsadspredelse og godt med postevand i det halvliter store glas var akut.
Jeg kan ikke huske, om jeg har omtalt filmen før. Men The Bourne Legacy er et såkaldt “spin-off” til den her i bloggen omtalte serie om Jason Bourne. Dvs. filmen involverer ikke Jason Bourne i skikkelse af Mat Damon (selv om han bliver nævnt), men tager afsæt i den præmis, som Bourneserien hviler på, nemlig at Jason Bourne har været involveret i et hemmeligt efterretningsprogram og vendt tilbage for dels gøre op med dem, der styrer programmet, og for at finde ud af, hvem han egentlig selv er. En historie, der nøgternt betragtet ikke er færdig endnu og måske aldrig bliver det.
Bourne Legacy handler om agenten Aron Cross (spillet af Jeremy Renner), der er med i det hemmelige efterretningsprogram Outcome. Præcist, hvad Outcome skal, får vi ikke at vide, men programmet består af ialt ni agenter (Cross er “fem”), der alle er udsat for kemisk genetisk design, således at deres fysiske og psykiske formåen er optimeret. Hver dag skal de tage nogle piller, der vedligeholder designet.
Vi møder Cross på et tidspunkt, hvor han i Alaskas ødemark har opsøgt agent “tre” i en træhytte. Denne kan fortælle Cross, der er ved at løbe tør for de nødvendige piller, at han ikke har overholdt spillereglerne til fulde.
Samtidig sker der det, at ledelsen af Outcome finder ud af, at programmet er i fare for at bliver afsløret, da en video på internettet antyder en forbindelse mellem Outcome og det af Bourne afslørede program Treadstone. For at forhindre, at afsløringen bliver til noget og kommer til myndighedernes kendskab, beslutter man så straks af lukke Outcome og i den forbindelse at dræbe de involverede agenter. I filmens indledning ser man, hvordan nogle af agenterne får nogle nye designerpiller til erstatning for de gamle blå og grønne. Og de nye piller slår dem ihjel.
I hytten i Alaska kommer Cross på sporet af ledelsens planer, da en drone kommer og udrydder træhytten og agent “tre”. Det lykkes Cross med snedighed og snille at skyde dronen ned, hvorefter han begynder en jagt på de piller, som skal har brug for. Det fører ham i armene på biokemikeren Marte Shearing (Rachel Weisz), der arbejder med de kemisk-designede piller og er kommet på sporet af bagmændenes skumle planer i forbindelse med et skyderi på laboratoriet.
Da bagmændenen finder ud af, at Shearing er mistænksom, forsøger de at slå hende ihjel, men Cross kommer hende til undsætning og sammen tager de flugten. Den fører dem til Manilla i Filippinien, hvor produktionen af de famøse piller foregår. Her kan Cross med hjælp fra Shearing blive løst fra det kemiske program. Bagmændene sætter alle kræfter ind på at finde de to, og det lykkes dem på samme tidspunkt, som de to flygtende er kommet ind i fabrikken og er i gang med at give Cross en indsprøjtning.
Fra det øjeblik, hvor de flygtende afsløres på fabrikken og resten af filmen er der tale om ren action, hvor Cross og Shearing med politiet og en kemisk hjernevasket superagent fra underprogrammet LARX i hælene kæmper for at slippe fri.
Den første gang, jeg så filmen, var jeg lidt i tvivl om, hvad jeg skulle mene om den. Kunne den leve op til leve op til det niveau Bourne-serien har? Kunne den fastholde de fortællemæssige dogmer, som gør Bourne-filmen til noget særligt i sammenhæng med andre action-film? Jeg tænker her bl.a. på en neddrosling af actionsfilmenes tendentielle trang til ødelæggelse af biler, bygninger osv., dels en mere “naturalistisk” design af slagsmål og lignende, og dels en modsvarende dramaturgisk effektivisering af fortællemåden med hurtigere klipning, dristigere kameraføring m.m. Og jo, jeg synes, filmen ved gensyn lever pænt op til det niveau, som især instruktøren Paul Greengrass har været eksponent for. Tony Gilroy, der har instrueret Bourne Legacy, har bestemt taget ved lære og lægger sig tæt op ad læremesteren. Filmen bliver stramt fortalt og vokser i intensitet minut for minut for til sidst i en forrygende bil- og motorcykeljagt gennem Manilas tæt befolkede gader og stræder at nå et ganske overbevisende klimaks, der taler for den fortsættelse, som slutscenen diskret åbner muligheden for.
Jeremy Renner er en anden type en Matt Damon, men passer fint til rollen som Aron Cross. Og som det feminine modspil er Rachel Weisz også velvalgt som den lidt blege kemiforsker, der viser sig at indeholde meget og andet, da først helvede bryder løs. Dertil skal lægges fine birollepræstationer af Edward Norten (den ansvarlige for nedlukningen af Outcome), Stacey Keach, Oscar Isaac (“tre”) osv.
