29. december 2021 arkiv

Capac anbefaler: The New Investors – Eschatology

29. december 2021

Jeg skulle tage meget fejl, hvis ikke The New Investors og deres nye album Esxhatology bliver den sidste anbefaling, som CAPAC får afleveret til læserne i år. Og som sådan passer pladen smukt som Hans i Grete til at afrunde 2021, idet det er en virkelig helstøbt plade, der både peger tilbage i tiden og fremad mod nye ukendte horisonter.

The New Investors er i sin kerne en duo, bestående af Søren Tiemroth og Glen Müller (der – har jeg læst mig til – har en fortid i indiebandet Velouur). De betegner selv deres musik som “psykedelisk pop” eller “psych-pop” og som angelisk drømmepop. Og det er bestemt en kategorisering, jeg gerne køber – hvis blot vi sætter en multifarvet streg under “pop”. For selv om det psykedeliske er umiskendeligt, så er skal man ikke forvente den eksperimenterende, heftige psykedelisk rock, som blomstrede i midten af tresserne. Der er snarere tale om psykedelisk i den aftapning, som de sidste par årtier eller sådan, har udgjort en slags renæssance for psychedeliaen i musikken (ingen nævnt, ingen glemt). Altså: psykedelisk pop anno 2021.

Og Tiemroth og Müllers nemme for at skrive stærkt iørefaldende, bløde, drømmeriske psych-sange gør fra første skæring (“New Beginning”) et stort indtryk. De har formået at støbe et sammenhængende album, der imponerer med sin stilistiske konsekvens og sin homogenitet. Den i første sang anslåede drømmeriske, velbehagelige og forførende stemning holder sig stort set intakt hele pladen igennem. Og det vidner om en høj stilistisk bevidsthed og en evne til at gennemføre de ideer og tanker, de har gjort sig om musikken.

Eschatology er et helstøbt album, hvor såvel tekst som musik realiserer den angeliske drømme-psych-pop, der er duoens drømmemål. Og med pladen viderefører The New Investors på sæt og vis de surf-psych-pop-akter, som fx The Beatles og The Beach Boys fik anslået i kølvandet på den amerikanske psykedelia. Eschatology udgør et godt bud på noget af den nye musik, man kunne smide på grammofonen på den forestående nytårsaften (og mange aftener og dage derefter). Hermed varmt anbefalet.

The New Investors. Eschatology. Produceret af: Tiemroth, Müller og Peter Iversen. Gleisenberg Records. Er udkommet.

Scotty Moore og Keith Richards

29. december 2021
“Scotty Moore was my hero. There’s a little jazz in his playing, some great country licks and a grounding in the blues as well. It’s never been duplicated. I can’t copy it. The closest I came was tracks like “Parachute Woman,” where I fooled around with echoes – those early Elvis recordings got me interested in the possibility of the studio. The first one I got had some of the Sun stuff:
“Baby Let’s Play House,” “Milkcow Blues Boogie.” But “Mystery Train” is the apex. It’s just Bill Black on bass, Elvis on acoustic, and Scotty. No drums. And it’s just the most amazingly huge sound. There’s a run-down that Scotty does on several cuts, like “I’m Left, You’re Right, She’s Gone,” which I’ve never figured out. When I’d ask Scotty, he’d just give me a sly grin.
Scotty Moore, Dec.27, 1932. We miss you!
Keith.[Richard]

Christopher Sandfords bog om Rolling Stones bliver ved med at spøge i mit hovede. Især hans beksrivelse af Keith Richards insisteren på gruppens udgangspunkt i R&B og tidlig rock’n roll. Her fortæller han selv om den inspiration og gåde, som Elvis Presleys guitarist i de unge år, Scotty Moore, var.

Marianne Faithful – 75

29. december 2021