Enhver, der har læst Peter Guralnicks lille bog ‘Searching for Robert Johnson’ vil vide, at den mands liv havde mytologiske dimensioner. Bare tanken om, at han fik sit musikalske talent i en handel med selveste djævelen er nok til at forlene denne unikke bluesmusiker med et skær, som ingen anden har. Vi har kun meget lidt billedmateriale i forbindelse med Robert Johnson. Det mest kendte foto af ham finder vi på coveret til Robert Johnson: The Complete Recordings, dobbeltcd’en med mandens samlede værk fra 1990.Men nu er så et andet dukket op af historiens dis. Billedet – som ses ovenfor – viser Johnson sammen med Johnny Shines dukkede ved en tilfældighed op på auktionssiden Ebay.com. Kilde: The Guardian.
Ja, det var denne sang, der dukkede op af ingenting, da jeg trillede igennem de regnvåde århusianske gader og vinduesviskeren forsøgte at rammme ind i rytmen. Roden giver den her for en flok tydeligvis underholdte damer….blandt publikum. Fantastisk rocksang.
Ja, frk. Allen (eller fru…) er tilbage lige om lidt med et nyt album med titlen “Sheezus”. Og med den titel, så er hendes provokatoriske attitude vist retableret. Så jeg forventer et album med intelligente, feminine tekster og ørebehagende popsange. Et par smagsprøver er allerede sluppet ud på nettet. Her er “L8CMMR”. Og her “Air ballon”…
Jens Unmack har allerede præsenteret det unge tyske band Die Nerven, men de kan godt fortjene endnu et skulderklap for deres potente, rå post-punk-rock. Det er en forfriskende understregning af, at tysk musik har det godt og bare venter på at blive opdaget uden for landets grænser.
Paula er et pigenavn, men også navnet på et herhjemme skammeligt overset og -hørt tysk band, der siden 1997 har leveret et soundtrack til livet i storbyen Berlin. Elke Brauweller o gBerend Intelmann udgør kernen i duoen, der i år har udsendt deres sjette, eponyme album med charmerende elektro-pop. Det er en fordel,hvis man forstår tysk, for Paula excellerer i spidsfindige tekster, der ligger milevidt fra gængse poptekster. På scenen og i studiet får de to hjælp af andre musikere, men det er Brauwellers stemme, der lyser i midten af dette band.
Det var halvfjerdsernes discofeber, der var skyld i, at Ann Peebles gled ud af rampelyset. Siden har der været alt for stille om den nu 66-årige talentfulde singer-songwriter. I 1989 fik hun et mindre comeback med albummet Call me og i 2006 udsendte hun Brand New Classics, hvor hun havde genindspillet flere af sine gode sange i akustiske udgaver. Her er hun med nummeret “Somebody’s on your case”, der nåede op på den amr. R&B-listes 32. plads i 1972.
Ja, den er god nok. His Bobness optræder af alle steder i Flensborg den 8. juli. På Flens-Arena. Og billetpriserne bliver til at overkomme også for tilrejsende, nemlig mellem 45 og 65 euro (244-352 kroner). Billetsalget er gået i gang i alle sh:z billetcentre.
Jeg har allered præsenteret St. Vincent (Annie Erin Clark) med singleudspillet “Digital Witness”. Og nu er det muligt at fordybe sig i det nye album fra St. Vincent. Lige her.
I dag kunne man i dagbladet Politiken læse, at finansminister Bjarne Corydon gennem sit ministerium har bedt et privat konsulentfirma om at komme med konkrete anbefalinger til, hvordan konkurrencen kan øges på velfærdsområdet, nærmere bestemt: ældreomsorg, børnepasning og hjælp til særligt udsatte og handikappede. Udmeldingen har fået Enhedslistens frontfigur Johanne Schmidt-Nielsen til at fare i blækhuset (eller nok snarere: computeren). Og hun skriver bl.a.: “Jeg håber i den grad, at det her bare er noget Bjarne Corydon har fundet på i Finansministeriet. At det ikke er udtryk for socialdemokraternes og regeringens holdning til udlicitering og privatisering af vores fælles borgernære velfærd”. Schmidt-Nielsen har al mulig god grund til at betvivle udliciteringens økonomiske og samfundsmæssige holdbarhed, men det er problematisk, at hun binder sin kritik op på et forfængeligt håb om, at Corydon bare har fået en fiks idé, der ikke er dækning for i regeringens holdninger. Det er problematisk og kritisabelt, at Enhedslistens folk angler efter en socialdemokratisme, der for længst er efterladt i historiebøgernes støv til fordel for en nyliberalisme, der kun overfladisk set er anderledes end den, partiet Venstre fx står for. Det er en taktisk og strategisk brøler af format, at EL sætter deres forhåbninger til Socialdemokraterne. EL burde tage ved lære af de blodige, dyrebare erfaringer, som Socialistisk Folkeparti gør sig i denne tid, efter at have været vævet ind i socialdemokraternes magtspind. Socialdemokraterner er ikke og bliver ikke en mulig alliancepartner for Danmarks eneste venstreorienterede parti. Indse det dog Johanne.
