18. august 2020 arkiv

Mælk

18. august 2020

Da jeg her til morgen hældte minimælk på mine havregryn – økologisk minimælk fra Gram Gods i plastpose – gled mine tanker tilbage til dengang, jeg stadigvæk boede i baggården i Nygårdsvej sammen med mine forældre. Og hvor mælkemanden kom med sin hestevogn med netop mælk. Dengang var der ikke tale om økologisk versus ordinær mælk. Der var kun en slags, og den var på flaske.

Mælkemanden Oluf Jensen kørte med vognen for Esbjerg Andelsmejeri, og det gjorde han fra 1930 til 1966, hvor han stoppede. De sidste 25 år havde Oluf Jensen ikke holdt ferie. Og hesten fik sit velfortjente otium på Fanø hos en gårdejer.

Det var altid en begivenhed, når Jensen kom med hestevognen. Det var ikke hver dag, man fik en hest at se eller for den sags skyld en mælkehestevogn.

På øverste foto ses Oluf Jensen med hesten Tot på vej ind på andelsmejeriet i Skolegade. Billedet nederst viser Oluf Jensen sammen med hesten Stella og drengen Helge Clausen.

Lidt Dylanarkæologi

18. august 2020

Jeg læser, at inden Bob Dylan indspiller sit første eponyme album i november 1961, pladedebuterer han som mundharmonikaspiller på Harry Belafontes “Midnight Special” i begyndelsen af efteråret 61. Det var ikke noget nyt for Dylan at være sessionmusiker eller bandmedlem. I skoleårene var han med i flere bands og sad blandt andet ind hos Bobby Vee under navnet Elston Gunn.

Jeg læser også, at Dylans anden pladeindspilning slet ikke er The Freewheelin’ Bob Dylan, som flere autoritative diskografier påstår, men derimod liveindspilningen Live at the Gaslight fra 1962 (men først udgivet så sent som 2005). Og det er ikke helt uvæsentligt, fordi det dengang i 1962 var Dylans allerstørste ønske at få lov til at optræde lige netop på The Gaslight, der var spillestedet på Macdougal Street i Greenwich Village. Det sted, hvor man ikke bare spillede på døren, men faktisk fik en hyre og en booking. Optrådte man dér var man så at sige blåstemplet i musikmiljøet. Det lykkedes Dylan at overtale “bykongen” Dave van Ronk til at få sig sat på plakaten og i oktober 62 blev liveoptagelsen lavet, altså faktisk før debutalbummet.

Det tænkende menneskes dansemusik

18. august 2020

The thinking man’s dance music. Sådan betegnede David Byrne, Jerry Harrison, Chris Frantz og Tina Weymouth den musik, som de under bandnavnet Talking Heads lavede i starten af 1970’erne. Og det nævner Chris Frantz i begyndelsen af sin nye bog Remain in Love om Talking Heads, Tom Tom Club og Tina Weymouth, som jeg lige har taget hul på. Det er den første bog om Talking Heads, der er skrevet af et af medlemmerne. Og Frantz undlader ikke at notere, at de fleste af de bøger, der er skrevet om gruppen er upålidelige. Hans egen bog er selvfølgelig ‘den sande historie indefra’. Selvfølgelig.

&nbsp