Samlet set leverer filmen et godt argument for at fortsætte “spin-off”-serien. Og efter sigende er det vist også planen. Hvad der sker med hovedserien er mere tvivlsomt, idet Matt Damon vist nok er kørt lidt sur i serien. Men den fortjener en form for afrunding, dvs. løsning på Bournes konflikt mellem frihedstrang og ønsket om at tjene fædrelandet.
“I’d be lost without my blogger” – Sherlock Holmes
HVAD ER BLOGGEN CAPAC?!
Capac er mit nom de guerre og nom de plume.
Bag det akronymiske palindrom*) gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.
Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.
Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog.
Det er også en gammeldags blog. Jeg foregøgler ikke nogen, at jeg forsøger at følge med tiden, for eksempel går jeg ikke helhjertet ind for kommerciel streaming af musik, film o.a. Og bloggen er også gammeldags i den forstand, at jeg gerne kigger bagud i tiden. Jeg forsøger ikke at være ung med de unge eller endnu værre ungdommelig. Nej. Jeg står ved min alder og det, jeg kommer af.
Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, så vidt muligt bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering – ja, amerikanisering – dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internet-tider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).
Capac har kørt i 18 år.
Velkommen.
*) Nom de guerre, da. krigsnavn, pseudonym, øge- eller dæknavn, som en soldat tog på sig i krigstjeneste.
Nom de plume, pennenavn, forfatternavn, fingeret navn.
Et akronym er et ord, der er dannet af begyndelsesbogstaverne i to eller flere ord, fx ECU ‘European Currency Unit’, NATO ‘North Atlantic Treaty Organisation’ og aids ‘acquired immune deficiency syndrome’.
Palindromer er ord, ordforbindelser, sætninger eller tal, der læst forfra og bagfra giver samme mening.
What is CAPAC – the blog?
Capac is my nom de guerre et de plume. Behind the name is an old man, who tries not to grow up. I write about anything that comes to my mind, i’m terribly curious, have a intameable desire to write, think and critizise anything on my way through life.
And that is what i do in my weblog. Capac is a autonomous, non-commercial and personal weblog.
It is also an oldfashioned blog. I do not pretend, that I am in touch with these times, for example I do not use commercial streaming of music, movies etc. And my blog is also oldfashioned in the sense that I gladly look backwards in time. I do not try to act young og assume a young attitude. No. I stand by my age og what I come from.
And Capac is a danish weblog. Not in a nationalistic, xenofobic sense, but simply: written in danish. I love writing in danish – also as an alternative to the ongoing anglification – well, americanization – of the danish language, and as an attempt to take good care of the danish language.
The weblog has been running for 18 years.
Welcome
Kontakt / Contact
Hvis du har behov for at kontakte denne blogger, så er e-mailadressen følgende:
capac [SNABELA] capac.dk
NB! Hvis du kontakter mig vdr. en evt. anbefaling af musik eller andet, så læs venligst mine betingelser (nedenfor)!!
If you want to contact the writer of this blog, please use the following e-mail adress:
capac [at] capac.dk
NB! If you contact me concerning recommendations of music etc., I urge you to read my conditions (below).
ANBEFALING AF MUSIK, BØGER, FILM OSV.
Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(capac_SNABELA_capac.dk).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
Tak
We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful.
(Stephen Hawking)
Min fordanskning:
Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]
Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare
Et citat af Cicero: ‘ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe bliver ved med det’. Vi realskoleelever tog maximet til os med det samme – og frk. Hvass, vores latinlærerinde, gjorde os opmærksom på tilføjelsen: kun en tåbe bliver ved med det. Klogt at huske på, når man laver alle sine fejl…
Musikkens muse
“By the end of the 20th century, it seemed to me that the muse had gone out of music and all that was left was the ‘ic’. Nothing sounded genuine or original. Truth and beauty were passé. Shock was the reigning value and schlock was rating raves in Rolling Stone. I heard one record (company) boss on the radio announcing matter-of-factly, ‘We are no longer looking for talent. We’re looking for a “look” and a willingness to cooperate!’ Another executive told me, as a prelude to rejecting my (then) last album, ‘We’re selling cars now. We’ve got fast cars and cute cars…’ I got the picture. I quit the business”.
Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.
Indskrift 2
”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)
Indskrift 3
En mand er en succes, hvis han står op om morgenen og går i seng ved nattetid, og ind imellem gør, hvad han har lyst til.
Bob Dylan
Søg og du skal finde
Arkiver
BLOG'N ROLL!
Alrunen (alias Claus Rasmussen)
righoldig side om dengang i tresserne – musik, plakater, data, billeder og meget mere – suppleres med en side på Youtube med sjældne gode optagelser
Bibzoom
Bibliotekernes digitale musiktjeneste – musikartikler, genrer og lytteguides
Bo Green Jensen –
filmanmelder, journalist, digter, forfatter m.m. blogger