Med det efternavn er Lydia Loveless næsten selvindskrevet i kredsen af singer-songwriters, der fortaber sig i melankoli og hjerte-smerte-tekster. Og helt galt er det ikke. For den kun 23-årige sangskriver fra Columbus i Ohio har kastet sig kærlighed på den afart af countrymusikken, der går under betegnelser som alt-country og modern country, hvor den gammeldags countrymusik blødes op af elementer af honky tonk og garagerock.
Lydia voksede op i en traditionel farmerfamilie, men også en familie, der elskede musik. Således dannede faderen sammen med sine piger et new wave-orkester i begyndelsen af dette århundrede, og det blev starten til Lydias karriere, idet gruppens optrædner skaffede hende hendes første pladekontrakt, der resulterede i det vel- og overproducerede debutalbum The Only Man. Men Lydia var mere til outlaw-country end til velfriserede, poleret country for rednecks. Og heldet ville, at hun kom i hus hos det lille markante pladeselskab Bloodshot Records, der excellerer i musik, der er på kanten af fx country. Og her fik hun lov til at indspille albummet Indestructible Machine, et album, der er alt andet end blankpoleret country og passer smukt til hendes kraftfulde pigerøst, der er i slægt med Neko Cases, Maria McKees og Liz Phairs, når de er i deres mest rå hjørne.
I år har Loveless udsendt endnu et album, Somewhere Else, der blot understreger, at hun er en usleben diamant, man som countryelsker bør holde øje med. Du kan høre hele albummet lige her.
I oktober måned sidste år anbefalede jeg Line Bøghs ep “Det er os som er farverne over byen”, der i lys poptoneart kredsede om ikke mindst kærligheden .Og om pladens titelsang skrev jeg: “I modsætning til de engelsksprogede sange er titelsangen, der afrunder pladen, mere poetisk anlagt og en lille smule gådefuld. Den handler om et par, der iagttager livet på Vesterbro. “Vi har glemt hvad man siger på Vesterbro Kun nålen kommer ind under huden nu Kun nålet kommer ind under huden nu vi har glemt hvad mansiger på Vesterbro. Kun nålen kommer ind under huden nu Vi er oppe over tagene Det er os som er farverne over byenâ€. Er parret på stoffer? Er det en fantasi over en euforiseret storbyoplevelse? Lyt selv og find et svar.” Hvis du ikke fandt et svar dengang, så har du chancen nu. For Line har begået et “remake” af sangen og en tilhørende video. Den ny video understreger sangens poppoetiske mystik, synes jeg, optaget som den er med håndholdt kamera og smittet af storbyens rastløshed. Her er den.
I modsætning til de engelsksprogede sange er titelsangen, der afrunder pladen, mere poetisk anlagt og en lille smule gådefuld. Den handler om et par, der iagttager livet på Vesterbro. “Vi har glemt hvad man siger på Vesterbro Kun nålen kommer ind under huden nu Kun nålet kommer ind under huden nu vi har glemt hvad mansiger på Vesterbro. Kun nålen kommer ind under huden nu Vi er oppe over tagene Det er os som er farverne over byenâ€. Er parret på stoffer? Er det en fantasi over en euforiseret storbyoplevelse? Lyt selv og find et svar. – See more at: https://www.capac.dk/wordpress/?p=16573#sthash.ATijfX3S.dpuf
I modsætning til de engelsksprogede sange er titelsangen, der afrunder pladen, mere poetisk anlagt og en lille smule gådefuld. Den handler om et par, der iagttager livet på Vesterbro. “Vi har glemt hvad man siger på Vesterbro Kun nålen kommer ind under huden nu Kun nålet kommer ind under huden nu vi har glemt hvad mansiger på Vesterbro. Kun nålen kommer ind under huden nu Vi er oppe over tagene Det er os som er farverne over byenâ€. Er parret på stoffer? Er det en fantasi over en euforiseret storbyoplevelse? Lyt selv og find et svar. – See more at: https://www.capac.dk/wordpress/?p=16573#sthash.ATijfX3S.dpuf
I modsætning til de engelsksprogede sange er titelsangen, der afrunder pladen, mere poetisk anlagt og en lille smule gådefuld. Den handler om et par, der iagttager livet på Vesterbro. “Vi har glemt hvad man siger på Vesterbro Kun nålen kommer ind under huden nu Kun nålet kommer ind under huden nu vi har glemt hvad mansiger på Vesterbro. Kun nålen kommer ind under huden nu Vi er oppe over tagene Det er os som er farverne over byenâ€. Er parret på stoffer? Er det en fantasi over en euforiseret storbyoplevelse? Lyt selv og find et svar. – See more at: https://www.capac.dk/wordpress/?p=16573#sthash.ATijfX3S.dpuf
Som nævnt vil jeg bruge 2014 til at få rådet bod på nogle af mine undladelsessynder. Og i musikalsk sammenhæng er en af mine store undladelsessynder, at jeg ikke har fået omtalt og anbefalet Hans Wehners album Country My Way. Der var hele tiden noget, der kom i vejen. Om ikke andet så overspringshandlinger og almindelig dovenskab. Men nu er tiden så kommet. Skrivebordet er ryddet for presserende opgaver, der er ro i lejren, fred i sindet. For en stund.
