1. januar 2014 arkiv

Hot Tuna: The Phosphorescent Rat – for 40 år siden

1. januar 2014

I morgen er det nøjagtig 40 år siden det amerikanske rockband Hot Tuna udsendte deres fjerde album The Phosphorescent Rat. Hot Tuna var et sideprojekt for Jefferson Airplanes guitarist Jorma Kaukonen og bandet dyrkede bluesmusikken. På de første plader dyrkede Kaukonen og Co. en akustisk forankret tilgang til bluesen, men det ændrede sig omkring The Phosporescent Rat, hvor de bevægede sig i retning af en mere hård rockende udlægning af, hvad blues kan tænkes at være. Pladen markerede også Kaukonens – og bassisten Jack Casadys – endegyldige farvel til Jefferson Airplane. Med til at definere den nye lyd var også, at Kaukonene skrev flere af sangene selv, og at violinisten Papa John Creach forlod Hot Tuna til fordel for Jefferson Starship, afløseren for Jefferson Airplane. Sammen med trommeslageren Sammy Piazza udgjorde Kaukonen og Cassady nu en kraftfuld trio, der strammede op på det musikalske udtryk. Power-blues-rock.

Musikken – nytårsaften?

1. januar 2014

Og hvordan gik det så med musikken – nytårsaften på tv? Jo, DR havde valgt at nøjes med Nytårsklokkerne indtil midnat, men tog så revanche  senere med Robbie Williams og – ! – Glastonbury Festival 2013 og Westlife. På DR3 kunne man få Rattle and Hum med U2, hvis man ikke var gået i seng kl.kvart i fire. Men DRs lillebroder TV-2 valgte at lade musikken spille før midnat med en genudsendelse af TV-2s 25 års fødselsdagsshow. Og det fik jeg set et pænt udsnit af, medens nedtællingen til det nye år ubønhørligt foregik. Jeg har ikke set det show før, og må sige, at TV 2 gjorde det godt med et mere end velvilligt publikum (læs: fanskare). Ringere blev det ikke af, at Steffen Brandt og Co. havde inviteret et par gæster med, bl.a. Kira Skov. Sådan skal det være. De gamle skal holde døren åben for de nye talenter.

Og det var en fornøjelse at opleve, hvor godt mange af TV2s sange holder sig endnu. Selv “Bag duggede ruder” stod flot, selv om den er slidt tynd med årene. Og sammen med Carl Emil Petersen fra Ulige Numre fik de gamle drenge understreget, at alligevel ikke er så langt mellem fortid og nutid, som vi tror nogle gange. Kys det nu det satans liv…. Det er Tanja Zapolski på piano.