23. januar 2014 arkiv

Powerpop: The Rifles har det….

23. januar 2014

Smægtende, iørefaldende melodier, piskende trommer, dansende bas og guitarer, der river og rusker i en. The Rifles fra Chingford, London, har powerpop i blodet og har vist det på deres indtil videre tre album. Et nyt – Non the Wiser – er lige på trapperne. Bandet har ikke ligget øverst på hitlisterne, men burde have gjort det efter min mening. Joel Stoker (sang, guitar), Lucas Crowther (guitar, sang), Rob Pyne (basguitar), Grant Marsh (drums) og Dean Mumford (keyboard) er med til at løfte arven efter de foregående powerpopbands – fra Squeeze og tilbage. Sådan.

Bruce Springsteen slår Elvis Presley

23. januar 2014

Selv om Bruce Springsteens seneste plade High Hopes har fået lidt blandede anmeldelser, så er den gået ind på såvel den britiske hitlistes top som den amr. Billboardslistes ditto. Publikum er lige glade med anmeldelser generelt betragtet. Og med sin nr. 1 placering i USA, har Springsteeen haft flere ettere end Elvis, men halter stadigvæk efter Beatles (med 19 albumetttere) og Jay Z (13). Tja.

Hvad kan man så bruge det til? Andet end at spille lidt fra Bruces plade.

Alle tiders bedste sanger(inde): Aretha Franklin

23. januar 2014

Vi skal ikke slippe Aretha med det samme. For lidt tilfældigt faldt jeg over Rolling Stones liste over de “100 største sangere”, og her topper Aretha, skarpt forfulgt af Ray Charles, Elvis Presley, Sam Cooke, John Lennon, Marvin Gaye, Bob Dylan, Otis Reddin, Stevie Wonder og James Browne. Og den får ikke for lidt i Rolling Stones omtale af Aretha, der på meget amerikansk vis kaldes “en gave fra gud” og “årsagen til at kvinder ønsker at synge”, Overdrivelse fremmer forståelse eller også er det bare udtryk for den hæmningsløse begejstring, man undertiden finder hos amerikanske kulturskribenter. Men ellers er jeg ret enig i lovprisningen af den unge Aretha. Hun har både teknikken, kraften og hjertet med, når hun kaster sig over gyldne sange som “Chain of Fools”, “Respect”, “I never loved a man” og “A natural woman”. Om hun er verdens største, vil jeg lade stå hen som et stort spørgsmålstegn, men stor er – eller var – hun. For som jeg tidligere har givet udtryk for, så synes jeg, hun med tiden begyndte at skrige og råbe mere end at synge.