Hans Wehner er fra Esbjerg og har dyrket musik siden barndommen. Jeg håber, at jeg kan vende tilbage med en mere udførlig præsentation af Wehner ved lejlighed. Men albummet Country My Way har været et con amore-projekt, som Wehner har været længe undervejs med og har måske været et af hans undladelsessynder, der først blev rådet bod på i perioden 2009 til 2011, hvor Hans ene mand realiserede sin drøm og indspillede et helt album med country. Det specielle ved pladen er også, at Hans står for det hele selv – fra komposition af musik over håndtering af instrumenterne – og det vil primært sige Hammond B3- og Tyros 3-keyboards, der gør det ud for mange andre instrumenter – og sang til indspilning, mixning osv. Et one-man-band-projekt med andre ord.
Det mest imponerende er måske i virkeligheden ikke den kraftpræstation, det er, at stå for det hele selv – men derimod, at det endelige resultat ikke fremtræder som sådan. Hvis man ikke lige vidste det – fra Wehners egne tekstnoter i pladehæftet – så kunne man sagtens forledes til at tro, at det var et kollektivt projekt.
Titlen på pladen Country på min måde angiver klart pladens karakter af egensindigt con amore-projekt. Wehner brænder tydeligvis for countryen. Eller skulle man sige countryrocken. For det er tydeligt nok for mig, at Wehner blandt andet henter megen inspiration i netop den countryrock, der strømmede til os i halvfjerdserne fra den californiske vestkyst. Det understreges bl.a. et par covernumre, der så at sige viser, hvor højt kvalitetsoverliggeren ligger i Wehners projekt. Vi finder således en fortolkning af Crosby, Stills, Nash & Youngs klassiker â€Teach you children†(fra albummet Deja Vu). Og Wehner kommer meget tæt på originalen. Udgaven er mere tilbagelænet, originalens fremtrædende pedal steel lige så og de vokale harmonier er også – helt forståeligt – et stykke fra originalens unisone skønsang. En anden udfordring Wehner kaster sig over er Allman Brothers’ største hit â€Ramblin Man†(fra albummet Brothers & Sisters). En af sydstats-countryrockens milepæle, beundret for sit fængende kor og sangskriver Dickie Betts sang og – ikke mindst – guitarspil, der får lov til at strække helt ud sidst i sangen. I Wehners udgave er musikken trukket mere i baggrunden og vægten lægges på solistens sang og på den tilbagelænede tilgang til sangen. Man kan måske udtrykke det således, at Wehner sætter sin streg under country i countryrock. Eller snarere er det sådan, at det er Wehner inspiration fra den traditionelle country, der skinner igennem i disse to nedtonede countryrockere, der har mere med forbindelse til en Bobby Bare end til vestkystrockerne. Og måske finder vi i denne kompromisdannelse mellem det traditionelle og det moderne den my Way albumtitlen sigter til. Dybest set er Wehner traditionalist, selv om han elsker countryrocken…
Traditionalismen afslører sig også i sangskredsens kredsen om den traditionelle countrymytologi med hverdagsnære tekster om at sidde med fødderne i vand,slappe af og drikke en øl (â€Toesâ€) – eller sange til hende den særligt udvalgte blandt det smukke køns repræsentanter (â€Love of a womanâ€). Ja helt ud i coveret, hvor Wehner poserer iført cowboyhat og -skjorte skinner traditionalismen igennem.
Som sagt har Hans Wehner hjertet med i projektet. Og det gør indtryk, at musikken kommer lige fra hjertet og udføres med sans for countrymusikkens særlige æstetik. Musikalsk er der ikke noget at sætte sin kritiske finger på, men man kan godt tage sig i at drømme om et album, hvor Hans fik lov til at gøre det på sin måde med et hold countrymusikere fra det store land derovre, hvor musikken kommer fra. Måske sker det – i hvert fald er Wehner vist allerede i gang med projekt nr. 2.
