26. august 2021 arkiv

Og sygeplejerskerne

26. august 2021

Så skete det. Regeringen greb ind over for sygeplejerskernes strejke og ophævede den seneste mælingsskitse til lov. Og det var ikke overraskende, snarere helt forventeligt. For det lå i kortene, at det ville ende sådan.

Dels havde sygeplejerskerne selv gjort politikerne til en del af konfliktløsningen, da de ikke alene krævede mere i løn, men også et opgør med den tjenestemandslov af 1969, der ligger til grund for deres lønninger. Og dels bør det heller ikke kunne overraske nogen, at regeringen – specielt den socialdemokratiske regering – ville gribe ind, når konflikten for alvor blev mærkbar. Socialdemokraterne har historisk set været et parti, der gjorde den slags beskidte arbejde.

Selv om statsministeren ved festlige lejligheder priser “den danske model” – og også har gjort det i forbindelse med sygeplejerskestrejken for ganske nylig – så er der intet overraskende i, at hendes parti vægter andre hensyn (til vælgeropbakningen, til statens økonomi, til mandatfordelingen i folketinget osv.) højere end respekten for modellen og troen på, at “parterne” selv ville kunne finde en løsning, højere end netop modellen. Og derfor griber til et lovindgreb. Og så hjælper det ikke sygeplejerskerne, at coronaperioden har gjort dem til vor tids nye helte. Lovprisning af deres indsat koster kun ord, men omsættes altså ikke til mærkbare lønstigninger.

Hvad så? Jo, sygeplejerskerne ligger som beskrevet, som de selv har redt. Konflikten har hele tiden peget mod politikerne som dem, der sad inde med “løsningen”. Og med en socialdemokratisk regering kan man kun forvente et lovindgreb. Tilbage står så det problem, at sygeplejerskerne stadigvæk er genstand for ulighed på lønområdet. Oven i købet en ulighed, der er grundfæstet i en lov fra 1969. Kan Socialdemokratiet, der officielt står for ligestilling mellem kønnene, leve med den lov? Og hvad med partiets såkaldte parlamentariske grundlag – Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Enhedslisten – kan de sidde med hænderne i skødet oven på al opbakningen til sygeplejerskerne? Nej, de må i det mindste på banen og kræve, at regeringen får ændret på lovgrundlaget, så der kan skabes et grundlag for en reel forbedring af sygeplejerskernes indtægtsforhold i de kommende år.

Da Watts var skiltemaler i Randers

26. august 2021

Tilbage til Charlie Watts for en kort bemærkning. I går aftes så jeg lidt af DRs “Aftenshowet” (en slags nyheds- og aktualitetsprogram med vægt på det underholdende). Fordi Jørgen de Mylius var inviteret ind for at fortælle noget om Charlie Watts.

Og selvfølgelig kunne Mylius fortælle om dengang han mødte Rolling Stones på et hotel i København i de tidlige tressere. En historie fra en anden tid om halvnøgne groupies, småhærværk på hotelværelserne og en tilbagelænet Charlie Watts, der kiggede på det hele som var det en cirkusforestilling. Men da Mylius skulle fortælle noget om Watts tilknytning til Danmark blev han blank og mumlede noget om, at Watts vist nok havde været i København i sin egenskab af grafiker (Watts uddannelse). Men ikke et eneste ord om, at Watts faktisk boede et par år i Randers, hvor han arbejde på Junckers Reklamebureau som skiltemaler m.v. En historie, der ellers nok er kendt.

Men det er selvfølgelig ikke Mylius, vi skal kritisere for den mangelfulde indsats. Men derimod journalisterne, der burde have lavet en bedre research, fx ved bare at google sig frem til oplysninger om Watts. Så ville de have kunnet læse om dengang Watts afløste Erik Falk som trommeslager i Safari Band, indtil en vis Mick Jagger ringede og fortalte at et nydannet band kaldet Rollin’ Stones (ja, uden -g) havde brug for ham som trommeslager, eller om dengang Poul “Dus med dyrene” Thomsen tog sig af den ludfattige Watts og forærede ham sine gamle Louis Armstrong-plader. Osv.  Men selvfølgelig nøjedes studieværterne med at læne sig op af nyheden om at den “ikoniske” trommeslager i Rolling Stones var død. Intet nyt fra den front.