Hermed varmt anbefalet alle med smag for country.
Hans Wehner. Country My Way. Produceret m.m af Hans Wehner. Wehner Records. (dobbeltcd m. mp3-filer)
“I’d be lost without my blogger” – Sherlock Holmes
HVAD ER BLOGGEN CAPAC?!
Capac er mit nom de guerre og nom de plume.
Bag det akronymiske palindrom*) gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.
Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.
Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog.
Det er også en gammeldags blog. Jeg foregøgler ikke nogen, at jeg forsøger at følge med tiden, for eksempel går jeg ikke helhjertet ind for kommerciel streaming af musik, film o.a. Og bloggen er også gammeldags i den forstand, at jeg gerne kigger bagud i tiden. Jeg forsøger ikke at være ung med de unge eller endnu værre ungdommelig. Nej. Jeg står ved min alder og det, jeg kommer af.
Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, så vidt muligt bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering – ja, amerikanisering – dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internet-tider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).
Capac har kørt i 18 år.
Velkommen.
*) Nom de guerre, da. krigsnavn, pseudonym, øge- eller dæknavn, som en soldat tog på sig i krigstjeneste.
Nom de plume, pennenavn, forfatternavn, fingeret navn.
Et akronym er et ord, der er dannet af begyndelsesbogstaverne i to eller flere ord, fx ECU ‘European Currency Unit’, NATO ‘North Atlantic Treaty Organisation’ og aids ‘acquired immune deficiency syndrome’.
Palindromer er ord, ordforbindelser, sætninger eller tal, der læst forfra og bagfra giver samme mening.
What is CAPAC – the blog?
Capac is my nom de guerre et de plume. Behind the name is an old man, who tries not to grow up. I write about anything that comes to my mind, i’m terribly curious, have a intameable desire to write, think and critizise anything on my way through life.
And that is what i do in my weblog. Capac is a autonomous, non-commercial and personal weblog.
It is also an oldfashioned blog. I do not pretend, that I am in touch with these times, for example I do not use commercial streaming of music, movies etc. And my blog is also oldfashioned in the sense that I gladly look backwards in time. I do not try to act young og assume a young attitude. No. I stand by my age og what I come from.
And Capac is a danish weblog. Not in a nationalistic, xenofobic sense, but simply: written in danish. I love writing in danish – also as an alternative to the ongoing anglification – well, americanization – of the danish language, and as an attempt to take good care of the danish language.
The weblog has been running for 18 years.
Welcome
Kontakt / Contact
Hvis du har behov for at kontakte denne blogger, så er e-mailadressen følgende:
capac [SNABELA] capac.dk
NB! Hvis du kontakter mig vdr. en evt. anbefaling af musik eller andet, så læs venligst mine betingelser (nedenfor)!!
If you want to contact the writer of this blog, please use the following e-mail adress:
capac [at] capac.dk
NB! If you contact me concerning recommendations of music etc., I urge you to read my conditions (below).
ANBEFALING AF MUSIK, BØGER, FILM OSV.
Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(capac_SNABELA_capac.dk).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
Tak
We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful.
(Stephen Hawking)
Min fordanskning:
Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]
Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare
Et citat af Cicero: ‘ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe bliver ved med det’. Vi realskoleelever tog maximet til os med det samme – og frk. Hvass, vores latinlærerinde, gjorde os opmærksom på tilføjelsen: kun en tåbe bliver ved med det. Klogt at huske på, når man laver alle sine fejl…
Musikkens muse
“By the end of the 20th century, it seemed to me that the muse had gone out of music and all that was left was the ‘ic’. Nothing sounded genuine or original. Truth and beauty were passé. Shock was the reigning value and schlock was rating raves in Rolling Stone. I heard one record (company) boss on the radio announcing matter-of-factly, ‘We are no longer looking for talent. We’re looking for a “look” and a willingness to cooperate!’ Another executive told me, as a prelude to rejecting my (then) last album, ‘We’re selling cars now. We’ve got fast cars and cute cars…’ I got the picture. I quit the business”.
Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.
Indskrift 2
”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)
Indskrift 3
En mand er en succes, hvis han står op om morgenen og går i seng ved nattetid, og ind imellem gør, hvad han har lyst til.
Bob Dylan
Søg og du skal finde
Arkiver
BLOG'N ROLL!
Alrunen (alias Claus Rasmussen)
righoldig side om dengang i tresserne – musik, plakater, data, billeder og meget mere – suppleres med en side på Youtube med sjældne gode optagelser
Bibzoom
Bibliotekernes digitale musiktjeneste – musikartikler, genrer og lytteguides
Bo Green Jensen –
filmanmelder, journalist, digter, forfatter m.m. blogger
